Det er Thanksgiving, og det betyder traditionen tro en aften med tre NFL-kampe på menuen - ud over kalkunen, yams og banana cream pie. Én i Detroit som forret, én i Dallas som hovedret, mens desserten skifter fra år til år. Denne gang serveres den i Indianapolis, hvor Colts tager imod Pittsburgh Steelers.
Mon de, der lægger kampprogrammet, havde regnet med, at kampen i Detroit mellem Lions og Minnesota Vikings ville stå imellem de førende hold i NFC North? At Dallas Cowboys ville være NFLs bedste hold, når Washington Redskins, sidste sæsons vinder af NFC East og denne uges højdespringer i BTs power ranking, kom på besøg? Eller at Colts og Steelers ville have samme sejrsstatistik - og at den ville være 5-5?
Alle tre kampe har implikationer for slutspillet. Sejrherren i Detroit vil være favorit til at tage divisionstitlen. Hvis Cowboys vinder, vil slutspilsbilletten være så godt som hjemme. Taberen i Indianapolis vil være et skridt nærmere sofaen i januar.
Så hvordan står de seks hold egentlig før de tre Thanksgiving-kampe? Hvem har momentum, og hvem kæmper for at få det tilbage? Det kan du blandt andet få svar på ved at sammenligne med sidste uges power ranking, som du kan se her
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter 11. spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. Dallas Cowboys (9-1 - ingen bevægelse)
Cowboys er nu oppe på ni sejre i træk. Det er aldrig sket før i klubbens historie. Running back Ezekiel Elliott er nu oppe på 1.102 løbeyards. Det er heller aldrig sket før i klubbens historie - for en rookie. Og Elliott mangler altså stadig at spille seks kampe. I grundspillet vel at mærke, for der er vist efterhånden ikke ret meget tvivl om, at Cowboys går i slutspillet. Mod Baltimore Ravens kom Cowboys dog på noget hårdere arbejde, end holdet har været vant til indtil videre i sæsonen. Ravens’ forsvar tvang Elliott og co. til at punte fire gange i træk, inden Cowboys fik rettet op på angrebet. Dak Prescott sluttede med at ramme plet på 19 af sine sidste 20 kast og endte på i alt 301 yards, tre touchdowns og ingen interceptions. En af nøglerne til Cowboys’ sejr var angrebets evne til at fyre nogle lange angrebsserier af. Efter pausen, hvor stillingen var 10-10, havde Cowboys bolde tre gange og brugte henholdsvis 10, 13 og 13 spil og i alt 20 minutter og ni sekunder på at score 17 point, hvilket efterlod Ravens alt for lidt tid til at prøve at stable et comeback på benene. Sådan vinder man football-kampe.
2. Seattle Seahawks (7-2-1 - ingen bevægelse)
Så har man også set det med. Russell Wilson kan også score touchdown ved at gribe bolden. Seahawks’ trickspil var et af de bedre i denne runde og var med til at sætte holdets dominans af et af ligaens bedste forsvar yderligere i relief. For Philadelphia Eagles var reelt chanceløse mod et Seahawks-angreb, der ikke kun kunne igennem luften, men også satte sæsonrekord med 152 yards langs jorden. Rookie C.J. Prosise slog tonen an med et 72-yard touchdown-løb i første quarter, men måtte siden udgå med en skulderskade, der vil holde ham ude et stykke tid. I stedet overtog Thomas Rawls, som gjorde comeback efter lang tids skadespause. Hans mere fysisk betonede stil kommer til at gøre ondt på modstanderne, efterhånden som vi går ind i de koldere måneder. Sejren over Eagles var dog ikke uden malurt i bægeret, for ud over Prosise mistede Seahawks også safety Earl Thomas, der pådrog sig en forstrækning, der efter alt at dømme vil holde ham ude i to uger.
3. New England Patriots (8-2 - ingen bevægelse)
Som barn var Tom Brady kæmpe fan af San Francisco 49ers. Han er født i nærliggende San Mateo, han var til stede på det gamle Candlestick Park, da 49ers’ Dwight Clark i 1982 blev udødeliggjort med ‘The Catch’ i NFC-finalen mod Dallas Cowboys, og han havde Joe Montana som sit store idol, quarterbacken han deler NFL-rekorden på fire Super Bowl-sejre sammen med (Steelers’ Terry Bradshaw har også vundet fire). Trods sine 17 år i ligaen havde Brady dog aldrig spillet i San Francisco mod 49ers før i søndags. Da de to hold senest mødtes i San Francisco i 2008, var Brady ude med en alvorlig knæskade. Det blev dog til et glædeligt gensyn for Brady, der kastede fire touchdowns i en regnfuld affære, som Patriots vandt 30-17. Meget andet er der ikke at skrive om den kamp set med Patriots-øjne. Det var en pligtsejr, og dem er der flere af i vente i de kommende uger, når holdet møder New York Jets og Los Angeles Rams.
