Jeg tror aldrig, at jeg har ladet et hold falde 16 pladser fra en uge til en anden i denne power ranking, men der er simpelthen ingen vej udenom i denne uge. Den tvivlsomme ære tilfalder Pittsburgh Steelers, der søndag imploderede hjemme mod Jacksonville Jaguars. En sætning, jeg aldrig troede, jeg skulle skrive.

Her taler vi altså om et hold, der blandt mange NFL-iagttagere var spået til at være en farlig outsider til at vinde Super Bowl i kraft af sit eksplosive angreb. Men når man ikke kan score touchdowns og i stedet har en quarterback, der næsten er bedre til at ramme en modspiller end en medspiller, hører man ikke til i den diskussion længere.

Jeg er med på, at man ikke skal overreagere, bare fordi et hold spiller en dårlig kamp. Faktum er bare, at Steelers igennem hele sæsonen har spillet langt under det potentiale, holdet har.

Apropos at overreagere … I sidste uges power ranking bed jeg mig selv i låret og sendte tre ‘notoriske prygelknaber’, som jeg kaldte Los Angeles Rams, Buffalo Bills og Detroit Lions (sidstnævnte måske lidt unfair), højt op i denne power ranking. Jeg undskyldte endda over for de tre holds fans, hvilket blev værdsat.

Og hvad skete der så? Alle tre hold tabte. Ikke stort, men alligevel. Jeg er ked af at sige det, men min første indskydelse omkring de tre hold var nok den mest retvisende. Mit bud er i hvert fald, at Bills er det eneste af de tre hold, der ikke glider længere ned i næste power ranking. Og det er kun, fordi holdet har friuge ...

Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der rangerer NFL-holdene ud fra deres øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.

Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:

@jeppedong

Her er BTs power ranking efter femte spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):

De foregående power rankings kan ses her: Før sæsonen | 1 | 2 | 3 | 4

1. Kansas City Chiefs (5-0 - ingen bevægelse)

Hvis nogen havde sagt før sæsonen, at Alex Smith knap en tredjedel inde i sæsonen ville være favorit til at blive kåret til ligaens mest værdifulde spiller, ville ingen have troet på det. For helt ærligt, hvordan skulle han dog kunne blive det, når han ikke rigtig havde de samme våben til sin rådighed som for eksempel Tom Brady, Aaron Rodgers og Matt Ryan? Men i de første fem kampe har Smith kastet 11 touchdowns og ingen interceptions og ramt plet på 76,6 procent af sine kast. Smith har en evne til at undvige presset, begår meget få fejl og er nu også begyndt at gå dybt. Med succes. Siden 2005 har man rystet på hovedet over, at San Francisco 49ers valgte Alex Smith med det allerførste valg i draften, når holdet kunne have taget Aaron Rodgers. Som Smith spiller lige nu, forstår man godt, hvorfor 49ers tog den beslutning. Som 49ers-fan ville jeg bare have ønsket, at han havde spillet sådan her, mens han stadig var hos 49ers ...

2. Green Bay Packers (4-1 - ingen bevægelse)

Skaderne bliver ved med at regne ned over Packers. Efter at angrebet har været hårdt ramt, er det nu forsvaret, der bliver tyndere og tyndere besat. Én skade kan dog vise sig at være held i uheld, for med Ty Montgomery ude har Packers måske fundet den running back, holdet har sukket efter i årevis. Rookie Aaron Jones viste i hvert fald høj klasse mod Dallas Cowboys, hvor han løb for flere yards end Ezekiel Elliot. Det var dog kasteangrebet, der sørgede for sejren på 35-31, da Aaron Rodgers fandt Davante Adams i end zone med få sekunder igen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor uhyggelig Aaron Rodgers bliver, hvis modstanderne er nødt til at ofre flere kræfter på Packers’ løbeangreb, end de har været vant til tidligere, hvilket vil give Packers’ wide receivere mere plads ned ad banen..

