2014-versionen af draften var spækket med gode wide receivere. Det samme ser ud til at være tilfældet med 2015-versionen. Spørgsmålet er blot, om de kan leve op til forventningerne?

Det vil altid være svært at vide om en spiller har det der skal til for at spille i NFL og dette gælder også i høj grad wide receiver positionen. Victor Cruz var undraftet free agent da han blev hentet ind til New York, det samme var Wes Welker der først kom til San Diego, men som senere blomstrede op hos Patriots. De begge er nu nogle af de bedre receivere i NFL. Omvendt findes der selvfølgelig også de spillere ud af draften der er førstevalg på et team og som blev draftet højt, Calvin ”Megatron” Johnson er et perfekt eksempel på dette eftersom han blev draftet 2nd overall i 2007 og opfattes af mange som den bedste wide receiver i NFL. 2014 wide receiver draft class bød  på mange talenter der havde det der skulle til for at kunne klare sig i NFL. Odell Beckham Jr. Havde på trods af en hamstring skade, den mest produktive rookie sæson af alle receiverne, men også Kevin Benjamin (Carolina Panthers), Mike Evans (Tampa Bay Buccaneers), Brandin Cooks (New Orleans Saints) og Sammy Watkins (Buffallo Bills) skal nævnes, alle har de samtidig én ting til fælles, de blev draftet i første runde. Dette års receiver gruppe er igen stor og anses igen af mange eksperter som værende en af de bedre. De wideouts der nævnes oftest som de bedste er Kevin White (West Virginia University), Amari Cooper (University of Alabama), DeVante Parker (University of Louisville), Dorial Green-Beckham (University of Oklahoma), Breshad Perriman (University of Central Florida) og Jaelen Strong (Arizona State University).

White imponerede til combine med en 40 yard dash på 4,35 sekunder, hvilket faktisk er den samme tid som Calvin Johnson og anses derfor både for at være hurtig og fysisk stærk og er blevet sammenlignet med blandt andet DeAndre Hopkins. White, Amari Cooper og DeVante Parker anses som favoritterne til at blive draftet først foran Breshad Perriman, Dorial Green-Beckham og Jaelen Strong der i mock drafts spåes at være de wideouts der dernæst bliver draftet. Om de receivere bliver nogle af de bedste i NFL om nogle år kan være svært at forudsige, det afhænger i høj grad også af, for dem, faktorer som de ikke har indflydelse på. Hvilket hold man ender på får betydning for dette samt headcoachens spilfilosofi. De fleste førsterunde drafts forventes som udgangspunkt at være klare startere når sæsonen endelig rammer tidligt i september og da mange teams i NFL drafter efter needs, vil en wide receiver ofte komme på et hold hvor han vil være nummer et eller to receiver, og derfor være blandt start 11’eren. ”Off the field issues” der bedst kan kategoriseres som problemer der ikke har noget med spillet på banen at gøre, får også betydning for en spillers chancer på et hold, og det er derfor ikke nok altid at være en god og talentfuld receiver.

DeVante Parker nævnes ofte som den receiver der bliver taget næst efter White og Cooper, hvilket selvfølgelig afhænger af et holds need og spillestil. Parker løb en 40 yard dash på 4,45 sekunder og sammenlignes med Hakeem Nicks. Parker er en høj og stærk receiver og anses for at være stærk i et west coast offense. Dorial Green-Beckham, der straks leder tankerne hen på en anden eller tredje Beckham, havde også en fornuftig combine med en tid på 4,49 sekunder på 40 yard dash’et og er sammenlignet med Justin Hunter, anden års receiveren fra Tennessee Titans. Green-Beckham, der er en høj mand på næsten 2 meter, er grundet sin højde i stand til at hoppe højere end de fleste og det giver ham en fysisk fordel mod mindre cornerbacks. Green-Beckham har haft nogle off-field issues der helt sikkert kommer til at påvirke hans draft ”stock”. Breshad Perriman løb på sin pro day en 40 yard dash på 4,24 sekunder og er dermed en af de hurtigste recivere der indtræder i draften dette år, samtidig er han stærk og stor, men er en dårlig route runner og på den måde et upålideligt mål for en quarterback, hvilket får hans draft stock til at falde, men forventes at blive draftet i 1. runde. Perriman sammenlignes med Josh Gordon. Jaelen Strong løb en 40 yard dash på 4,44 sekunder og er blevet sammenlignet med Dwayne Bowe. Lad os håbe at hans skæbne bliver bedre end Bowe’s

I flere mock drafts er den første receiver spået til at blive taget i det 4. pick, som tilhører Raiders. Raiders har valgt at styrke deres receiver position i free agency med Michael Crabtree, men dette får nok ikke den store betydning for draften. Både Cooper og White er i spil med det 4. pick hos flere. Bears er med sit 7. pick også et hold der kan bruge en receiver, blandt andet på baggrund af Brandon Marhsalls afgang og den af de to der ikke bliver taget med det 4. pick bliver nok hentet af Bears med det 7.  Næste gang der muligvis bliver hentet en receiver er i det 10. pick som Rams sidder på, nogle argumenterer at Giants skulle være interesseret i at hente en receiver med sit 9. pick, men mangler simpelthen kvalitets spillere på deres offensive og defensive line samt safety positionen. Det vil sige at DeVante Parker kan blive taget allerede med det 10., 11., 12. eller 13 pick, som altså Rams, Vikings, Browns og Saints henholdsvis sidder på, hvilket er hold der alle kunne bruge en receiver. Saints har måske mere tankerne på en tight end med afgangen af Jimmy Graham og har også det 31. pick og kan altså vente med at drafte en receiver til dette tidspunkt, da wide receiver gruppen er dyb. Samme situation er Browns i, der også sidder med det 20. pick og som derfor også kan vente med at drafte en receiver til der. Ravens og Patriots sidder med henholdsvis det 26. og 32. pick i første runde og kunne begge bruge en receiver. Det betyder at vi måske kan se Breshad Perriman, hvis draft stock er steget gevaldigt siden sin pro day, Jaelen Strong eller Dorial Green-Beckham blive snuppet inden for de sidste 6 pick af første runde i 2015 draften.

To ting er helt sikkert, det er ikke til at forudsige hvem der bliver et boom eller et bust og tiden vil vise hvad der sker. Spørg bare Ryan Leaf, JaMarcus Russel og Trent Richardson om det. Omvendt, kommer den nye rookie class til at gøre det ligeså godt som sidste år wide receiver rookie class, så har vi noget at se frem til. Sæt kryds i kalenderen den 30. april, der løber den første runde af draften 2015, af stablen.

Firstdowns optakt til draften
Quinten Rollins – Den upolerede turnover maskine
Martins Big Board
Maxx Williams - den nye tight end i NFL
Leonard Williams – Det sikre valg?
Ameer Abdullah - ‘Film doesn’t lie’
Winston og Mariota - Begge prototyper, men vidt forskellige
Dorial Green-Beckham: Den nye Calvin Johnson?
Hidsigproppen - Marcus Peters