Det danske biotekselskab Gubra stiger med 10 pct. i tirsdagens tidlige handel. 

Gubra-aktien har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra investorerne det seneste stykke tid, blandt andet på grund af selskabets potentielle midler mod fedme.

Siden biotekkometen blev børsnoteret i april sidste år er Gubra-aktien steget med over 186 pct.

Den erfarne investor Lau Svenssen har for nyligt købt op i det danske biotekselskab Gubra.

Det sker efter, at selskabets administrerende direktør Henrik Blou medvirkede i Millionærklubben tirsdag, hvor Lau Svenssen også var med.

»Jeg må indrømme, at jeg måske overså den, da de gik på børsen sidste år. Og så må man jo finde ud af, om man har taget fejl, eller om man vurderer, at den bliver billigere igen. Jeg tror ikke, man kan sidde og vente på, at den her aktie kommer tilbage igen,« siger Lau Svenssen, der har købt aktien til sin private portefølje.

Du kan høre afsnittet af Millionærklubben med Gubras topchef Henrik Blou og Lau Svenssen her:

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.