Så skete det endelig. Efter fire uger på toppen er Dallas Cowboys nu stødt fra tronen i denne power ranking.
Det er konsekvensen af nederlaget til New York Giants, der for anden gang i sæsonen - og som det eneste hold i ligaen - besejrede Cowboys søndag i en kamp, hvor Cowboys-offensiven igen så middelmådigt ud.
I stedet er New England Patriots tilbage på førstepladsen efter den overbevisende sejr over Baltimore Ravens. Faktisk var Patriots sammen med Kansas City Chiefs de eneste to hold, der vandt, af de hold, der lå i top fem i sidste uges power ranking, som du kan se lige her:
Nederlagene til Cowboys, Oakland Raiders og Seattle Seahawks betyder, at der er nye hold på alle pladser i top fem. Et tegn på, at det er uhyre lidt forskel på topholdenes niveau i NFL. Det er lige præcis, sådan vi som fans gerne vil have, at det skal være med kun tre runder tilbage af grundspillet, og slutspillet lige om hjørnet.
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter 14. spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. New England Patriots (11-2 - to pladser op)
Det så ikke ligefrem ud til, at Patriots savnede Rob Gronkowski, da holdet rundede spilleuge 14 af hjemme mod Baltimore Ravens. Anført af Tom Brady og running back LeGarrette Blount samlede Patriots-angrebet for 496 yards op og scorede 30 point mod ligaens bedste forsvar, der indtil mandag kun havde tilladt 296 yards og 17 point i snit. Brady ramte på 25 ud af 38 kast for 406 yards, tre touchdowns og en ukarakteristisk interception i red zone. I fraværet af ‘Gronk’ tyede Brady til Chris Hogan, der greb fem bolde for 129 yards og touchdown på 79 yards. Det afgjorde kampen, efter at to fumbles på special teams havde gjort Ravens i stand til at bringe spænding ind i en kamp, som Patriots ellers førte 23-3, med to touchdowns. Sejren sendte igen Patriots op som topseedet i AFC, og den kliniske præstation mod Ravens-forsvaret var en god generalprøve før mødet med Denver Broncos’ ‘No-Fly Zone’ og mere end nok til at sende Patriots til tops (igen) i denne power ranking. Én sejr mere og Patriots er sikker på at vinde AFC East - for 14. gang siden 2001.
2. Dallas Cowboys (11-2 - en plads ned)
Her er et interessant, tænkt scenarie. Hvad nu hvis Cowboys taber til Tampa Bay Buccaneers på søndag? Hvad nu hvis angrebet fortsætter tendensen fra de to seneste kampe og har svært ved at sætte point på tavlen? Mere specifikt: Hvad nu hvis Dak Prescott er skyld i nederlaget? Vil Cowboys så turde spille rookien i kampen mod Detroit Lions i næstsidste runde? Skæbnen vil nemlig, at Lions spiller mod New York Giants på søndag, og det betyder, at Cowboys, uanset hvem der vinder den kamp, kan risikere at miste enten hjemmebanefordelen i slutspillet eller førstepladsen i NFC East med et nederlag i de to næste kampe, afhængig af om det er Lions eller Giants, der vinder på søndag. Selvfølgelig vil det være en overreaktion at bænke Prescott, der har spillet så blændende i hele sæsonen, men fristelsen vil være der for ejer Jerry Jones med Tony Romo siddende på bænken. Faktum er i hvert fald, at angrebet blot har sat 12 point i snit på tavlen de seneste to uger, og at Prescott kastede to interceptions, hvoraf den ene kort efter førte til det touchdown af Odell Beckham Jr., der afgjorde kampen til Giants’ fordel. Men faktum er også, at Cowboys kun har lidt to nederlag - begge til Giants - med i alt fire point og fortsat er NFLs måske mest komplette hold. Skæbnen vil bare, at programplanlæggerne i NFL risikerer at spille Cowboys et puds, som kan betyde, at holdet går fra at være topseedet til at være wildcard-hold. Og stå over for et quarterback-dilemma.
3. Kansas City Chiefs (10-3 - en plads op)
En meget atypisk sejr for Chiefs, der for første gang i 44 år vandt, selv om holdet havde en turnover differential på minus-3. Normalt er det ellers Chiefs, der plejer at udnytte holdets sublime evne til at forcere turnovers. Inden torsdagens kamp mod Oakland Raiders havde Chiefs-forsvaret forceret 12 fumbles og lavet 14 interceptions, mens angrebet blot havde stået for fire interceptions og to fumbles. Mod Raiders lavede offensiven dog tre turnovers - hvoraf den ellers normalt så boldsikre Alex Smith stod for de to lige efter hinanden. De tre turnovers kostede imidlertid kun seks point takket være fejl af Raiders og godt forsvarsspil af Chiefs, der i Justin Houston, Tamba Hali og Dee Ford har en frygtindgydende pass rush-trio. Den helt store helt for Chiefs var dog rookie wide receiver Tyreek Hill, der scorede på et 36 yard-kast fra Alex Smith og på et 78-yard punt return. Charcandrick West scorede det sidste touchdown i en offensiv eksplosion i andet quarter. 21-13-sejren betyder, at Chiefs indtager førstepladsen i AFC West, fordi holdet nu har vundet begge kampe mod Raiders, og står til en friuge i første runde af slutspillet. Én sejr mere og Chiefs er sikker på en slutspilsplads.
