Der vil for tid og evighed i NFL-annalerne være et ’før’ og et ’efter’ søndag 24. september 2017. Billederne af spillerne, der under nationalmelodien sad demonstrativt på bænken, knælede i trodsig opposition eller stod på sidelinjen med hævet knytnæve eller arm i arm i stille protest, var så stærke, at lyden af historiens vingesus var umulig at overhøre.
Det var ikke så meget, at de protesterede, eller hvad de protesterede over, der gav genlyd. Det var, hvem de protesterede imod. Verdens mægtigste mand, USAs præsident, Donald Trump.
»Det var ét af de mest følelsesladede øjeblikke i NFLs historie, der immervæk strækker sig helt tilbage til 1920. Også mere end kampene lige efter 11. september 2001. Det var specielt, at en hel liga stod sammen mod en siddende præsident og noget, vi vil snakke om også om 20, 30 og 40 år. Det er helt forrykt, at vi er kommet hertil,« siger Søren Hygum Hansen fra Draftday.dk.
Men hvordan kom vi hertil? Hvordan blev NFL, landets mest populære sportsliga, omdannet til en politisk arena, hvor touchdowns, tacklinger og turnovers måtte vige for højtravende idealer som ytringsfrihed, racelighed og patriotisme? Og hvordan slipper spillerne og ejerne ud af et slagsmål, de blev hevet ind i mod deres vilje, uden at tabe ansigt?
Svaret på det sidste spørgsmål afhænger til dels af, hvad der sker søndag, når holdene igen skal i aktion. Det første spørgsmål er til gengæld let at svare på. Det hele begyndte i august sidste år, da Colin Kaepernick, daværende quarterback for San Francisco 49ers, undlod at stå op under afspilningen af nationalmelodien i protest mod flere tilfælde af politivold, hvor betjente havde skudt og dræbt sorte civile, hvoraf flere var uskyldige.
»Jeg vil ikke stå og udvise stolthed over et flag og et land, som undertrykker sorte og farvede. For mig er dette større end football, og det vil være egoistisk af mig at kigge den anden vej. Der ligger lig i gaderne, og folk får betalt orlov og slipper afsted med mord,« sagde Kaepernick om årsagen til sin protestaktion, der vakte stor opsigt i begyndelsen, men døde ud, da kun et fåtal af hans kolleger valgte at følge hans eksempel.
Men så trådte Donald Trump op på en talerstol i staten Alabama.
»Ville I ikke bare elske at se en NFL-holdejer sige, efter en spiller håner vores flag: ’Få den ’son of a bitch’ væk fra banen lige nu. Han er fyret’. I ved, at en af ejerne kommer til at gøre det. Han kommer til at sige: ’Den fyr håner vores flag. Han er fyret’,« lød det fredag i sidste uge som et ekko af Trumps reality-program, ’The Apprentice’, hvor hans signaturreplik var ’du er fyret’.
»Det var voldsomt at se klippet. Han lignede en demagog på talerstolen. Jeg blev ærligt talt lidt rystet. Han talte jo om spillerne, som om de var fra IS,« påpeger Søren Hygum Hansen.
Gik i Trumps fælde
Reaktionen kom prompte. Allerede lørdag morgen udsendte NFLs øverste chef, Roger Goodell, en officiel udtalelse, hvor han kaldte Trumps ord for ’respektløse’ og ’splittende’. Snart fulgte både spillere og ejere trop med deres fordømmelse.
»Jeg havde faktisk ikke forventet, at ejerne ville komme så markant på banen, men de blev lidt tvunget til det af Roger Goodell. Det lagde et pres på dem, og der var allerede søndag artikler i de amerikanske medier om, hvem der manglede at reagere. Ved ikke at udtale sig ville det se ud, som om ejerne var på Trump side,« påpeger Søren Hygum Hansen.
En konfrontation syntes uundgåelig, og da Jacksonville Jaguars og Baltimore Ravens som de to første hold gik på banen allerede kl. 9.30 østamerikansk tid, satte de tonen for en søndag med 15 timers åben modstand mod Trump. Ugen forinden havde færre end 10 spillere knælet eller på anden vis protesteret under nationalmelodien. Da søndagen var omme, var tallet over 200, mens resten af spillerne – med få undtagelser – havde stået arm i arm på sidelinjen, hvor flere ejere endda gjorde dem selskab. Tre hold var sågar blevet helt væk, da nationalmelodien blev afspillet – det ene dog ikke i protest mod Trump, men i et kluntet forsøg på at holde sig ude af balladen.