3. Philadelphia Eagles (4-1 - to pladser op)

Carson Wentz havde aldrig kastet mere end to touchdowns i en kamp. Søndag kastede han tre touchdown - alene i første quarter. Og så var den kamp afgjort. Som jeg skrev i sidste uge, er Eagles måske ligaens mest komplette hold, og når Carson Wentz spiller med en modenhed og kølighed, der langt overstiger, hvad man kan forvente af en andetårsquarterback, er holdet nu en af favoritterne til at repræsentere NFC i Super Bowl. Forsvaret er stort set umuligt at løbe imod og lægger et tungt pres på modstandernes quarterback, mens angrebet har uhyre mange strenge at spille på. Nu venter en kort uge og et besøg hos et andet stærkt NFC-hold i Carolina Panthers. En kamp, der for alvor vil udgøre en lakmusprøve for Eagles.

4. Atlanta Falcons (3-1 - ingen bevægelse)

Friugen kom belejligt for Falcons, for den gav wide receiver Julio Jones tid nok til at komme sig over de hofteproblemer, der tvang ham ud af kampen mod Buffalo Bills. Også Mohamed Sanu ventes at blive klar, så Falcons-angrebet kan stille i stærkeste opstilling mod Miami Dolphins. Og selv, hvis de ikke skulle blive klar, er Dolphins så svagt kørende, at Falcons bør kunne vinde alligevel uden Jones og Sanu ...

5. Carolina Panthers (4-1 - ni pladser op)

Cam Newton kom i uføre med sexistiske bemærkninger til en kvindelig journalist, hvilket fik en af hans sponsorer til at trække sig. Søndag lod han - klogt nok - armen tale, da han med tre touchdowns og en passer rating på hele 141,6 (ud af 158,3) skilte Detroit Lions ad på vej mod en 27-24-sejr, som var mere overlegen, end cifrene antyder. Det var anden uge i træk, Newton kastede tre touchdowns og havde en passer rating på over 130. Især Cam Newtons 31-yard touchdown-kast til Kelvin Benjamin var fantastisk. Også Panthers-forsvaret var tilbage på sit sædvanlige niveau efter to uger, hvor det tillod over 30 point. Panthers noterede sig for seks sacks og en forceret fumble, og selv om Lions scorede 14 point i fjerde quarter, fjerner det ikke indtrykket af, at forsvaret ser ud til at være tilbage på 2015-niveau. Ligesom Cam Newton.

6. Seattle Seahawks (3-2 - tre pladser op)

Så fik Seahawks endelig ram på Los Angeles Rams. Før søndagens kamp havde Rams vundet fire af de seneste seks indbyrdes opgør, men den stime fik Seahawks sat en effektiv stopper for. Ligaens mest scorende angreb blev holdt til 10 point takket være fem turnovers, samtidig med at running back Todd Gurley blev lukket ned. Offensivt leverede Russell Wilson og co. ikke det store mod et stærkt Rams-forsvar, men et enkelt touchdown var sammen med tre field goals af Blair Walsh nok til at vinde. Og så længe forsvaret kun tillader 17,4 point i snit, har Seahawks en chance mod alle hold.

7. Denver Broncos (3-1 - ingen bevægelse)

Broncos sad også over i weekenden og er storfavorit hjemme på Sports Authority Field søndag mod New York Giants, der stadig ikke har vundet i denne sæson og mangler sine fire bedste wide receivere …

8. New England Patriots (3-2 - to pladser op)

Så gik den ikke længere for Tom Brady. Quarterbacken kastede sin første interception i denne sæson og mistede også bolden på en fumble. Ingen af hans to turnovers kostede dog point, for forsvaret leverede sæsonens bedste præstation og holdt Tampa Bay Buccaneers til 14 point, og så kunne Brady fejre, at han med sin sejr nummer 186 tangerede rekorden for flest sejre af en quarterback i grundspillet, som han nu deler sammen med Brett Favre og Peyton Manning. Trods sejren har Patriots stadig åbenlyse spillemæssige problemer. Det hjalp, at Brady havde Danny Amendola tilbage, nu da Rob Gronkowski sad ude, og forsvaret tog også et skridt frem, men dette Patriots-hold ligner ikke den overmagt, man havde forventet.