4. Oakland Raiders (10-3 - to pladser ned)
Fra topseedet til wildcard-hold. Nederlaget til Kansas City Chiefs kostede Raiders fire pladser i seedningen til slutspillet, som holdet vil være klar til for første gang siden 2002 med en sejr på søndag. Så mange pladser falder holdet nu ikke i denne power ranking, men at dømme efter hans spil kunne quarterback Derek Carr nu godt have brugt en ekstra friuge i slutspillet (og det kan han selvfølgelig nå at få endnu). Han ser nemlig stadig noget hæmmet ud af den skade, der ramte ham for to uger siden, hvor hans højre lillefinger gik af led. Siden har han kun taget snaps fra shotgun- eller pistol-formationer, og hans præcision er helt væk. Blot 17 gange på 41 kast fandt han en medspiller for 117 yards og ingen touchdowns, og ud af 13 angrebsserier puntede Raiders otte gange (hvoraf det ene blev returneret til touchdown). Desuden blev det til tre field goal-forsøg, hvoraf et blev misbrugt, fordi punter Marquette King mishåndterede snappet, et enkelt touchdown og en fjerde down og seks, der ikke blev konverteret. Alt i alt en aften til glemmebogen for Raiders-offensiven, der også var plaget af, at wide receiverne enten tabte bolde eller ikke kunne vriste sig fri af Chiefs-forsvarets tætte opdækning. Til gengæld brillerede forsvaret med tre turnovers, hvilket angrebet dog kun fik seks point ud af.
5. Pittsburgh Steelers (8-5 - to pladser op)
Le’Veon Bell er et monster. Med 298 yards på 42 boldberøringer og tre touchdowns skrabede Steelers-running backen flere yards og touchdowns end alle Buffalo Bills-spillere tilsammen i en kamp, der var præget af en konstant dalende sne over Ralph Wilson Stadium. Så gjorde det knap så meget, at quarterback Ben Roethlisberger kastede tre interceptions - på nær for de fans, der havde ham på deres fantasy-hold … Mens Bills-forsvaret intet modsvar havde til Bell, var Steelers-forsvaret som en uigennemtrængelig mur for Bills’ løbeangreb, der ellers gik ind til kampen som NFLs bedste. Det blev blot til 67 yards på jorden. Med et angreb, der både kan vinde på jorden, når kasteangrebet svigter, og omvendt, og et forsvar, der de seneste fire opgør har tilladt 12,5 point og sølle 257 yards i snit, bliver Steelers et giftigt bekendtskab i slutspillet - hvis altså holdet kvalificerer sig. Med Ravens’ nederlag er Steelers nu alene i spidsen af AFC North, så tre sejre i de sidste tre kampe - hvoraf den ene er mod netop Ravens - sender holdet videre.
6. Atlanta Falcons (8-5 - to pladser op)
Først er jeg lige nødt til at bringe en statistik frem i lyset, som jeg ikke havde troet, jeg skulle skrive i denne sæson. En Falcons-spiller toppede listen over spillere med flest sacks. Falcons! Holdet, der i sidste sæson lavede 19 sacks, har nu en spiller med 13,5 sacks efter 13 kampe. Navnet er Vic Beasley, og mod Los Angeles Rams fik han nedlagt quarterback Jared Goff tre gange i 42-14-ydmygelsen. Falcons var foran 42-0 efter tre quarters - heraf scorede Beasley de seks på en fumble return. Den overbevisende sejr, som kom i hus på en billig baggrund, uden Julio Jones, men fik sprøjtet noget selvtillid ind i alle tre enheder efter det hjerteskærende nederlag til Kansas City Chiefs runden forinden, betyder, at holdet stadig topper NFC South. På søndag venter en walk-over mod San Francisco 49ers, men den nærmeste konkurrent, Tampa Bay Buccaneers, skal op imod Dallas Cowboys. Det kan betyde, at Falcons har lidt luft ned til Buccaneers inden de to sidste og afgørende runder i grundspillet.
7. Green Bay Packers (7-6 - seks pladser op)
Packers nærmer sig igen toppen af denne power ranking, og jeg bliver mere og mere nervøs for at blive til grin over, at jeg har trukket min spådom fra før sæsonen om, at holdet vinder Super Bowl, tilbage. For sådan som holdet spiller lige nu, kan det slå ethvert andet mandskab i NFL. Seattle Seahawks fik i hvert fald ikke et ben til jorden på Lambeau Field. Mod det forsvar i ligaen, der tillader færrest point, satte Packers-angrebet 38 point på tavlen - 22 point mere end Seahawks i snit tillader pr. Kamp. Aaron Rodgers opnåede en passer rating på 150,8 ud af 158,3 - den højeste Seahawks har tilladt under Pete Carroll. Quarterbacken ramte på 18 ud af 23 kast for 246 yards og tre touchdowns. Og det selv om han humpede rundt det meste af kampen. Det bliver spændende at høre, hvor alvorlig hans skadesproblemer er. Det forventes dog, at han spiller mod Chicago Bears. Packers’ problem i sæsonen har været, at forsvaret og angrebet ikke har spillet godt samtidig i særligt mange kampe. Det gjorde de to enheder dog mod Seahawks, hvor forsvaret forcerede seks turnovers. Den helstøbte indsats var det, der fik iagttagere som mig til at spå Packers en god sæson inden sæsonen. Fortsætter holdet med at spille på dette niveau, er det ikke umuligt, at holdet kommer i slutspillet på et wildcard eller måske endda som vinder af NFC North, men det sidste kræver lidt hjælp.