4. Oakland Raiders (8-2 - ingen bevægelse)
Det kan godt være, at Raiders ville være topseedet i AFC, hvis slutspillet begyndte nu, men i denne power ranking rangerer holdet altså under New England Patriots. Det hænger blandt andet sammen med den præstation, holdet leverede i Mexico City mod Houston Texans. Her var holdet ualmindelig heldig med at vinde 27-20 efter at have været bagud 13-20 i fjerde quarter. Løbeangrebet var nærmest ikke-eksisterende. Det samme var kasteangrebet, indtil quarterback Derek Carr kastede to touchdown-bomber til fullback Jamize Olawale og Amari Cooper. Læg dertil, at Raiders fik god hjælp af dommerne i to situationer, som henholdsvis fjernede et Texans-touchdown og førte til turnover on downs på Raiders’ 20-yard-linje. Trods problemerne med at besejre Texans kan man dog ikke tage fra Raiders, at holdet er solidt og som regel altid finder en måde at vinde på.
5. Denver Broncos (7-3 - ingen bevægelse)
Jeg har et lille væddemål kørende med en kollega fra sportsredaktionen. Hvis Broncos vinder mindre end otte kampe, skal jeg give en middag. Hvis Broncos vinder mere end otte kampe, skal han give en middag. Super Bowl-mestrene skal altså blot vinde to af de sidste seks opgør, før jeg kan se frem til en god bøf på min kollegas regning. Ræsonnementet bag væddemålet, der, indrømmet, blev indgået i en ikke helt appelsinfri tilstand, var en uenighed i offensivens kvaliteter uden Peyton Manning. Det var, før vi vidste, om det var Mark Sanchez, Paxton Lynch eller Trevor Siemian ville være starter. Jeg valgte at tro, at forsvaret ville være godt nok til at sørge for mindst ni sejre til Broncos. Indtil videre er jeg fortrøstningsfuld i forhold til at vinde væddemålet - også selv om restprogrammet indeholder fire kampe mod tre modstanderne - Kansas City Chiefs (to gange), Oakland Raiders og New England Patriots - der indtil videre har vundet 24 ud af 30 kampe tilsammen.
6. Washington Redskins (6-3-1 - fire pladser op)
»How you like me now?«, spurgte Kirk Cousins efter 42-24-nedsablingen af Green Bay Packers Redskins’ general manager, Scott McCloughan. En stikpille om, at Redskins gerne må se at hive en langtidskontrakt op af lommen med dejligt mange nuller. Og man forstår ham. Cousins har efter en tøvende start været brandvarm de seneste otte kampe og gjort Redskins-angrebet til NFLs næstbedste, hvad angår yards (418,5), og tredjebedste kasteangreb. Mod Packers blev de mange yards tilmed omsat til mange point, så der er lagt op til et brag mod Dallas Cowboys. Ud over Kirk Cousins, der ramte plet på 21 ud af 30 kast for 375 yards, tre touchdowns og nul interceptions i en kamp præget af kraftig vind, var running back Rob Kelley helt ustyrlig med 137 yards og tre touchdowns imod et af ligaens bedste forsvar mod løb. Som angrebet spiller lige nu, er det gift for selv de allerbedste forsvar. Spørgsmålet er, om forsvaret kan holde stand mod de bedste angreb. Det får vi at se mod Cowboys.
7. Atlanta Falcons (6-4 - ingen bevægelse)
Med tre nederlag i de seneste fem kampe risikerer denne sæson at minde mistænkeligt meget om sidste sæson for Falcons, der ligesom nu havde seks sejre i de første 10 kampe. For præcis et år siden gik Falcons ind til 12. spillerunde med fire nederlag i de seneste fem kampe. I år er det ‘kun’ tre, men det kan sagtens blive til flere, for selv om holdet har fordel af hjemmebane i de næste to kampe, er Arizona Cardinals og Kansas City Chiefs svære modstandere. Angrebet har scoret flest point af alle i denne sæson, men fem af de seks sejre er kommet mod forsvar, der i snit tillader modstanderne at score 24,8 point eller flere, mens Falcons har tabt to ud af tre kampe mod hold, der tillader mindre end 19 point i snit. De næste to modstandere, som er Arizona Cardinals og Kansas City Chiefs, hører begge i sidstnævnte kategori, så medmindre Falcons-offensiven knækker koden til at sætte mange point på tavlen mod de to forsvar, skal holdets eget forsvar helst ikke indkassere mere end de 23 point, Chiefs og Cardinals sætter på tavlen i snit. Det har Falcons blot gjort én gang i sæsonen.