9. Detroit Lions (3-2 - tre pladser ned)

Når Lions-forsvaret ikke har held med at forcere turnovers, har det sine begrænsninger. Læg dertil, at angrebet ikke er bygget til at kunne følge med i et shootout, og man har forklaringen på, at NFL-iagttagere - inklusive mig selv - ikke er så høje på Lions. Forsvaret har få modtræk over for tight ends. Det udnyttede Carolina Panthers’ Ed Dickson med fem grebne bolde for 175 yards. Den offensive linje giver ikke Matthew Stafford ret meget tid til at kaste, og når så wide receiverne ikke formår at vriste sig fri af deres markering, er resultatet seks sacks og et hav af quarterback hits. Det lover ikke godt for mødet med New Orleans Saints på søndag. Saints-angrebet har endnu ikke begået en turnover, og forsvaret var i spilleuge 3 og 4 ligaens bedste.

10. Buffalo Bills (3-2 - to pladser ned)

Efter to flotte sejre over Denver Broncos og Atlanta Falcons kom Bills igen ned på jorden med et 16-20-nederlag til Cincinnati Bengals. Berettiger til så til et drastisk fald? Nej, to pladser må være rigeligt - også set i lyset af, at der ikke er nogen hold uden for top 10, der har fortjent at ligge over Bills. Slet ikke New York Jets, selv om holdet faktisk deler førstepladsen i AFC East nu sammen med Bills og New England Patriots. Mere om Jets senere. En interception af Tyrod Taylor, da Bills jagtede det nødvendige touchdown, beseglede holdets skæbne. Nu går holdet ind til en friuge, som holdet passende kan bruge på at udvikle kasteangrebet. Kun tre gange fandt Taylor en wide receiver mod Bengals. De andre 17 completions gik til tight ends og til en running back. Det er simpelthen ikke godt nok.

11. Los Angeles Rams (3-2 - ingen bevægelse)

Når man begår fem turnovers - heraf to i fjerde quarter og to inden for scoringsafstand - og brænder et 30-yard field goal, er man selv skyld i, at man taber. Det måtte Rams sande mod Seattle Seahawks. Og så er det ligegyldigt, at holdet ‘skabte chancer nok’, som en af de største klicheer lyder i den europæiske udgave af fodbold. Et lyspunkt er dog, at forsvaret, som var spået til at være holdets største styrke under forsvarsguruen Wade Phillips’ kyndige ledelse, endelig viste sit potentiale ved at holde Seahawks til 16 point og 241 yards og ved at lave tre sacks og to interceptions. Nu venter Jacksonville Jaguars, der blot tillader 16,6 point i snit, men selv sætter 27,8 point i snit.

12. Jacksonville Jaguars (3-2 - otte pladser op)

Kareem Hunt er - bogstaveligt talt - løbet med al opmærksomheden, men Jaguars har også en rookie-running back, der fortjener ros. Leonard Fournette overskyggede søndag Pittsburgh Steelers’ Le’Veon Bell med hele 181 yards på 28 løb og to touchdowns - blandt andet et på 90 yards. Fournettes bedrift bliver endnu mere imponerende, når man tænker på, at han bliver bedt om at bære angrebet for at minimere risikoen for, at quarterback Blake Bortles begår fejl. Mod Steelers var det dog forsvaret, der var den altoverskyggende årsag til sejren. Fem gange interceptede Jaguars et kast fra Ben Roethlisberger, og to af gangene blev bolden returneret til touchdown.

