Aktien i det verdensberømte underholdningsselskab Disney er steget med knap 21 pct. siden årsskiftet. 

Men hvad har analytikerne af forventninger til aktien fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Disney-aktien, så er de begejstret over aktien.

Ifølge data fra Bloomberg mandag eftermiddag er der 36 analytikere, som har dækning af aktien. Af dem har hele 26 en købsanbefaling, 8 analytikere har en holdanbefaling, mens kun 2 af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Læs også: Unge oplever økonomisk pres – går ud over livskvaliteten

En hold-anbefaling betyder, at man som investor bør holde fingeren fra handelsknappen. Det betyder kort sagt, at hvis du allerede har Disney-aktien, skal du ifølge analytikerne beholde aktien. Hvis du gerne vil have aktien, er det bedre at afvente udviklingen indtil der kommer mere klarhed over, hvor aktiekursen skal hen herfra.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så tror de samlet set på en kursstigning på 5,9 pct.

De vurderer, at Disney-aktien kan bevæge sig imod 118 dollar, hvor kursen lige nu ligger på 111,4 dollar.

Den, der er mest positiv over for Disney-aktien, er børshuset Cmb International Capital, der har en købsanbefaling er et kursmål på 142 dollar. Et lignende kursmål har de hos Tigress Financial, der også har en købsanbefaling og et kursmål på 136 dollars.

I den modsatte ende af skalaen finder man Redburn Atlantic, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 82 dollars.

Artiklen er oprindelig udgivet hos Euroinvestor.

Læs også: Zealand Pharma-aktien kastet ud i markant fald

Læs også: Lau Svenssen om dansk rederi: 'Et vældig vældig flot regnskab'