Så er det frem med kalenderen. NFL satte natten til i går datoer på de 256 kampe i årets grundspil.

For første gang siden den nuværende struktur blev indført i 2002, indeholder kampprogrammet en gentagelse af de sidste syv slutspilskampe fra 2016-sæsonen. Tre af dem har fundet vej til BTs liste over de 10 kampe, der er imødeset med størst forventning.

Kampe mellem hold fra samme division er ikke medtaget, da de mødes to gange hvert eneste år.

NFL-kommissær Roger Goodell (tv.) blev udsat for en heftig pibekoncert, da han efter Super Bowl overrakte Vince Lombardi-trofæet til New England-ejer Robert Kraft. Årsagen var, at han før sæsonen idømte Patriots-quarterback Tom Brady fire kampes karantæne. Foto: USA Today Sports

Vis mere

1. runde: New England Patriots - Kansas City Chiefs, fredag 8. september, kl. 02.30

Traditionen tro åbner mestrene sæsonen på hjemmebane. Kommissær Roger Goodell (tv. på foto), der blev udsat for pibekoncert af Patriots-fansene under Super Bowl, har meldt sin ankomst på Gillette Stadium for første gang i to år og kan forvente en lige så hed aften som Kansas City Chiefs.

Aaron Rodgers spillede skidt i sidste sæsons NFC-finale mod Atlanta Falcons, der vandt 44-21. Allerede i anden spillerunde kan han og Packers få revanche, når holdet skal være med til at indvie Mercedes Benz-Stadium. Foto: AFP

2. runde: Atlanta Falcons - Green Bay Packers, mandag 18. september kl. 02.30

En gentagelse af sidste sæsons NFC-finale, som samtidig var den sidste kamp i Georgia Dome. Nu indvier Falcons et nyt stadion,og hvad er så mere oplagt end at lade Aaron Rodgers (foto) og Packers være de første gæster på Mercedes-Benz Stadium? Forhåbentlig bliver det en mere lige affære denne gang.

Arizona Cardinals' running back David Johnson er en af de bedste i ligaen. Foto: USA Today Sports
Arizona Cardinals' running back David Johnson er en af de bedste i ligaen. Foto: USA Today Sports
Vis mere

3. runde: Arizona Cardinals - Dallas Cowboys, tirsdag 26. september, kl. 02.30

David Johnson (foto) mod Ezekiel Elliott. Førstnævnte førte NFL i yards fra scrimmage i sidste sæson, mens sidstnævnte løb fra alt og alle - med god hjælp fra ligaens bedste offensive linje. Nu mødes ligaens to bedste running backer for første gang i en direkte duel.

Oakland Raiders' wide receiver Michael Crabtree scorer touchdown i 37-33-sejren over Baltimore Ravens i 2015-sæsonen. Foto: USA Today Sports
Oakland Raiders' wide receiver Michael Crabtree scorer touchdown i 37-33-sejren over Baltimore Ravens i 2015-sæsonen. Foto: USA Today Sports
Vis mere

5. runde: Oakland Raiders - Baltimore Ravens, søndag 8. oktober, kl. 22.05

Holdene har leveret regulære pointorgier de seneste to sæsoner, og der er god grund til at tro, at det vil være tilfældet igen. Raiders spillede forrygende i 2016, indtil quarterback Derek Carr blev skadet, og Ravens ligner igen et hold, der kan gå i slutspillet.

Mason Crosby sparkede Green Bay Packers til sejr over Dallas Cowboys i en af sidste sæsons mest velspillede og spændende opgør. Foto: AFP
Mason Crosby sparkede Green Bay Packers til sejr over Dallas Cowboys i en af sidste sæsons mest velspillede og spændende opgør. Foto: AFP
Vis mere

5. runde: Dallas Cowboys - Green Bay Packers, søndag 8. oktober, kl. 22.25

Super Bowl var naturligvis den mest dramatiske kamp på grund af afslutningen, men sidste sæsons mest velspillede kamp fra start til slut var måske slutspilskampen mellem Cowboys og Packers, som Packers-kicker Mason Crosby (foto) afgjorde i de døende sekunder.