Men ved at reagere så voldsomt endte NFL paradoksalt nok med at gå i Trumps fælde, påpeger USA-analytiker Mads Fuglede, der blandt andet skriver klummer om amerikansk politik for BT og i dag træder ind i Folketinget for Venstre:
»Det her er en god sag for Trump. For langt de fleste amerikanere handler det om kærligheden til flag og land, så den ramte Trump, som Faxe sagde det, lige i røven. Jo mere virak, jo bedre er det for Trump. Der er ikke ret meget at vinde ved sagen for NFL. Man skal ikke undervurdere, hvor glade amerikanerne er for deres flag.«
For det er dét, debatten handler om nu. Ikke racelighed, men patriotisme. Det var Trump selv med til at sørge for, da han mandag for 10. gang siden talen i Alabama tweetede om sin strid med NFL:
»Spørgsmålet om at knæle har intet at gøre med race. Det handler om respekt for vores land, flag og nationalmelodi. Det er NFL nødt til at respektere.«
Det er naturligvis noget mere nuanceret end som så. For man kan selvsagt godt undlade at stå op under afspilningen af nationalmelodien og stadig nære respekt for flaget og landet. Og selv om man står med hånden for brystet og skråler med på ’The Star-Spangled Banner’, betyder det ikke, at man er blind for de sociale uretfærdigheder, der er livets lod for mange sorte alene på grund af deres hudfarve.
Men Trumps tweet sætter fingeren på et ømt punkt, for inden hans opfordring til ejerne om at fyre spillere, der knæler under nationalmelodien, var der ikke mange spillere, som offentligt sympatiserede med Colin Kaepernicks mission om at sætte samfundets behandling af sorte og andre minoriteter til debat.
»Jeg synes, at vi kollektivt lod Kaepernick hænge. Da Kaepernick knælede, modtog han ingen støtte fra særligt mange af os. Og nu er det, som om vi knæler sammen med. Men er det dét, vi gør. Er det? Eller går vi bare imod det, præsident Trump sagde?« lød det fra Jonathan Casillas fra New York Giants, efter at han tirsdag havde deltaget i et møde i ligaens hovedkvarter, hvor en række spillere og ejere diskuterede flere af de spørgsmål, der optager spillerne.
Først da Trump satte spørgsmålstegn ved retten til at protestere og indirekte truede spillerne på deres levebrød, tog de affære. Nu handlede spillernes protest dog ikke om racelighed, men om ytringsfrihed.
»Der er kamp om at udlægge debatten, og det gør den mudret. Så længe debatten er sort/hvid, vinder Trump. Spillerne forsøger at indramme debatten, så den handler om ytringsfrihed, og det forstår jeg godt, for det oprindelige udgangspunkt var ikke gunstigt,« siger Mads Fuglede.
Mens Puerto Rico stadig døjede med efterveerne af orkanen Marias hærgen, og konflikten med Nordkorea blev stadig mere tilspidset, kunne Trumps tirade mod NFL ses som en kærkommen distraktion fra større politiske problemer. Sådan ser Mads Fuglede dog ikke på det.
»Emnet ligger så meget inden for skiven, at man altid vil slå til, når man ser en åbning og har et nationalt kompas som Trumps,« forklarer han.
Protest har kulmineret
For mens medierne over en bred kam har støttet spillerne og fordømt Trumps bemærkninger, er en stor del af befolkningen på Trumps side. Søndag var der flere steder højlydt buhen under spillernes protestaktion, og efterfølgende flød de sociale medier nærmest over med videoer af fans, der brændte trøjer og sæsonkort af. Og da Green Bay Packers-spillerne opfordrede deres fans til at stå arm i arm på tilskuerpladserne i solidaritet med dem under nationalmelodien før torsdagens kamp, var der ikke mange, der fulgte henstillingen om at udvise sammenhold.
Det sætter ejerne i et dilemma, påpeger Søren Hygum Hansen:
»Ejerne kan ikke sidde befolkningens protester overhørig. De kan dog heller ikke bakke ud nu, for hvad skulle det hele så til for? Derfor håber ejerne nok, at det her går i sig selv igen.«
Meget tyder på, at ejerne får deres ønske opfyldt. Dallas Cowboys og Denver Broncos meddelte i ugens løb, at de søndag vil stå op under nationalmelodien. Det samme vil New Orleans Saints, men holdet vil dog først knæle for at vise respekt og solidaritet, ligesom Cowboys gjorde før mandagens kamp mod Arizona Cardinals. Et tegn på, at den fælles front er en kilometer bred, men kun en millimeter dyb, og at der internt på holdene er delte meninger om, hvordan man skal agere under nationalmelodien.
»Mange hold vil stå i arm i arm i dag, men der er nok ikke ret mange ejere, der vil deltage. Og det er problemet for spillerne: Hvornår skal de stoppe? De risikerer at tabe, for Trump er så dygtig til det her, at han selvfølgelig skriver på Twitter, hvis han bemærker, at der er færre, der knæler.«
Derfor tror Søren Hygum Hansen da også, at sidste søndags historiske protester udgjorde den foreløbige kulmination.
»Det kan næsten ikke blive større, end det var søndag, hvor meget handlede om Trump og om at sige: ’Sådan skal du ikke tale til os’. Der var så meget uberørt territorium, der blev betrådt her for første gang, så sagen vil ikke nå samme omfang igen,« påpeger Søren Hygum Hansen, før han kommer med et nødvendigt forbehold:
»Medmindre Trump selvfølgelig går ud og siger, at spillerne skal smides i fængsel eller noget i den stil.«