13. Cincinnati Bengals (2-3 - 12 pladser op)

Midt i al snakken om Bengals-angrebets forvandling, efter at Bill Lazor før spilleuge 3 overtog tjansen som offensiv koordinator, er det gået lidt under radaren, at Bengals faktisk besidder et af de bedste forsvar. Søndag stod Bengals over for det bedste forsvar i form af Buffalo Bills, men det var nu Bengals, der trak sig sejrrigt ud af den duel. Med en vigtig interception i fjerde quarter sørgede forsvaret for at holde stand, og så gjorde det knap så meget, at Dalton efter to uger uden turnovers igen kastede et par interceptions. Til gengæld fandt han også A.J. Green syv gange, hvilket kastede 189 yards og et touchdown af sig. Og med Steelers’ krise er holdet nu pludselig kun én sejr fra førstepladsen i AFC North. Det havde jeg ikke troet for to uger siden.

14. Minnesota Vikings (3-2 - en plads op)

Det var lige en postgang for tidligt, at quarterback Sam Bradford kom tilbage fra sin knæskade. Allerede før pausen måtte Bradford lade sig afløse af Case Keenum, men inden da havde han været skyld i en safety og havde blot ramt en medspiller på fem ud af 11 kast for 36 yards, da han blev taget ud. Først da Keenum kom ind, begyndte angrebet at klikke. Case Keenum ramte plet på 17 ud af 21 kast for 140 yards og et touchdown, mens en anden reserve, running back Jerick McKinnon, var offensivens anden store profil, da han afløste Latavius Murray og løb for 95 yards på 16 løb, inklusive et touchdown på 58 yards. Hovedårsagen til 20-17-sejren over Chicago Bears var dog, at forsvaret viste skræmmende styrke. Især Vikings’ secondary er så frygtindgydende, at Bears overhovedet ikke turde kaste i retning af cornerback Xavier Rhodes, mens safety Harrison Smith afgjorde kampen med en interception til allersidst og kun tillod en enkelt grebet bold. For minus-tre yards.

15. Tampa Bay Buccaneers (2-2 - to pladser ned)

Intet hold har haft så store problemer på kicker-positionen. Sidste års mareridt med Roberto Aguayo er fortsat i denne sæson, selv om kickeren nu hed Nick Folk. Mod New York Giants blev han den store helt med en gamewinner, men mod Patriots kostede hans tre afbrændere sejren, og han er nu blevet afløst af Patrick Murray. Godt nok var det ene fra 56 yards, men havde Folk ramt fra 49 og 31 yards, ville Buccaneers have snuppet sejren. Om det havde været fortjent, er en anden sag. Faktum er, at angrebet overhovedet ikke formåede at udnytte, at man stod over for ligaens dårligste forsvar. Quarterback Jameis Winston var alt for upræcis, og samarbejdet med hans wide receivere efterlader meget tilbage at ønske. Running back Doug Martin, der var tilbage efter endt karantæne, var dog et lyspunkt. ‘The Muscle Hamster’ løb 13 gange for hele 74 yards og scorede et touchdown.

16. Dallas Cowboys (2-3 - ingen bevægelse)

Cowboys havde fundet sidste års vinderopskrift frem fra skuffen, og den var nok lykkedes mod Green Bay Packers, hvis ikke Aaron Rodgers var … well, Aaron Rodgers: Lange angrebsserier med masser af løb, som gør modstandernes forsvar træt. Desværre for Cowboys endte holdet med at score touchdown for tidligt til sidst, og det efterlod Rodgers med lidt over et minut, hvilket var mere end rigeligt til at vende kampen på hovedet for femte gang. Det hjalp heller ikke, at Dak Prescott kastede en interception, som blev returneret til touchdown, på et kritisk tidspunkt i fjerde quarter. Uden linebacker Sean Lee i midten har Cowboys også været alt for let at løbe imod, så for Cowboys’ skyld må man håbe, at han kan bruge friugen på at komme sig helt. Og så er der selvfølgelig også en lille sag omkring running back Ezekiel Elliott, der måske finder sin afgørelse i den kommende uge. Ender hans seks spilledages karantæne med træde i kraft her, ser det sort ud for Cowboys, der i den periode møder både Atlanta Falcons, Kansas City Chiefs og Philadelphia Eagles.