Eli Manning og New York Giants ligner igen i år et godt bud på et slutspilshold. Foto: AFP
Eli Manning og New York Giants ligner igen i år et godt bud på et slutspilshold. Foto: AFP Foto: Jason Miller
Vis mere

6. runde: Denver Broncos - New York Giants, mandag 16. oktober, kl. 02.30

Havde Peyton Manning stadig spillet, ville dette med sikkerhed have været et af de mest hypede opgør. Nu må NFL-fansene ‘nøjes’ med at se lillebror Eli Manning (foto) i aktion. Det er dog også en duel mellem to af sidste sæsons bedste forsvar, så glæd dig til syngende tacklinger i Denvers tynde luft.

New England Patriots' James White scorede det afgørende touchdown mod Atlanta Falcons i overtiden af sidste sæsons Super Bowl. Foto: Reuters
New England Patriots' James White scorede det afgørende touchdown mod Atlanta Falcons i overtiden af sidste sæsons Super Bowl. Foto: Reuters Foto: ADREES LATIF
Vis mere

7. runde: New England Patriots - Atlanta Falcons, mandag 23. oktober, kl. 02.30

Der er nok ingen fare for, at nogen slukker for fjernsynet, før denne kamp er slut. Super Bowl 51 er allerede legendarisk på grund af Patriots’ historiske comeback i fjerde quarter og overtiden. Nu har Falcons chance for revanche i sæsonens vel nok mest imødesete opgør.

Dick LeBeau vender tilbage til Heinz Field i Pittsburgh, hvor han fejrede så mange triumfer som defensiv koordinator for Steelers. Foto: Getty Images
Dick LeBeau vender tilbage til Heinz Field i Pittsburgh, hvor han fejrede så mange triumfer som defensiv koordinator for Steelers. Foto: Getty Images
Vis mere

11. runde: Pittsburgh Steelers - Tennessee Titans, fredag 16. november, kl. 02.25

Dick LeBeau (foto) var nærmest synonym med Steelers som defensiv koordinator fra 2004 til 2014. Nu har den 79-årige forsvarsguru samme rolle hos et lovende Titans-mandskab og møder her det eksplosive Steelers-angreb, han stod over for til træning i så mange år.

Oakland Raiders' quarterback Derek Carr blev alvorligt skadet kort før slutspillet, hvilket ødelagde holdets håb om at vinde Super Bowl. Foto: USA Today Sports
Oakland Raiders' quarterback Derek Carr blev alvorligt skadet kort før slutspillet, hvilket ødelagde holdets håb om at vinde Super Bowl. Foto: USA Today Sports
Vis mere

11. runde: Oakland Raiders - New England Patriots, søndag 19. november, kl. 22.25

Mon Patriots ville have cruiset i Super Bowl på samme måde, hvis ikke Raiders-quarterback Derek Carr (foto) var blevet skadet før slutspillet? Det får vi måske en indikation af, når to af favoritterne til at løfte Vince Lombardi-trofæet mødes i Mexico City i, hvad der kan være en forsmag på AFC-finalen.

Dallas Cowboys-quarterback Tony Romo (tv.) får et opmuntrende klap af Seattle Seahawks' Earl Thomas (th.) på vej ud af banen i en preseason-kamp i 2016 efter at have pådraget sig et brud på ryggen, der endte med at koste ham startpladsen og 'tvang' ham til at gå på pension før denne sæson. Foto: AFP

16. runde: Dallas Cowboys - Seattle Seahawks, søndag 24. december, kl. 22.25

Et julebrag mellem Cowboys' tunge løbeangreb og Seahawks' 'Legion of Boom'-forsvar, der kan få stor betydning for seedningen i NFC-konferencen. Senest de to hold mødtes var i preseason 2016. Her blev Cowboys-quarterback Tony Romo (foto) skadet, hvilket banede vejen for Dak Prescott og 'tvang' Romo på pension.