8. Tampa Bay Buccaneers (8-5 - en plads op)
Glem Denver Broncos, Baltimore Ravens, Arizona Cardinals, Minnesota Vikings eller Seattle Seahawks. Det bedste forsvar i ligaen lige nu må tilhøre Tampa Bay Buccaneers, der søndag stod over for ligaens bedste angreb. New Orleans Saints blev dog holdt til 11 point: tre field goals og en safety. Buccaneers interceptede Drew Brees tre gange - heriblandt med blot 57 sekunder tilbage, hvilket afgjorde kampen. I de seneste fem kampe, som alle er endt med sejr, har Buccaneers i snit blot tilladt 12,3 point, bedst af alle. Det bekymrer dog en smule, at det offensive output ikke var bedre mod et af ligaens dårligste forsvar. Jameis Winston kastede for blot 184 yards og ingen touchdowns eller interceptions. Mike Evans greb kun fire bolde for 42 på yards, og running back Doug Martin blev holdt til 66 yards på 23 løb. En anden bekymring har været kicker Roberto Aguayo, der sammen med Washington Redskins’ Dustin Hopkins har brændt flest spark af alle i sæsonen, nemlig syv. Det er aldrig godt at gå ind til slutspillet - og det er dér Buccaneers har kurs imod - med en ustabil kicker. Spørg bare Blair Walsh. Nu venter Dallas Cowboys i et opgør, der har store implikationer for NFC-slutspillet.
9. Seattle Seahawks (8-4-1 - fire pladser ned)
At tabe 10-38 ugen efter, man har vundet 40-7, vidner om en ustabilitet, man slet ikke er vant til at associere Seahawks med. Ikke desto mindre er det, hvad der er sket de seneste to uger. Det pendulsving på 61 point kan ikke alene forklares med skaden til safety Earl Thomas, men fraværet af forsvarsstyrmanden har uden tvivl haft store konsekvenser for Seahawks. Inden søndagens kamp mod Green Bay Packers havde Seahawks blot tilladt 16,2 point i snit. Det tog dog ikke Aaron Rodgers og co. mere end to quarters, før det snit var overgået. Packers fik dog også god hjælp af quarterback Russell Wilson, der vel spillede karrierens værste kamp med fem interceptions, det højeste antal han nogensinde har kastet i NFL. Nederlaget på 28 point var det største i Pete Carroll-æraen. Med problemer på både forsvaret og angrebet har Carroll nok ting at forbedre i de få dage, holdet har før torsdagens møde med Los Angeles Rams, der nok er i krise, men alligevel skal tages alvorligt, fordi holdet faktisk har besejret Seahawks i de seneste indbyrdes dueller. Til gengæld må det være motivation nok, at Seahawks sikrer sig en billet til slutspillet med en sejr.
10. Detroit Lions (9-4 - ingen bevægelse)
Så kender vi igen Lions. Efter den overbevisende sejr over New Orleans Saints i sidste runde var opgøret mod Chicago Bears endnu en gang en neglebider. Som igen endte med Lions-sejr. Det var 12. gang ud af 13 mulige, at Lions vandt efter at have været bagud i fjerde quarter. Det er en fuldkommen sindssyg statistik. Held har selvfølgelig spillet en rolle, men man må bare tage hatten af for Lions, der viser en enorm vilje og nerver af stål i de tilspidsede situationer, som efterhånden må betegnes som ren rutine. De tætte kampe kan vise sig at være en uhyre god mental polstring at tage med sig ind i slutspillet, som Lions mere og mere ligner en sikker deltager i. Det kan holdet især takke Matthew Stafford for. Mod Bears spillede quarterbacken egentlig ikke særlig godt med kun en touchdown mod to interceptions, men til gengæld løb han det afgørende touchdown ind fra syv yards. Det er spil som dette, der gør Stafford til en MVP-kandidat. Derfor er det også skidt nyt for Lions, at Stafford rev højre langefinger af led og må spille med handske på i resten af sæsonen. Med tanke på, hvor påvirket Oakland Raiders’ Derek Carr er af sin skadede lillefinger, kan skaden til Stafford virkelig hæmme Lions, som ikke kan tåle at tabe en af de næste to udekampe mod New York Giants og Dallas Cowboys, hvis holdet vil gå ind til sidste kamp mod Green Bay Packers med vished om, at slutspilsbilletten er i hus. For vinder Packers sine to kampe mod Chicago Bears og Minnesota Vikings, kan holdet vinde NFC North-divisionen med en sejr over Lions i sidste runde med et nederlag til Lions mod enten Giants eller Cowboys.