8. New York Giants (7-3 - ingen bevægelse)
Med fem sejre i træk er der ingen tvivl om, at Giants er et brandvarmt hold. Alligevel har jeg det lidt skidt med at placere holdet helt oppe på en ottendeplads. For fortjener et hold, hvis sejrsstime i høj grad er betinget af held og (dum)dristighed, som modstanderne ikke formåede at straffe, at ligge så højt? Lad os tage søndagens kamp mod Chicago Bears som eksempel. Her var Giants bagud med 10 point i første halvleg mod et hold, der kun har vundet to kampe og var uden sin bedste wide receiver, tre startere på den offensive linje og mistede flere profiler undervejs i kampen. Læg dertil, at quarterback Eli Manning var uhyre heldig med ikke at blive interceptet i red zone, kort før Robbie Gould sparkede et field goal, og at Bears kunne have scoret et kampafgørende touchdown sidst i fjerde quarter, hvis ikke Marquess Wilson havde mistet retningssansen og var løbet ud over sidelinjen i stedet for at løbe ned i end zone, og sejren synes endnu mere heldig. Det skal dog siges, at forsvaret igen spillede en god kamp og holdt Bears til 0 point og 101 yards i anden halvleg. Nogen god kamp spillede de to kickere i øvrigt ikke. Robbie Gould var i gavehumør mod sit tidligere hold med to missede ekstrapoint, mens hans afløser hos Bears, Connor Barth, også missede et ekstrapoint og et field goal-forsøg fra 51 yards. I alt blev der brændt 12(!) ekstrapoint-forsøg i denne runde - ny rekord.
9. Kansas City Chiefs (7-3 - tre pladser ned)
Nederlaget til Tampa Bay Buccaneers kan komme til at koste Chiefs dyrt, når regnskabet skal gøres op i AFC West, hvor der er nærmest dødt løb imellem Chiefs, Oakland Raiders og Denver Broncos. Især når man tænker på, at holdets to kommende kampe er ude mod først Broncos og siden Atlanta Falcons. Herefter følger tre hjemmekampe mod Raiders, Tennessee Titans og Broncos, inden sæsonen sluttes af med den formentlig allersidste NFL-kamp på Qualcomm Stadium i San Diego, som Chargers nok gerne ville sige farvel til med en sejr. Derfor kan det potentielt set være slutspilspladsen, der blev sat over styr i søndags, og det kan Chiefs især takke en interception i Buccaneers’ end zone i fjerde quarter af Alex Smith, som ikke alene tog seks point af tavlen ved stillingen 12-10 til Buccaneers, men også førte til et touchdown i den anden ende, som bragte gæsterne foran med to scoringer. Det er Chiefs-angrebet simpelthen for lidt eksplosivt til at indhente på så kort tid - især når det ikke får hjælp af forsvaret i form af turnovers, som Chiefs-forsvarsspillerne ellers er mestre i at forcere. Outside linebacker Justin Houston fik sæsondebut, og hans tilbagevenden faldt på et tørt sted, eftersom Dee Ford, der står noteret for 10 sacks, måtte udgå. Han bliver svær at undvære, ligesom cornerback Marcus Peters, der fører NFL i interceptions med fem, gerne skal blive sin skade kvit, inden Chiefs’ stime af svære kampe. Han var stærkt savnet mod Buccaneers.
10. Philadelphia Eagles (5-5 - en plads ned)
Det er svært at klandre Eagles for at tabe på udebane til Seattle Seahawks. Angrebet var som ventet overmatchet, og forsvaret kunne heller ikke stille meget op imod Russell Wilson og co. Det værste ved nederlaget set igennem Eagles-briller var dog, at alle de tre andre hold i NFC East vandt, så derfor er holdet nu hægtet en smule af. Til gengæld er der gode muligheder for at hente sejre i de kommende kampe. Først venter et kriseramt Green Bay Packers-hold, der er så hårdt ramt af skader hos holdets cornerbacks og safeties, at selv Carson Wentz og Eagles’ wide receivere har en chance for at ligne ‘The Greatest Show on Turf’. Det gjorde de bestemt ikke mod Seahawks. Ved indgangen til fjerde quarter havde Seahawks-quarterback Russell Wilson ifølge NFLs hjemmeside flere receiving yards end Eagles’ wide receivere. Efter Packers gælder det Cincinnati Bengals, som også er skidt kørende for tiden. Der skal helst to sejre til, hvis Eagles skal gøre sig håb om en slutspilsplads. To nederlag vil i hvert fald gøre det så godt som umuligt at gå i slutspillet.
11. Pittsburgh Steelers (5-5 - fem pladser op)
Uden at anstrenge sig cruisede Steelers sig til en 24-9-sejr ude over Cleveland Browns. Endda uden at Ben Roethlisberger kastede et touchdown. Hvordan man skal tolke dette, afhænger lidt af øjnene, der ser. På den ene side er det bekymrende, at et så potent angreb som Steelers’ ikke formår at score igennem luften mod et så ringe forsvar som Browns’. På den anden side er det da betryggende at vide for Steelers-fans, at holdet kan køre en sikker sejr hjem, uden at det behøver folde sig helt ud. For det var nærmest med håndbremsen trukket, at Steelers vandt. På nær en sekvens i slutningen af første halvleg. Her stod Steelers med en første down og goal på Browns’ 3-yard-linje med 10 sekunder igen. Først fulgte en incompletion, og siden endnu en på anden down, men da Browns begik en defensiv straf, fik Steelers en chance til, selv om tiden var løbet ud. Her kastede Roethlisberger igen en incompletion, men endnu en gang begik Browns en ulovlighed, som førte til en ny første down. I stedet for at sparke et field goal og gå til pause foran 9-0 beholdt Mike Tomlin angrebet på banen, og så kunne Le’Veon Bell score holdets eneste offensive touchdown. Med Baltimore Ravens’ nederlag kan Steelers generobre førstepladsen i AFC North med en sejr over Indianapolis Colts i den sene Thanksgiving-kamp. Her vil outside linebacker Bud Dupree sandsynligvis se mere aktion end det ene spil, han var på banen i, i sin sæsondebut.
