I et forsøg på at få en bedre kontrakt, har Marshawn Lynch valgt at boykotte sit holds training camp.

Lige siden Marshawn Lynch leverede et legendarisk løb mod New Orleans Saints i 2010-sæsonens slutspil, har han været frontfiguren af holdets angreb. Sådan er det ikke længere.

Unge Russell Wilson har overtaget rampelyset fra Lynch. Noget der formentlig passer Lynch godt, eftersom han aldrig har været den store fan af pressen. Nu er der kommet en ny sag på bordet.

Den 28-årige running back har nemlig her sent natten til fredag informeret Seahawks om, at han vil boykotte holdets training camp, indtil han får en ny forbedret kontrakt. Det fortæller hans tidligere fullback Michael Robinson, som nu arbejder for NFL Media.

Lynch står ellers til at tjene over $5 millioner i den kommende sæson, men føler altså, at den fire årige aftale til $20 millioner han underskrev i 2012 er for lidt. Det sker blot dagen efter, at Jamaal Charles fra Kansas City Chiefs fik en forlængelse.

Seahawks' trænerstab har flere gange i denne offseason rost Michael Lynchs' backup Christine Michael, som altså ser ud til at få chancen for at imponere under preseason, hvis Lynch ikke snart ombestemmer sig.