11. Denver Broncos (8-5 - fem pladser ned)
Broncos savner i den grad running back C.J. Anderson. Rookie Devontae Booker har slet ikke slået til, og veteranen Justin Forsett, der blev hentet ind for nylig, og som kender Gary Kubiaks angreb fra Houston Texans og Baltimore Ravens, blev et dyrt bekendtskab mod Tennessee Titans. En fumble på hans allerførste berøring førte til et Titans-touchdown, og han og Booker formåede kun at skrabe 18 yards sammen. Det efterlod quarterback Trevor Siemian og hans wide receivere alene med ansvaret for at sætte point på tavlen. Både Emmanuel Sanders og Demaryius Thomas nåede over 100 yards, men pointene kom først i fjerde quarter. Desværre for Broncos forsøgte holdet at gå efter touchdown på en fjerde down og goal fra 4-yard-linjen ved stillingen 0-13. Det mislykkedes, og da Broncos scorede 10 point, blev den beslutningen pludselig dyr. Broncos fik én sidste chance, men med et minut igen mistede A.J.Derby bolden kort før midterlinjen, og så var kampen slut. Nederlaget sætter Broncos under hårdt pres for at beholde det sidste wildcard - især med tanke på at de sidste tre modstandere hedder New England Patriots, Kansas City Chiefs og Oakland Raiders, som alle er i top fire i denne power ranking. Mindst én af kampene skal vindes, hvis de forsvarende Super Bowl-vindere skal gå i slutspillet.
12. Tennessee Titans (7-6 - ingen bevægelse)
Tænk engang, at et hold kan vinde, selv om quarterbacken kun kaster for 88 yards. Det skete for Marcus Mariota og Tennessee Titans søndag mod Denver Broncos. Til gengæld løb holdet for 180 yards, hvoraf 132 af dem kom i første halvleg. Og her spillede Mariotas evne til at løbe selv på designede spil en stor rolle. Det giver Titans’ ‘exotic smash mouth’-angreb en krølle, som de fleste hold har haft svært ved at stoppe. Søndag blev der tilført en ekstra dimension, som Titans dog godt må lægge fra sig hurtigst muligt. Wide receiver Harry Douglas lavede en regulær svinestreg på Broncos’ cornerback Chris Harris Jr. ved at tackle ham direkte på knæet. Det førte til tumult - forståeligt nok - men gudskelov slap Harris fra episoden uden at blive alvorligt skadet. Titans ligger nu side om side med Texans, som holdet møder i sidste runde, på førstepladsen i AFC South. Spørgsmålet er bare hvor længe, for næste opgave er Kansas City Chiefs ...
13. Washington Redskins (7-5-1 - ingen bevægelse)
Redskins kan takke Ryan Kerrigan for, at slutspilshåbet lever endnu. Kerrigans sack af Carson Wentz på holdets 14-yard-linje foran med 27-22 reddede sikrede, at Redskins faktisk står med gode kort på hånden i forhold til at snuppe et wildcard. Holdet er godt nok to sejre efter New York Giants, men har et væsentligt nemmere restprogram og skal derfor ‘bare’ vinde resten af kampene mod Carolina Panthers, Chicago Bears og Giants, som holdet besejrede tidligere på sæsonen. Sejren over Philadelphia Eagles kom ikke mindst i hus takket være den tidligere Eagles-spiller DeSean Jackson, der greb tre bolde for 102 yards, heriblandt et 80-yard-kast fra Kirk Cousins.
14. New York Giants (9-4 - en plads op)
Det begynder at lugte lidt af 2007. Det var den sæson, da Giants efter seks sejre i træk gik i stå midtvejs i sæsonen, men vandt nok til at sikre sig et wildcard for derefter at gøre rent bord i slutspillet og endda sænke ubesejrede New England Patriots i en sagnomspunden Super Bowl. Dengang som nu var Steve Spagnuolo holdets defensiv koordinator, og dengang som nu var det i høj grad forsvaret, der var årsagen til succesen. Holdets secondary er ved at være på niveau med Seahawks’ ‘Legion of Boom’ og Broncos’ ‘No-Fly Zone’ med i alt 18 turnovers de seneste syv kampe; løbeforsvaret er blandt de syv bedste takket være en defensiv linje, der selv uden Jason Pierre-Paul spillede lige op med Dallas Cowboys’ berømmede offensive linje, så selv om offensiven stadig sprutter, har det i Odell Beckham Jr. en playmaker, der kun behøver at vriste sig fri en enkelt gang for at afgøre en tæt kamp. Det så man mod Cowboys, som Giants fortsat kan prale af at være det eneste hold, der har slået - endda to gange. Nu venter Detroit Lions på søndag, mens Cowboys har en svær kamp mod brandvarme Tampa Bay Buccaneers. Ender det med sejr til Giants og nederlag til Cowboys, skal der kun et nederlag mere til Cowboys til, før Giants kan overtage førstepladsen i NFC East - og endda også få hjemmebanefordel igennem slutspillet.