12. Tennessee Titans (5-6 - to pladser ned)
For 11. gang i træk tabte Titans til Indianapolis Colts. Et nederlag, der kan betyde et farvel til slutspillet. I stedet for at være 7-5 efter friugen, hvilket ville have betydet, at holdet måske nok kunne tåle at tabe til både Denver Broncos og Kansas City Chiefs, hvis bare det ville vinde de to sidste kampe mod AFC South-rivalerne Houston Texans og Jacksonville Jaguars, er Titans nok nødt til at slå en af de to stærke AFC West-hold for at komme i slutspillet som divisionsvinder. Derfor vil Titans-træner Mike Mularkey nok også ærgre sig over, at han valgte at løbe bolden på en fjerde down og 1 fra Colts 19-yard-linje i fjerde quarter, da Titans jagtede et touchdown, Her blev DeMarco Murray nemlig stoppet på line of scrimmage, og så døde Titans’ håb om et comeback. Holdet havde endda kort forinden succesfuldt konverteret i en lignende situation via et kast af Marcus Mariota, der fortsatte de gode takter og sluttede med 25 completions på 38 kast for 290 yards, to touchdowns og nul interceptions. Mariota har ramt på 67,8 procent af sine kast for i snit 8,4 yards pr. kast og kastet 19 touchdowns mod 3 interceptions i de seneste syv kampe. Titans har brug for, at han opretholder det niveau, når Broncos og Chiefs venter efter en pligtsejr over Chicago Bears og en friuge.
13. Miami Dolphins (6-4 - ingen bevægelse)
De første 53 minutter mod Los Angeles Rams var lige til glemmebogen. Men da Rams, der ved Gud heller ikke spillede en prangende kamp, var ved at snøre sækken til, vågnede Dolphins’ quarterback, Ryan Tannehill, fra sin dvale og førte sit hold til 14 point på to angrebsserier i træk. En stor del af Dolphins’ offensive ineffektivitet skyldtes skader på den offensive linje, der ellers har været en af hovedårsagerne til holdets opblomstring i de seneste fem kampe, som alle er blevet vundet. Det bliver nok også til seks sejre i træk, for på søndag kommer pivringe San Francisco 49ers på besøg, og herefter skal holdet som minimum finde to sejre imod hold, hvoraf kun ét (New England Patriots) i øjeblikket har flere sejre end nederlag. Det peger i den rigtige retning for Dolphins, men holdet har ikke råd til at præstere lige så dårligt i de første 53 minutter igen.
14. San Diego Chargers (4-6 - ingen bevægelse)
Kravet er vel nærmest lutter sejre, hvis Chargers skal gøre sig nogen forhåbninger om at gå i slutspillet. Det bliver ikke nemt, for Philip Rivers og co. mangler både at møde Kansas City Chiefs og Oakland Raiders, som begge slog Chargers i det første indbyrdes møde. For at indfri kravet er det åbenlyst, at Rivers ikke må kaste fire interceptions i en kamp igen, som det var tilfældet mod Miami Dolphins. Næste skridt er at forbedre forsvaret i red zone, hvor Chargers tillader touchdown på 65,8 procent af modstandernes besøg. Det er især imod løbet, holdet har problemer. Ingen hold tillader lige så mange touchdown på løb, som Chargers gør. Her er holdet dog hjulpet af, at de resterende modstandere med undtagelse af Raiders ikke scorer særlig mange touchdown på løb.
15. Minnesota Vikings (6-4 - fem pladser op)
Hvilken kamp af Vikings’ Xavier Rhodes mod Arizona Cardinals. Cornerbacken noterede sig for to interceptions af Cardinals-quarterback Carson Palmer, hvoraf den ene blev returneret 100 yards til touchdown. Palmer havde en passer rating på 0,0, når han kastede i retning af Rhodes. I det hele taget har Rhodes spillet fænomenalt i denne sæson, hvor quarterbacks har en passer rating på 31,5, når de kaster i hans retning - den laveste i hele NFL. Rhodes var ikke den eneste, der lavede en ekstraordinær scoring mod Cardinals. Cordarelle Patterson indledte anden halvleg med et kickoff return på 104 yards, og Adam Thielen lavede et akrobatisk catch i end zone. I det hele taget viste Vikings-angrebet tegn på forbedring, hvilket især skyldtes, at den offensive linje spillede væsentligt bedre, end tilfældet har været de seneste fire kampe op til opgøret mod Cardinals, som alle blev tabt. Et vigtigt lyspunkt før Thanksgiving-kampen mod Detroit Lions om førstepladsen i NFC North.
