Andrew Luck og Indianapolis Colts har længe været topholdet i AFC South. Men kan de tre andre hold komme tættere på efter en solid draft?

En af de svageste divisioner i årevis har heddet AFC South. Bortset fra et enkelt dårligt år fra Indianapolis Colts har de siddet tungt på tronen det sidste årti og det er der tre andre hold som prøver at lave om på. Chancerne er bestemt også til stede, da flere af holdene ser ud til at være på rette vej. Udover at være dygtig i free agency, skal holdene også kunne begå sig i draften, men ikke alle gør det lige godt hver gang.

Her på Firstdown vil vi dog gerne hjælpe til, så her følger en liste over de positioner som holdene i AFC-South mest trænger til at få opgraderet:

Jacksonville Jaguars:
Alt har været som det plejer i Jaguars. Masser af tabte kampe og igen er holdet rangeret som et af ligaens dårligste mandskaber. Men håbet er større end det har været de seneste mange år. Interessante free agents er kommet til og med en lovende quarterback ser fremtiden lys ud. Den ville blive endnu lysere, hvis man tager hensyn til disse følgende needs:

Offensive Linje:
Quarterback Blake Bortles var et overraskende tidligt valg fra Jacksonville Jaguars i sidste års draft. Men ikke desto mindre ser det ud til at være en fornuftig beslutning, da Bortles trods mange udfald viste lovende takter i sit første år som rookie. Grunden til at han havde det svært i mange af kampende, var fordi at holdets offensive linje er jammerlig, og det kandiderer uden tvivl til at være en af ligaens dårligste. Der kan derfor ikke herske tvivl om, at Jaguars på praktisk talt hele linjen skal opgradere på pladserne foran Bortles. Hvis ikke det sker, så vil sidste års valg af Bortles næsten være ”ligegyldig”, da en så ung og uerfaren quarterback ikke vil kunne præstere ordentligt, hvis ikke han får noget tid til at kaste bolden.

Running back:
En anden ting som ville hjælpe Bortles og Jaguars angreb er en ny runningback. På rosteren har de blandt andet allerede Denard Robinson, som overraskede sidste år og så Toby Gerhart, der ikke overraskende gjorde det modsatte. Det er dog svært at anskue en af de to som en pålidelig mand at gå til, når man mangler en eller to yards på tredje down, så en ny running back til angrebet vil bestemt pynte. Og hvis det så bliver tilfældet vil anbefalingen lyde på at drafte en af de tungere backs, som kan tonse bolden op igennem midten, hvilket ingen af de to ovennævnte har deres speciale i.

Linebacker:
Den sidste position som Jaguars skal have ekstra fokus på, når draften løber af stablen er linebacker-positionen. Her mangler man en masse kvalitet til især at kunne stoppe løbet. Det gælder både på Weak – og Strongside positionerne, som begge har behov for bedre spillere til at støtte op om en aldrende Paul Posluszny, der ligeledes har set bedre dage i NFL. Det er derfor heller ikke utænkeligt, at Jaguars måske vælger en linebacker, som på sigt skal overtage for den nuværende leder på Jaguars forsvar.

Andre needs:
DL, WR

Tennessee Titans:
Tennessee Titans… Ja, hvor skal man starte med klubben, som, ligesom Jacksonville Jaguars, har været i bunden af NFL i mange år. Det er ikke derfor ikke så svært at finde ud af hvor Titans skal opruste sig i den kommende draft, for ret beset skal de have bedre spillere på næsten samtlige positioner. Nedenfor har jeg dog valgt de tre største needs, som jeg tror vil styrke holdet på bedst mulige måde.

Nose Tackle:
En god defensiv linje kan være altafgørende i NFL og sådan en har Titans ikke på nuværende tidspunkt. Den kan især optimeres på indersiden, da den lignende startere, Sammy Lee Hill, ikke har vist at han er manden som skal være den run-stopper, som holdet i den grad har brug for.

Quarterback:
Titans længes efter en quarterback, som de ved kan være angrebets ansigt udadtil i mange år fremover. Og det ser det ikke ud til at de har på nuværende tidspunkt, hvor Zach Mettenberger lader til at bliver holdets starter når sæsonen går i gang. Mettenberger kom overraskende til at være starter i nogle kampe i sidste sæson på trods af dårlige forhold i form af dårlig beskyttelse og manglende våben, gjorde han faktisk et hæderligt stykke arbejde. Til trods for det er Mettenberger formentlig ikke den langsigtede løsning og dermed vil det bestemt ikke være en overraskelse, hvis Titans går efter en quarterback med draftens andetvalg. Flere eksperter spår, at Marcus Mariota bliver valgt og det kan bestemt heller ikke udelukkes. 

Offensive Linje:
Som beskrevet ovenfor, så var beskyttelsen af holdets quarterbacks i sidste sæson ikke noget at prale af. Derfor vil det kun give god mening, hvis Titans ser efter et par offensive linjemand. Især left guard og right tackle-positionerne er steder hvor beskyttelsen var under megen kritik sidste år. Med en god defensiv linje kan man nå langt og det er aldrig skidt at bygge et hold op derfra.

