Der kan være penge at tjene, hvis du sørger for at rykke rundt på porteføljen. 

Det vurderer Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen. Han advarer om, at danske investorer, der typisk har mange danske aktier, risikerer at gå glip af aktiefesten.

»Der er en risiko for, at danske aktier vil underperforme, fordi vi ikke længere er bange for en recession. Aktienfesten er ved at starte et andet sted end på det danske aktiemarked,« udtaler han.

Læs også: Storbank sælger ud af vinderaktier – og køber op nye steder

Han tror med andre ord, at andre aktier vil klare sig bedre end de danske aktier. Det skyldes ifølge Danske Bank-strategen, at der er sket et skift i aktiemarkedet. 

Det danske aktiemarkedet er proppet med sundhedsselskaber, der er populære, når verden ikke har det alt for godt. Det er eksempelvis Novo Nordisk, Coloplast, Demant og Genmab. De er især eftertragtede, når der er frygt for recession og den økonomiske vækst, forklarer han.

Du skal ikke købe teknologiaktier og sundhedsaktier, hvis du er bange for, at renterne stiger, fordi det går for godt i økonomien. 

Når det går bedre i den globale økonomi, er der tendens til, at man køber op i aktiemarkeder, hvor cykliske aktier fylder meget. Det gør de ikke på det danske marked, forklarer Lars Skovgaard Andersen.

Læs også: Nordisk storbank advarer om kursfald: Der skal ikke meget til

»Pas på med at stirre dig blind på sidste års vindere. Det gælder især danske aktier,« udtaler han og uddyber:

»Du skal ikke sælge alle dine danske aktier. Jeg tror stadig på dem på langt sigt, men guldet på aktiemarkedet glimter lige nu et andet sted.«

Han vil anbefale, at man som investor sørger for at købe flere råvareaktier. Det kan du læse mere om her.

Artiklen er oprindelig udgivet hos Euroinvestor.

Hør seneste afsnit af Spar Kassen, hvor panelet udpeger såkaldte pengemaskiner


Læs også: Novo-kursmål skrues op: Ser tocifret stigning

Læs også: Sådan udnytter du snarlige rentesænkninger i din portefølje