Investorerne belønner aktien i en af de store og mest populære danske aktier.

Bavarian Nordic-aktien stiger til vejrs i børsåbningen onsdag.

Aktien i det danske vaccineselskab, der udvikler og producerer vacciner, stiger næsten 7,5 pct. i den indledende børshandel. Det sker, efter vaccineselskabet har fremlagt sin årsrapport for 2023.

Bavarian Nordic har tidligere løftet sløret for tallene og de endelige tal ligger i tråd med det, som vaccineselskabet tidligere har meddelt.

»Efter at have leveret vores bedste økonomiske resultater nogensinde i 2023 går vi nu ind i en ny æra for Bavarian Nordic. Vi har udvidet vores portefølje af vacciner, og dermed også vores indvirkning på folkesundheden, samtidig med at vi har etableret en ny base for omsætning og vækst i de kommende år,« udtaler adm. direktør Paul Chaplin. Det kan du læse mere om her.

Bavarian Nordic er en af de aktier, som analytikerne ser størst kurspotentiale i. Det kan du læse mere om i Analytikere tror dansk aktie kan blive dobbelt så meget værd