16. Arizona Cardinals (4-5-1 - fem pladser ned)
Bruce Arians måtte en tur forbi et hospital i Arizona med brystsmerter efter 24-30-nederlaget til Minnesota Vikings. Han skulle dog være tilbage på sidelinjen på søndag, når holdet møder Atlanta Falcons i en kamp, der nærmest skal vindes, hvis holdet vil gøre sig forhåbninger om at gå i slutspillet. Ikke nogen nem opgave, når det er ligaens mest scorende hold, der venter. Cardinals-forsvaret er dog det bedste i NFL, hvad angår tilladte yards, og lukker også kun 19 point ind i snit, så holdet skal bestemt ikke afskrives. Det var da heller ikke dårligt forsvarsspil, der gjorde Vikings i stand til at score 30 point. 14 af dem blev nemlig indkasseret af angrebet og special teams. Især Carson Palmers interception, der blev returneret 100 yards gjorde ondt. I stedet for at tage en 17-13-føring kom Cardinals i stedet bagud 10-20, og sådan blev holdet ved med at spænde ben for sig selv ved at lægge comebackforsøget over på Palmers skuldre. Hvorfor ikke bruge David Johnson noget mere, Bruce Arians? Running backen løb igen for over 100 yards og scorede i alt to touchdowns. Det er ikke Arians’ foretrukne modus operandi at vægte løbeangrebet over kasteangrebet, men måske var det erkendelsen af, at hans insisteren på at kaste bolden, der forårsagede brystsmerterne.
17. Carolina Panthers (4-6 - ingen bevægelse)
Et af sæsonens mest rørende og triste øjeblikke indtraf natten til fredag, da Panthers’ stærke linebacker Luke Kuechly med tårerne trillende ned ad kinderne blev kørt fra banen efter at have pådraget sig en hjernerystelse. Dermed er en af ligaens allerbedste spillere overhovedet ude i et ukendt antal uger. Sidste år sad han ude i over en måned på grund af en hjernerystelse. Kuechly er hjertet af Panthers-forsvaret, der siden friugen for fire uger siden har spillet sig op efter en sløj start. Panthers har vundet tre ud af fire kampe siden da og var på vej mod sidste sæsons form, så Kuechlys skade er et stort slag. Især fordi han ikke var den eneste, der udgik mod New Orleans Saints. Også center Ryan Kalil - den udskældte offensive linjes bedste spiller - og defensive end Mario Addison, der mod Saints forcerede en fumble, blev skadet. Så selv om Panthers på papiret er et af NFLs hotteste hold pt. er det svært at tro på, at holdet kan fuldføre mirakelcomebacket og gå i slutspillet, hvis de profiler er tvunget til at sidde ude i længere tid. Forude venter to udekampe mod Oakland Raiders og Seattle Seahawks. Hold, der er svære at skulle besejre selv i stærkeste opstilling.
18. Indianapolis Colts (5-5 - tre pladser op)
24-17-sejren over Tennessee Titans var dyrekøbt. Quarterback Andrew Luck er nemlig ikke i stand til at spille mod Pittsburgh Steelers i den sene Thanksgiving-kamp, efter han pådrog sig en hjernerystelse i fjerde quarter. Inden da havde Luck ført Colts til en 21-0-føring i løbet af to quarters og ramte plet på 15 ud af 28 kast for 262, to touchdowns og en interception. I fjerde quarter lukkede han kampen med et kast til T.Y. Hilton på en tredje down, som gjorde Colts i stand til at køre resten af tiden af klokken. Lucks magi bliver svær at undvære for Colts, der i stedet vil starte Scott Tolzien på positionen, og det er selvfølgelig en klar svækkelse. Forsvaret vil derfor skulle træde i karakter i et fjendligt miljø mod et af ligaens bedste angreb. Derfor var det opløftende set med Colts-øjne at opleve, hvordan enheden lykkedes med at tage brodden ud af et Titans-angreb, der ellers havde scoret over 35 point de seneste tre kampe.
19. Baltimore Ravens (5-5 - fire pladser ned)
Joe Flacco blev i sidste uge kritiseret af ingen ringere end Ray Lewis for at være for anonym og udvise for lidt passion. Det sidste var ikke tilfældet efter nederlaget til Dallas Cowboys søndag. Her mente quarterbacken, at Ravens burde have vundet. Holdet spillede da også lige op med NFLs bedste hold i øjeblikket i første halvleg, men faldt sammen efter pausen, hvor forsvaret blev kørt træt. Det er i kampe som denne, hvor forsvaret egentlig gør det udmærket, men bare må sande, at det er oppe imod en bedre modstander, at Flacco skal vise noget af det spil, der gjorde Ravens til Super Bowl-mestre for snart fire sæsoner siden. Selv om han ramte plet på 23 ud af 35 kast for 269 yards, et touchdown og ingen interceptions, kaster han stadig alt for ofte for kort på tredje downs og misser for mange nemme kast. Ray Lewis’ kritik var måske skudt lidt forbi, men helt uberettiget er den ikke.