15. Baltimore Ravens (7-6 - fire pladser ned)
Stakkels Justin Tucker! Kickeren havde været perfekt igennem hele sæsonen, men søndag gik det galt, og det var ikke engang hans skyld. New England Patriots’ Shea McClellin sprang simpelthen bare over den offensive linje og blokerede sparket. Det var nu ikke, fordi Tuckers afbrænder blev afgørende. Ravens var på alle måder - bortset fra på special teams - decideret overmatchet. Forsvaret havde ingen modtræk over for hverken Tom Brady og kasteangrebet eller LeGarrette Blount og løbeangrebet og måtte indkassere 496 yards og 30 point og - værre endnu - skader til cornerbacks Jimmy Smith og Jerraud Powers. Quarterback Joe Flaccos korte kast ud til siden var også alt for nemme at læse for Patriots-forsvaret, der overhovedet ikke havde behov for at tænke på at forsvare mod løbespil. Kun fire ud af 30 spil i første halvleg var løb. Det blev lidt bedre i anden halvleg, da Kenneth Dixon overtog efter Terrance West. Med 23-30-nederlaget gled Ravens ned på andenpladsen i AFC North og dermed ud af slutspillet, som det ser ud lige nu.
16. Minnesota Vikings (7-6 - fem pladser op)
Vikings fik en pligtsejr over Jacksonville Jaguars, men det blev overraskende tæt. Ikke mindst fordi holdets løbeangreb forsømte at sætte point på tavlen trods flere gode muligheder. Først havde Vikings bolden på Jaguars’ 1-yard-linje på en tredje og en fjerde down uden at komme ind i end zone. I fjerde quarter lykkedes det så for Matt Asiata, hvilket bragte Vikings foran 19-16, og på den efterfølgende angrebsserie stod holdet der igen. Med en første down og goal på 1-yard-linjen. Først forsøgte Matt Asiata sig igen, så mislykkedes Sam Bradford med et kast, og til sidst fumblede Asiata … Det er vist meget godt, at Adrian Peterson meldes på vej tilbage og måske gør comeback mod Green Bay Packers i næste uge i en kamp, hvor taberen efter alt at dømme må se slutspilsdrømmen briste. Men så længe Vikings spiller så godt på forsvaret, som efter Seattle Seahawks’ blamage mod Packers nu er det, der tillader færrest point, og Sam Bradford (modsat Asiata) ikke begår fejl, men formår at flytte kæderne, skal man ikke afskrive Vikings i slutspilsræset.
17. Miami Dolphins (8-5 - tre pladser op)
Følelserne sad i den grad uden på tøjet i regnvåde Miami, da Dolphins sikrede sig en kneben sejr på 26-23 i de døende sekunder. For på ene side var holdet naturligvis lykkelige over, at det nu ligger godt til i kampen om et wildcard, men på den anden side var spillerne knuste over at se quarterback Ryan Tannehill blive så knæskadet, at han sandsynligvis er ude resten af året. I stedet er det nu op til Matt Moore eller nytilkomne Y.J. Yates at føre Dolphins til de sejre i de tre sidste kampe, der er nødvendige for at være sikker på at gå i slutspillet. Det er en kæmpe svækkelse, for Tannehill havde spillet en fremragende kamp, indtil han måtte se sin sæson ødelagt, med tre touchdowns. Havde Dolphins så bare haft et solidt løbeangreb at falde tilbage på, men det er heller ikke tilfældet. Jay Ajayi har i snit løbet for 62 yards de seneste fem kampe efter at have haft tre kampe med i alt 176,3 yards i snit. Ajayi har også kun scoret et enkelt touchdown i de seneste fem kampe. Nedgangen i hans produktion hænger også sammen med skader på den offensive linje, men sammenholdt med Tannehills fravær, ser prospekterne for tre Dolphins-sejre ikke ret gode ud, selv om to udekampe mod New York Jets og Buffalo Bills og en hjemmekamp mod et New England Patriots-mandskab, der sandsynligvis vil spare sine stjerner i sidste runde, ikke er det allermest skræmmende slutprogram.
18. Arizona Cardinals (5-7-1 - ingen bevægelse)
Jeg tvivler stærkt på, at Chandler Catanzaro er kicker for Cardinals i næste sæson. Mod Miami Dolphins missede han et field goal-forsøg fra 41 yards og hele to ekstrapoint-forsøg, hvoraf det ene endda blev returneret til to point. Det er skidt, når ens hold ender med at tabe med tre point. Og når man tænker på, at Catanzaro to gange tidligere i sæsonen har kostet sejren, så holdet i dag kunne have delt førstepladsen i NFC West med Seattle Seahawks med otte sejre og fem nederlag, er det nemt at se ham blive syndebukken i en sæson, der har været en kæmpe skuffelse for en af de største favoritter til at vinde Super Bowl før sæsonen. Catanzaro er dog ikke ene om at have begået fejl. Carson Palmer kastede to interceptions og mistede to fumbles, running back David Johnson mistede også en fumble, kort efter at forsvaret havde forceret en turnover i Dolphins’ territorium, og forsvaret formåede ikke at holde stand, selv om Dolphins spillede med sin reservequarterback. Den største fejl begik Michael Floyd. Ved at blive taget for spritkørsel mandag. Reaktionen kom prompte. Cardinals fyrede nemlig wide receiveren.