Andre needs:
WR, LB

Houston Texans:
Efter en 2013-sæson hvor Texans endte med at få den dårligste receord i ligaen, blev tingene meget bedre i 2014, hvor holdet var meget mere konkurrencedygtigt. Selvom man fik en svingende start, så kom man meget tæt på at få en playoff-plads, men chancen glippede i sidste ende. Med de rigtige valg i draften vil playoff være en realitet til næste sæson.

Wide Receiver:
Det ligger nogenlunde fast at holdets quarterback enten bliver Brian Hoyer eller Ryan Mallett. Men uanset hvem der kommer til at stå bag center, skal de have nogen våben at kaste til. Klubikonet Andre Johnson er taget til divisionsrivalen Indianapolis Colts, så holdet har brug for en mand til at erstatte ham. Man har dog hentet Cecil Shorts ind, men det er umiddelbart svært at anse ham for at være en troværdig andenreceiver. Receiverklassen er propfyldt med kvalitet og det burde ikke være svært at finde en, som kan tage lidt fokus fra DeAndre Hopkins.

Defensive End:
Hvad? Har holdet ikke forsvarsspillere, som J.J. Watt og Vince Wilfork på den defensive linje i forvejen? Jo, det er helt korrekt. Men prøv lige at forestil dig at have førstnævnte i venstre side og sidstnævnte i midten og så et nyt stort talent på højre side, som vil gøre linjen helt komplet. Det her er ikke holdets største need, men holdets forsvar er godt dækket ind i det bagerste rum, så hvis forsvaret skal forstærkes, så er det i stedet for Jared Crick, som er ganske middelmådig. Og så har man jo spillere som Jadeveon Clowney og Brian Cushing på linebacker-positionerne. Dette kan blive NFL’s bedste forsvar i 2015.

Tight End:
Texans’ startende tight end på nuværende tidspunkt er Garrett Graham og det er ikke godt nok, hvis man vil have en god tight end på holdet. Draften er dog meget tyndt besat på denne position, så enten skal holdet være heldig og finde et skjult talent eller også skal man prioritere denne position i en af de første runder.

Andre needs:
LOLB, SS

Indianapolis Colts:
Colts er holdet, der har siddet på tronen af denne division I mange af de seneste år. Og favoritrollen må de nok også påtage sig til den kommende sæson. Hvis man lokaliserer holdets svagheder korrekt i denne offseason er der god mulighed for, at holdet kan komme i Super Bowl til næste sæson. Det kræver i hvert fald, at man forholder sig til følgende positioner:

Offensiv Linje:
Andrew Luck er en af de bedste quarterbacks i ligaen, og kommer til at være i toppen i det næste årti. Derfor skal angrebet også bygges op omkring ham og hvorfor ikke starte med at give ham lidt bedre forhold ved den offensive linje, som har været ganske forfærdelig, mens Luck har været til stede i klubben. Colts har allerede reageret lidt på situationen ved at hente erfarne Todd Herrremans ind på right guard, men right tackle positionen behøver i den grad også en opgradering, da Gosder Cherilus står som starter i øjeblikket, og med hans præstationer i den forgangne sæson, vil det ikke være positivt, hvis det bliver tilfældet igen i 2015. Udover at få bedre beskyttelse af Luck, så skal en bedre linje også være med til at støtte løbeangrebet, der har fået et nyt ansigt i form af Frank Gore, som skal være manden, som giver Colts de pålidelige yards, når Luck for en gangs skyld ikke kan gøre hele arbejdet på egen hånd.

Nose Tackle:
Udover den offensive linje, så er Colts helt store svaghed det svingende forsvar, der tit er medvirkende til holdets nederlag. Problemerne opstår især når man møder et løbestærkt hold, som bliver ved med at hamre bolden op igennem midten. Det har man set flere gange mod hold som for eksempel New England Patriots. Derfor vil det være en nødvendighed at opgradere Josh Chapman på Nose Tackle-positionen, da han rangerer blandt de dårligste i ligaen.

Linebacker: 
Her er endnu et need, der skal hjælpe til med problem jeg netop har forklaret ovenfor. Løbeangrebet fra modstanderne skal standses og her er det ikke utænkeligt, at man leder efter en erstatning til D’Qwell Jackson, som normalt er en af lederne på forsvaret. Men sidste års præstationer var miserable fra linebackeren, der nok er i gang med karrierens efterår. Noget ungt talent på denne positionen vil være meget værd for Colts-holdet i de kommende år.

Andre needs:
S, CB

Firstdowns optakt til draften
Quinten Rollins – Den upolerede turnover maskine
Martins Big Board
Maxx Williams - den nye tight end i NFL
Leonard Williams – Det sikre valg?
Ameer Abdullah - ‘Film doesn’t lie’
Winston og Mariota - Begge prototyper, men vidt forskellige
Dorial Green-Beckham: Den nye Calvin Johnson?
Hidsigproppen - Marcus Peters
Årets wide receiver-klasse kontra sidste år
Draft needs: AFC East
Slutter tørken i 2015?
Draft needs: NFC East
Draft needs: AFC West
Draft needs: NFC West
Nicolais Big Board
Draft needs: AFC North
Draft: Lars' top 5
Draft needs: NFC North
Draft: Nicolais top 5