20. Houston Texans (6-4 - tre pladser ned)
Endelig en kamp, hvor Texans rent faktisk lignede et hold med flere sejre end nederlag. Det var i hvert fald imponerende at spille lige op med Oakland Raiders på udebane, selv om Raiders i praksis også var på fremmed græs, eftersom kampen blev spillet i Mexico City. At Texans var lige ved at stjæle sejren, skyldes ikke mindst forsvaret, der holdt ligaens femtebedste angreb til i alt 325 yards, hvoraf mange af dem blev skaffet i fjerde quarter, da Texans-forsvaret løb tør for kræfterne i den tynde luft. Især Jadeveon Clowney var en force mod løbet, og det tidligere topvalg har nu ifølge sportingcharts.com lavet 12 tacklinger, der har ført til tab af yards - kun overgået af Aaron Donald fra Los Angeles Rams med 13. Angrebsmæssigt kører det væsentligt bedre for quarterback Brock Osweiler - så længe han kun kaster kort til sine tight ends. Det er dog et kæmpe problem, at han er så upræcis på mellemlange og lange kast, når han har så god en dyb trussel som DeAndre Hopkins, der slet ikke får lov til at udfolde sit potentiale. Mandag mod Raiders greb han fem bolde for sølle 58 yards.
21. New Orleans Saints (4-6 - tre pladser ned)
Det kan godt være, at Drew Brees i denne sæson har kastet flest touchdowns, næstflest yards og ejer den tredjebedste passer rating af alle quarterbacks. Men mod Carolina Panthers natten til fredag kostede hans fejl 10 point i første halvleg. En fumble førte til et field goal, mens hans ottende interception i sæsonen senere blev omsat til et touchdown af Panthers. En anden, der havde en uheldig fod med i 17-20-nederlaget, var kicker Will Lutz, hvis field goal-forsøg blev blokeret kort før pausen og spillet efter blev vekslet til et touchdown, som førte til, at Saints i stedet for at være bagud 6-13 ved pausen var bagud 3-20. Brees og Lutz var dog ikke de eneste Saints-spillere, der begik skæbnesvangre fejl. Wide receiverne tabte bolde, og forsvaret havde chancen for at skaffe Brees bolden tilbage bagud 17-20 med over to et halvt minut igen, men på en tredje down og 10, formåede enheden ikke at hindre Panthers-quarterback Cam Newton i at finde Kelvin Benjamin til en ny første down. Til sidst løb Panthers simpelthen tør for tid. Det var holdets femte nederlag på tre point eller færre i denne sæson.
22. Detroit Lions (6-4 - en plads op)
Jeg kan godt gå med til at rykke Lions én plads op, men jeg holder fast i, at holdet tilhører NFLs dårligste halvdel, selv om det fører NFC North-divisionen. Hovedargumentet er dette: Lions har været bagud i fjerde quarter i alle 10 kampe, som alle er blevet afgjort inden for en margin på syv point. Det er første i NFL-historien, det er sket. Godt nok har Lions vundet seks af dem, men jeg kan komme på i hvert fald to kampe ud af de seks, som Lions burde have tabt. Det vil sige, at holdet i princippet kunne have haft samme magre sejrshøst som Cleveland Browns og San Francisco 49ers. Og når man er bagud i fjerde quarter mod Jacksonville Jaguars - endda på hjemmebane - er der noget fundamentalt galt. Løbeangrebet er blandt NFLs ringeste, bedst illustreret ved de 0,7(!) yards holdet skaffede i snit mod Jaguars. Kasteangrebet har egentlig fungeret fint i denne sæson, men det sætter for få point på tavlen - det blev for eksempel slet ikke til nogen mod Jaguars. I stedet var det special teams og forsvaret, der bar holdet til sejr. Et punt return og et interception return gav to touchdowns, mens tight end Eric Ebron løb et touchdown ind fra 1-yard-linjen på et trickspil. Den opskrift dur ikke mod Minnesota Vikings, der er bedre end noget andet hold i ligaen til at score på den måde (seks touchdowns i alt).
23. Tampa Bay Buccaneers (5-5 - tre pladser op)
Buccaneers’ forhåbninger om at gå i slutspillet blev ganske overraskende noget større i kraft af sejren ude over Kansas City Chiefs. Der er dog stadig op ad bakke med tanke på, at holdet både skal møde Seattle Seahawks (på hjemmebane på søndag), Dallas Cowboys (ude om fire uger) og skal på en lang flyvetur til San Diego (om to uger). Mod Chiefs var det i høj grad en usædvanlig skarp Roberto Aguayo, der med fire field goals på fire forsøg lagde pres på Chiefs. Og så udnyttede Mike Evans, at Chiefs måtte undvære Marcus Peters, en af ligaens allerbedste cornerbacks. Evans greb seks bolde for 105 yards fra quarterback Jameis Winston, der også sørgede for at undgå interceptions mod et Chiefs-forsvar, der ellers fører NFL i den kategori.