19. New Orleans Saints (5-8 - to pladser ned)
Med nederlaget til Tampa Bay Buccaneers er det nu sikkert, at Saints for tredje år i træk ikke får flere sejre end nederlag i en sæson. Endnu et nederlag vil desuden gøre det helt sikkert, at Saints for tredje år i træk misser slutspillet. Læg dertil, at Drew Brees for anden kamp i træk kastede tre interceptions og ingen touchdown, og man begynder at kunne ane konturerne af et nedbrud i New Orleans. Eller skulle man snarere sige ‘et opbrud’? For hvor længe kan træner Sean Payton egentlig vide sig sikker på at kunne beholde sit job? Jeg ved godt, at Payton skrev under på en femårig forlængelse i foråret, men en slutspilstørke på tre år er lang tid, og der er ikke tegn på, at dette hold har brikkerne til at vende tilbage til fordums storhed lige med det samme. Forsvaret er simpelthen for ringe - og det skriver jeg velvidende, at det holdt Tampa Bay Buccaneers til 16 point og 270 yards søndag. Enheden har fire ud af de fem seneste år rangeret blandt de fem dårligste, hvad angår indkasserede point. Og så kan det (næsten) være lige meget, at angrebet konsekvent tilhører de bedste i NFL. Er en offensiv-minded træner som Payton virkelig manden, der kan løse det problem? Hvis bare Payton formåede at ansætte en ordentlig defensiv koordinator, men det har han også haft svært ved. Den nuværende, Dennis Allen, er den femte i Paytons 11 sæsoner hos Saints ...
20. Carolina Panthers (5-8 - fem pladser op)
Der var ingen ‘slipse-gate’ denne gang for Cam Newton, der havde en blandet dag på kontoret, men kunne glæde sig over en 28-16-sejr over San Diego Chargers. Panthers-quarterbacken ramte for fjerde kamp i træk på under halvdelen af sine kast. 10 ud af 27 for at være præcis. Det er uhørt lave tal. Han får dog heller ikke meget hjælp fra sine medspillere. Wide receiver Kelvin Benjamin virker ugidelig og har næsten været en lige så ubetydelig faktor på holdet som sidste år. Hvor han sad ude hele sæsonen med en alvorlig skade. Forsvarsmæssigt var Panthers fortsat uden Luke Kuechly, der døjer med en hjernerystelse. Hvis jeg var Ron Rivera, ville jeg lade forsvarsstyrmanden sidde ude resten af sæsonen, så han kan blive helt frisk til næste sæson. Panthers har alligevel udspillet sin rolle. Sådan spiller holdet i hvert fald, selv om der var klar forbedring at spore i forhold til sidste rundes nedsabling i Seattle.
21. San Diego Chargers (5-8 - fem pladser ned)
To ting fra kampen mod Carolina Panthers indkapslede Chargers’ to sæsonhalvdele på perfekt vis. Holdet blev ramt af et hav af skader, og Philip Rivers var en turnover-maskine. Skaderne ramte i første halvleg running back Melvin Gordon og defensive end Joey Bosa - ligesom holdet mistede profiler som Danny Woodhead og Keenan Allen i første halvdel af sæsonen. Rivers’ tre interceptions og to fumbles var mere ligeligt fordelt, men ikke desto mindre en fortsættelse af et tema, der har præget sidste halvdel af sæsonen, hvor quarterbacken i fem kampe har kastet 10 interceptions. Rivers blev desuden sacket fem gange - heriblandt én gang i end zone for en safety. Med alle skaderne in mente er det lige før, Chargers for problemer med at stille hold i de sidste tre kampe. Som kan blive Mike McCoys sidste som cheftræner, og holdets sidste som San Diego Chargers.
22. Cincinnati Bengals (5-7-1 - tre pladser op)
Jeg havde egentlig god fidus til Cleveland Browns i ‘Slaget om Ohio’ mod Bengals. Men faktum er jo bare, at Bengals på alle parametre er et bedre hold, og det fornægtede sig ikke søndag. Her scorede Bengals touchdowns på sine første to angrebsserier og var foran 20-0 ved pausen, og så var den kamp ligesom lukket. Andy Dalton kastede to touchdowns til Tyler Eifert og nul interceptions, og running back Jeremy Hill løb for 111 yards og et touchdown. For kicker Mike Nugent fortsatte kvalerne dog, og efter endnu et misset field goal-forsøg og ekstrapoint - hans sjette afbrænder i hver kategori - er han nu fortid hos Bengals.
23. Houston Texans (7-6 - tre pladser op)
Udesejren over Indianapolis Colts var Texans’ fjerde over en divisionsmodstander ud af fire mulige. Og en uhyre vigtig en af slagsen. Den sikrede nemlig Texans en tiebreaker-fordel i forhold til Colts og Tennessee Titans, da ingen af de to hold kan komme op på flere end tre sejre i divisionen. Den betyder også, at Texans nu kan tåle at tabe til enten Cincinnati Bengals eller Jacksonville Jaguars, så længe holdet slår Titans i sidste runde. Det betyder også, at det hele kan være afgjort inden sidste runde, hvis Texans vinder de to næste kampe. Og det kan holdet meget vel gøre, hvis det gentager præstationen fra søndagens kamp mod Colts. Her spillede running back Lamar Miller endelig på det niveau, der fik Texans til at smide mange millioner efter den tidligere Miami Dolphins-spiller. Miller løb for 107 yards og scorede et touchdown. Det var så til gengæld holdets eneste. De resterende 15 point blev sat ind af kicker Nick Novak. 22 point er dog mere end rigeligt med et forsvar som Texans’. Anført af Jadeveon Clowney forcerede Texans en fumble og to interceptions og stoppede Colts på en fjerde down og en til sidst, da Colts jagtede det afgørende touchdown. Et godt forsvar er dog stadig ikke nok i min bog til, at Texans vil være en trussel overhovedet, skulle holdet gå i slutspillet.
