At blive skadet er altid uheldigt, men lige i går var linebacker Stephen Tullock selv ude om det.

En af de mest absurde og komiske momenter i søndagens NFL-kampe kom, da Stephen Tulloch blev lidt for overkåd i hjemmekampen mod Green Bay Packers. Her blev tilskuere og mange tv-seere nemlig vidne til et af de mest pinlige og mislykkede forsøg på en jubelscene i NFL-historien.

Efter at have sacked quarterback Aaron Rodgers i første quarter blev Tulloch så ellevild at han hoppede et godt stykke over jorden, for at imitere Rodgers normale jubelscene. Problemet var dog, at da Tulloch landede på jorden igen var det med et venstre knæ, som blev vredet godt rundt. Linebackeren måtte humpe ud af banen og prøvede at spille videre, men han måtte give op efter bare et enkelt spil. 

Nu kan Lions’ head coach Jim Caldwell fortælle, at holdets bedste linebacker er blevet placeret på injured reserve med et ødelagt korsbånd. Inden da havde Tulloch spillede 132 kampe i streg uden en skade. Men en overvurderet jubelscene var altså det, som skulle til for at gøre ham ukampdygtig.