24. Green Bay Packers (4-6 - ingen bevægelse)
I løbet af sidste uge blev kritikken af Mike McCarthy kaldt ‘latterlig’ af Aaron Rodgers, og det er da heller ikke sådan, at træneren, der har nydt enorm succes i Green Bay, bør være nervøs for sit job. Men McCarthy bør til gengæld være nervøs for, om holdet når slutspillet. Efter den ydmygende 24-42-afklapsning mod Washington Redskins skal holdet vinde mindst fem af de resterende seks kampe for at spille videre i januar. Med andre ord er krisestemningen akut i Green Bay. Det skyldes ikke mindst forsvaret, der har indkasseret 153 point i de seneste fire kampe, der alle er endt med nederlag. Til sammenligning har Seattle Seahawks indkasseret 173 point i hele sæsonen … Burde Packers så ikke ryge længere ned ad listen? Måske, men trods forsvarets mange mangler, har de fire nederlag trods alt også været til hold med angreb, der er blandt de 10 mest scorende i NFL. De otte hold, der ligger under Packers i denne power ranking har ikke ligefrem skræmmende angreb. Pakcers-angrebet er også at finde ind i en rytme (selv om det lagde ud med fire ‘tre og ud’ mod Redskins), så hvis forsvaret formår at holde bare en lille smule stand, er Packers stadig et hold, der kan gøre ondt på modstanderne.
25. Buffalo Bills (5-5 - ingen bevægelse)
Det hører til sjældenhederne, at et hold løber for flere yards, end det kaster. Sådan er det ikke med Bills, der gjorde det for fjerde gang i sæsonen søndag mod Cincinnati Bengals. Endda selv om running back LeSean McCoy måtte udgå med en håndskade. Han ventes dog klar igen til opgøret mod Jacksonville Jaguars. Her kan angrebet måske også få et boost i skikkelse af wide receiver Sammy Watkins, der meldes på vej tilbage fra den skade, der har holdt ham ude siden anden spillerunde. Det mest sandsynlige er dog, at han først er helt fit for fight i næste uge. Bills burde da også kunne klare sig uden Watkins, for Jaguars er et hold i dyb krise. Især vil forsvaret nok slikke sig om munden ved udsigten til at stå over for Blake Bortles, der har set 10 af sine 13 interceptions blive returneret til touchdown.
26. Cincinnati Bengals (3-6-1 - fire pladser ned)
Bengals mistede både A.J. Green og Giovani Bernard til skader mod Buffalo Bills - og dermed vel også ethvert håb om at komme i slutspillet. Mens Bernard er ude for resten af sæsonen og står over for en lang pause med et overrevet korsbånd, vil Green sandsynligvis vende tilbage senere i sæsonen. Og gerne så hurtigt som muligt set med Bengals-øjne, for holdet har aldrig vundet, når det har måttet undvære den dygtige wide receiver, der i år har grebet 66 bolde for 964 yards, næstflest af alle. Uden Green og Bernard er Bengals uden to af sine farligste våben i offensiven. Ikke just et godt udgangspunkt før en kamp mod Baltimore Ravens, som har NFLs næstbedste forsvar, hvad angår yards, og som kun tillader 18,7 point i snit pr. kamp. Bengals skal vinde, hvis holdet skal have bare et lille håb at klynge sig til i forhold til slutspillet. Hvis det ender med et nederlag, vil holdet være tre sejre efter Ravens med fem kampe tilbage.
27. Los Angeles Rams (4-6 - ingen bevægelse)
»Pas på, hvad du ønsker sig. Det kan gå i opfyldelse,« lyder et gammelt mundheld. Nogenlunde sådan må Rams-fansene have det efter at have bevidnet Jared Goffs debut. Quarterbacken, der blev taget med topvalget i forårets draft og er udset som fremtidens mand på den position, fik en skidt debut med et nederlag på 10-14 til Miami Dolphins efter at have ført med 10-0 indtil knap seks minutter før tid. Jared Goff ramte plet på 17 ud af 31 kast for sølle 134 yards, ingen touchdowns, men heller ingen interceptions. Til gengæld blev han kun sacket en enkelt gang, men mistede en fumble. Den kom dog ikke til at koste, for på det næste spil kastede Dolphins’ quarterback, Ryan Tannehill, en interception. Goff kunne heller ikke som sådan klandres, at Rams smed føringen til sidst, for her begik forsvaret et par dumheder, som kostede i alt 30 strafyards og førte til to Dolphins-touchdown. Med 29 sekunder igen fik Goff så til opgave at føre Rams 59 yards ned ad banen til touchdown, men det ville selv Aaron Rodgers eller Tom Brady have haft svært ved at gøre. Dog ville de nok have ventet med at kaste en Hail Mary, til holdkammeraterne rent faktisk var nået ned i end zone ...