24. Indianapolis Colts (6-7 - syv pladser ned)
Det var vist det for Colts. Holdets blot andet nederlag på hjemmebane til Houston Texans nogensinde kostede med stor sandsynlighed Colts en plads i slutspillet. I hvert fald kan holdet ikke længere selv afgøre sin egen skæbne, og med to udekampe mod først Minnesota Vikings og bagefter Oakland Raiders inden hjemmekampen mod Jacksonville Jaguars, skal Colts endda være glade, hvis holdet lykkes med at få lige mange sejre og nederlag. Det var især et porøst forsvar, der kostede dyrt mod Texans, der fik lov til at løbe for 185 yards. Og så havde Andrew Luck ikke en af karrierens bedste dage. Quarterbacken begik tre turnovers og blev ramt hele 13 gange. Ud over T.Y. Hilton var det kun Philip Dorsett af wide receiverne, der greb bolde fra Luck, og løbeangrebet gik Colts hurtigt bort fra. Efter tre sæsoner med 11 sejre har Colts de seneste to sæsoner vist, at det er et hold med visse begrænsninger. Jeg troede dog, at Luck var nok til, at Colts kunne tage divisionstitlen i år, og derfor ændrede jeg min spådom om, hvem der ville vinde divisionen fra Jacksonville Jaguars til Colts midtvejs i sæsonen, men nu hænger den forudsigelse - også - i en tynd tråd.
25. Buffalo Bills (6-7 - to pladser ned)
Farvel slutspil! Det må være konklusionen efter 20-27-nederlaget til Pittsburgh Steelers. Det er ikke en matematisk kendsgerning endnu, men selv om holdet skulle vinde de sidste tre kampe, har holdet brug for massiv hjælp. Spekulationerne omkring næste sæson er da også allerede begyndt. Kommer Tyrod Taylor også til at være startende quarterback for eksempel? At dømme efter hans præstation mod Steelers, er der ingen grund til, at Bills-ledelsen ikke afsøge markedet for en afløser. Det kunne være Tony Romo eller Colin Kaepernick. Eller hvad med Jay Cutler? Faktum er i hvert fald, at kasteangrebet er den primære årsag til, at holdet ser ud til at holde liv i NFLs længste slutspilstørke. Løbeangrebet var - indtil mødet med Steelers - NFLs bedste, og forsvaret er også solidt.
26. Philadelphia Eagles (5-8 - to pladser ned)
Fjerde nederlag på stribe - og fjerde nederlag til divisionsrivalerne ud af fire for Philadelphia Eagles, der nu er millimeter fra at være matematisk elimineret i kampen om slutspilspladser. En stor del af forklaringen på nedsmeltningen er quarterback Carson Wentz, der har spillet dårligere og dårligere, som sæsonen er skredet frem efter en sensationel start. Indrømmet, han får ikke megen hjælp fra sine wide receivere. Jordan Matthews er eneste pålidelige mål, så Wentz har kastet meget til sine tight ends. Løbeangrebet har været svingende, ligesom den offensive linje har været ramt af skader og karantæne. Forsvaret var stærkt i begyndelsen af sæsonen. Især på hjemmebane, hvor holdet blot tillod 9,5 point i snit i de første fire kampe. De seneste to hjemmekampe har Eagles indkasseret 27 point begge gange, og når det sker, er det for meget for angrebet at matche.
27. Chicago Bears (3-10 - ingen bevægelse)
Endnu et hjerteskærende nederlag til Bears, der måtte se en 17-13-føring i fjerde quarter blive vendt til et 17-20-nederlag til Detroit Lions. Bears havde chancen til allersidst, men i stedet for at forsøge et 62-yard field goal, valgte træner John Fox at lade angrebet forsøge at skaffe en ny første down på en fjerde down og 11. Det havde ellers ikke været ufortjent, hvis Bears havde gentaget 17-14-sejren fra tidligere på sæsonen, for holdet havde Lions på hælene i store dele af kampen. Quarterback Matt Barkley ramte på 20 ud af 32 kast for 212 yards, et touchdown og - vigtigst af alt - ingen interceptions, mens forsvaret lavede to interceptions - hvoraf det ene blev returneret til touchdown.
28. New York Jets (4-9 - ingen bevægelse)
Det begyndte katastrofalt søndag mod San Francisco 49ers for quarterback Bryce Petty, hvis første kast blev interceptet dybt inde i eget territorium. Det blev endnu værre for Petty, der blev sacket i alt seks gange og måtte se sit hold være bagud 3-17 ved pausen. Men så fik han og resten af holdet styr på det og endte med en 23-17-sejr i overtiden. Running back Bilal Powell stod bag begge holdets touchdowns - heriblandt det afgørende i overtiden - og skrabede i alt 145 yards sammen på 29 løb. Ikke en dårlig afløser at have, når starteren Matt Forte bliver skadet. Han var dog ikke den running back mest flest yards. Det var 49ers’ Carlos Hyde med 193 yards. Ak ja, der var engang, da Jets’ forsvar var nærmest umuligt at løbe mod ...
