Investorer har kastet sig over europæiske aktier

Det viser den seneste rangeringen af de danske eToro-brugeres aktiefavoritter.

Det er blandt andre den danske medicinalmastodont Novo Nordisk og den tyske våbenproducent Rheinmetall, der er blevet hældt i porteføljerne.

Der er dog fortsat stor interesse for AI-aktier, viser tallene. Fra USA er det teknologiaktier som Nvidia, Super Micro Computer og Arm, som investorerne har kastet sig over.

Selvom de mest ejede aktier forblev uændrede i toppen med Tesla, Amazon og Apple, skabte Nvidia store ændringer nedenfor ved at stige fra 7. til 4. plads i første kvartal, bemærker eToro.

Tallene understreger, at der er sket et skifte, hvor eToros globale brugere nu favoriserer europæiske aktier. Det kan forklares med, at investorer forventer en rotation i markedet - fra USA og teknologi til Europa og vækstmarkeder, mener handelsplatformens globale markedsstrateg, Ben Laidler.

»Visse temaer fortsætter med at dominere markederne, og dette afspejles tydeligt i aktiviteten blandt eToros brugere de sidste tre måneder. AI-aktier tiltrækker stadig nye investorer i stor stil, som belønnes af teknologiens hurtige adoption og overgang fra hype til virkelighed med indtægter og overskud. Vægttabsmedicinproducenter som Eli Lily og Novo-Nordisk fastholder også deres greb om detailinvestorer, da efterspørgslen efter deres produkter eksploderer,« forklarer han.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er den voksende appetit på europæiske aktier på eToro-platformen, og vi forventer, at denne tendens fortsætter i 2024, idet fokus flyttes fra det længe dominerende amerikanske marked til billigere og mere økonomisk og rentefølsomme europæiske aktier. Privatinvestorer ser tydeligt ud til at komme foran i spillet ved at tilføje positioner,« uddyber Ben Laidler.

Nedenfor kan du se de mest populære aktier blandt eToro-brugere globalt:

Selskab

Nuværende rangering - første kvartal 2024

Rangering i slutningen af 2023

Tesla Motors, Inc.

1

1

Amazon-com Inc.

2

2

Apple

3

3

NVIDIA Corp.

4

7

Nio

5

4

Microsoft

6

5

Meta Platforms

7

8

Alibaba

8

8

Alphabet

9

9

PayPal

10

10

Artiklen er oprindelig bragt på Euroinvestor.

Læs også: Eksplosiv vækst i særligt aktiv: »Vi har kun set starten«

Læs også: Forvalter om særlig udvikling i C25-selskab: »En giftpille«