28. New York Jets (3-7 - ingen bevægelse)
Det store spørgsmål hos Jets er, hvem holdet starter med som quarterback imod New England Patriots på søndag - og i 2017 for den sags skyld. Ryan Fitzpatrick er næppe på holdet i 2017, men Bryce Petty, der startede i Fitzpatricks sted mod Los Angeles Rams, virker heller ikke som en løsning, mens rookie Christian Hackenberg ifølge bulletinerne ikke er klar endnu. Forsvaret har ikke været lige så frygtindgydende som ventet. Især kasteforsvaret har spillet under det niveau, de fleste havde forestillet sig, at Jets ville levere. Det næste store spørgsmål er, om Jets overhovedet vinder flere kampe i år, og om Todd Bowles i modsat fald vil overleve i jobbet som cheftræner?
29. Chicago Bears (2-8 - ingen bevægelse)
Fy føj for en sæson for Bears, der næsten har flere spillere skadet end skadesfri. Seneste ofre er quarterback Jay Cutler, der pådrog sig en skulderskade imod New York Giants. Selv om han var i stand til at spille kampen færdig, er den så alvorlig, at han misser resten af sæsonen. Det kan betyde, at quarterbacken har spillet sin sidste kamp for Bears. Også tight end Zach Miller og guard Kyle Long er færdig for resten af sæsonen, ligesom linebacker Jerrell Freeman må sidde udenfor de næste fire kampe på grund af dopingkarantæne. Allerhårdest ramt var dog rookie Leonard Floyd. Linebackeren kom ud for et uhyggeligt uheld, da han ramlede ind i sin holdkammerat Akiem Hicks med hovedet i en tacking og modtog behandling på banen i otte minutter, hvor lægestaben stabiliserede ham, inden han blev kørt fra banen. Floyd var dog i stand til at rejse hjem til Chicago sammen med resten af holdet, men hans sæson er efter alt at dømme forbi.
30. Jacksonville Jaguars (2-8 - ingen bevægelse)
Der er vist næppe nogen tvivl om, at træner Gus Bradley får en fyreseddel efter denne sæson. Det spændende bliver, om hans efterfølger beholder Blake Bortles som startende quarterback. Sådan som førsterundevalget fra 2014 spiller i øjeblikket, ligner han ikke fremtidens mand på den position hos Jaguars. Bortles kastede sin 10. interception, der blev returneret til end zone, og dermed har han næsten ene mand været skyld i de 72 points forskel, der er på hvor mange point, Jaguars scorer, og hvor mange point holdet indkasserer. Indrømmet, det er ikke kun Bortles’ skyld, at Jaguars kun har to sejre. Søndag mod Detroit Lions hjalp forsvaret godt til. På en fjerde down i fjerde quarter, hvor Jaguars var bagud med fire point, førte en encroachment af Sen’Derrick Marks til, at Lions fik en ny første down, og dermed ikke alene scorede et field goal, men også kørte så meget tid af klokken, at Jaguars-angrebet kun havde 22 sekunder til at jagten en udligning. Havde Jaguars stoppet Lions, ville holdet have haft to et halvt minut og to timeout plus two-minute warning til at flytte bolden fra egen 46-yard-linje til end zone. Det ville bestemt have været muligt. I hvert fald med en anden quarterback end Blake Bortles ...
31. San Francisco 49ers (1-9 - ingen bevægelse)
Det ventede nederlag til New England Patriots lå meget godt i tråd med 49ers’ sæson indtil nu. Før søndagens kamp havde 49ers i snit tilladt 31,4 point, 248,4 kasteyards og 180 løbeyards. Mod Patriots indkasserede 49ers-forsvaret 30 point, 280 kasteyards og 171 løbeyards. Det er noget af en forskel i forhold til sæsonens første kamp, da 49ers tillod 0 point, 120 kasteyards og 65 løbeyards. Siden er altså fulgt ni nederlag på stribe, og det er svært at se, hvornår den dårlige stime slutter. Fire af 49ers’ sidste seks kampe er på udebane. Kun hjemmekampen mod New York Jets om tre uger ligner et realistisk bud på en sejr til 49ers.
32. Cleveland Browns (0-11 - ingen bevægelse)
Det kan godt være, at Browns-ledelsen åbent har meldt ud, at holdet ikke går efter at få noget ud af denne sæson, men derfor er det alligevel en pinlig sæson, holdet har gang i. Det er aldrig tidligere sket, at Browns har indledt en sæson med at tabe 11 kampe, og der er en reel risiko for, at holdet slet ikke vinder én eneste kamp i denne sæson. Det fik holdets største profil, Joe Thomas, til at sende en stikpille i retning af ledelsen efter nederlaget til Pittsburgh Steelers. »Man ligger, som man har redt,« lød det fra den stærke venstre tackle, som henviste til det faktum, at Browns lod to af hans kolleger på den offensive linje gå i free agency, hvilket blandt andet har været medvirkende til, at fire quarterbacks er blevet skadet, senest Cody Kessler, der pådrog sig en hjernerystelse, hans anden i denne sæson. Browns tillod otte sacks søndag, hvilket bringer sæsontotalen op på 38, flest af alle i NFL.