29. Los Angeles Rams (4-9 - ingen bevægelse)
Ejer Stan Kroenke burde have fyret Jeff Fisher for lang tid siden. Af uvisse årsager holdt han stædigt fast i en træner, der ikke har haft en sæson med flere sejre end nederlag siden 2008, og i sine nu knap fem år hos Rams havde alle muligheder for at skabe et stærkt hold med et hav af draftvalg fra monsterhandlen med Washington Redskins i 2012, men som aldrig stod for andet end middelmådighed. Jovist, forsvaret har til tider vist lovende takter, men offensivt har Rams været en stor rodebutik. I denne sæson er forsvaret trods store profiler som Aaron Donald, Robert Quinn og Alec Ogletree flere gange blevet ydmyget - senest søndag med 14-42 mod Atlanta Falcons, der foran 42-0 efter tre quarters slap foden fra speederen til sidst. Det var åbenbart dråben, for Fisher fik sparket dagen efter, og nu afløses af special teams-koordinator John Fassel, søn af tidligere New York Giants-træner Jim Fassel. Det siger noget om Rams’ inkompetence, at man vælger at fyre Fisher tre dage før en vigtig kamp mod divisionsrivalen Seattle Seahawks, som Fisher rent faktisk har haft meget godt styr på de seneste tre indbyrdes møder. Det eneste betimelige i timingen af fyringen er, at Fisher lige præcis ikke nåede at slå rekorden for flest nederlag for en træner. Hvem der skal afløse ham, må tiden vise, men noget skal gøres, hvis ikke den eufori, der omkransede Rams i sommer, da holdet flyttede tilbage til byen efter 22 års eksil i St. Louis, skal fordampe helt, som der har været tegn på, efterhånden som Rams har tabt flere og flere kampe. Og så er der jo den krølle på det hele, at San Diego Chargers kan være på vej til Los Angeles, så Rams har behov for at stable et godt hold på benene, hvis ikke Chargers skal løbe med alle fansene, simpelthen fordi det er et bedre hold.
30. Jacksonville Jaguars (2-11 - ingen bevægelse)
Når Blake Bortles - eller andre fra angrebet - undlader at begå turnovers, kan Jaguars faktisk godt yde kvalificeret modstand. Det skyldes et forsvar, som har været et af sæsonens mindst omtalte positive historier. Enheden leverede både et goal line stand og forcerede en fumble fra sin egen 1-yard-linje mod Minnesota Vikings og er faktisk rangeret som det femtebedste i NFL, hvad angår yards (nummer 23 imod løb og nummer fire imod kast). Det betyder selvfølgelig ikke det store, når forsvaret indkasserer 26 point i snit, sjetteflest af alle. Forsvaret har også lavet færrest interceptions af alle og laver også få sacks. Men når holdet igennem det meste af sæsonen har rodet rundt hernede i bunden af denne power ranking, havde jeg bare brug for at skrive noget positivt om det for en gangs skyld ...
31. San Francisco 49ers (1-12 - ingen bevægelse)
Før kampen mod New York Jets fløj et fly over Levi’s Stadium med et banner med ordene ‘Fyr Baalke’. Nu forlyder det, at kritikerne af 49ers’ general manager får deres vilje. Efter seks år på posten får Baalke sparket efter denne sæson, melder både Pro Football Talk og CBS Sports. Træner Chip Kelly lader til at være fredet. Det bliver noget af en opgave for Baalkes afløser at få styr på en organisation, der er faldet helt sammen efter de gyldne år under Jim Harbaugh. Colin Kaepernick vil gerne prøve lykken som free agent og river sin kontrakt i stykker efter sæsonen. Den offensive linje trænger til forstærkninger, og det samme gør gruppen af wide receivere. Forsvaret har enkelte store lyspunkter, men som enhed skulle der ikke ret meget mere end en skade til Navorro Bowman til, før det hele ramlede. Ramlede gjorde det også for 49ers mod Jets. Trods en 17-3-føring ved pausen og i alt 200 yards af running back Carlos Hyde smed holdet det hele på gulvet og tabte i overtid, som Jets-kicker Nick Folk sørgede for med et 50-yard field goal 43 sekunder før tid. Så måske får Baalkes afløser fornøjelsen af at kunne vælge først i næste års draft.
32. Cleveland Browns (0-13 - ingen bevægelse)
Robert Griffin III var tilbage som startende quarterback for Cleveland Browns efter at have siddet ude siden første runde. Men det blev et comeback, ‘RG3’ nok helst vil glemme så hurtigt som muligt. Han gik til pause med en passer rating på 0,0, men spillede sig dog en smule op, selv om hans statistik ikke var prangende. Griffin ramte på 12 ud af 28 kast for 104 yards, nul touchdowns og en interception på en flea flicker fra sin egen end zone. Spørgsmålet er, hvad Browns-ledelsen vil gøre på quarterback-pladsen i næste sæson. Griffins kontrakt løber først ud efter næste sæson, men han vil ikke være dyr at slippe før tid, og med topvalget har Browns muligheden for at sikre sig den franchise-quarterback, holdet så desperat har brug for. Det i sig selv må være motivation nok for Griffin til at vise sit værd i de tre sidste kampe.