17. New Orleans Saints (2-2 - ingen bevægelse)

Måske var det ikke det bedste tidspunkt for Saints at have en friuge. Efter at være blevet skilt ad i de første to uger, havde forsvaret fundet ind i en rytme og var NFLs bedste i spilleuge 3 og 4. Angrebet var også inde i en god stime og har stadig ikke begået nogen turnovers. Hvordan reagerer Drew Brees og co. på pausen? Det bliver spændende at se mod et Detroit Lions-hold, der står noteret for 10 turnovers indtil videre i sæsonen.

18. Washington Redskins (2-2 - ingen bevægelse)

Redskins må undvære cornerback Josh Norman i fire uger, og det er et kæmpe slag med tanke på, at holdet i den periode skal op mod både Philadelphia Eagles, Dallas Cowboys og Seattle Seahawks. Til gengæld bør holdet ingen problemer have med at besejre San Francisco 49ers.

19. Pittsburgh Steelers (3-2 - 16 pladser ned)

Hvad sker der for Ben Roethlisberger? Tja, som han selv sagde efter sin nedsmeltning søndag: ‘Måske har jeg det bare ikke længere i mig?’ Den dobbelte Super Bowl-vinder råder over et af NFLs mest eksplosive angreb, men lige nu er quarterbacken skyld i, at det slet ikke får forløst sit potentiale. Roethlisberger kastede fem interceptions mod Jacksonville Jaguars, hvoraf to af dem blev returneret til touchdown. Roethlisberger har meddelt, at han ikke kan garantere, at han spiller ud over denne sæson. Og sådan som han spiller lige nu, er det da heller ikke, fordi Steelers synes, det er en god idé, at han bliver ved … Og på søndag venter Kansas City Chiefs ...

20. Houston Texans (2-3 - en plads ned)

Det ville være nærliggende at sende Texans længere ned ad listen, efter at holdet mistede både J.J. Watt og Whitney Mercilus for resten af sæsonen mod Kansas City Chiefs. Men det er værd at huske på, at Texans vandt AFC South sidste år, selv om Watt kun spillede tre kampe. Og det endda med en quarterback, der ikke var i nærheden af det niveau, Deshaun Watson har vist i sine nu fire starter. Mod Chiefs kastede han fem touchdowns og er nu oppe på 12 styks i alt i denne sæson, næstflest af alle. Watson skal dog arbejde med sin præcision, men han har vist en kanonarm og god mobilitet. Det står dog også klart, at meget mere kommer til at afhænge af ham, nu da forsvaret får sværere ved at få lagt pres på modstandernes quarterback uden Watt og Mercilus.

21. Baltimore Ravens (3-2 - to pladser op)

I sæsonens første fjerdedel var Ravens’ kasteangreb nærmest ikke-eksisterende. Forståeligt nok med tanke på, at quarterback Joe Flacco missede hele preseason med en dårlig ryg. Mod Oakland Raiders blev det vakt til live. Flacco fandt Mike Wallace på tre lange kast for i alt 133 yards, og det skabte plads til løbeangrebet, der nettede 143 yards og to touchdowns, mens forsvaret holdt Raiders til 17 point og scorede et touchdown på en fumble return.

22. Oakland Raiders (2-3 - 10 pladser ned)

Det ville være en fejl at afskrive nederlaget til Baltimore Ravens som et resultat af quarterback Derek Carrs fravær, for Raiders havde svært ved at flytte bolden allerede inden Carrs skade. En af årsagerne til det er, at wide receiver Amari Cooper er en skygge af sig selv. Mod Ravens greb han kun én enkelt bold. I fjerde quarter. Trods ligaens bedst betalte offensive linje har Raiders’ løbeangreb heller ikke levet op til forventningerne. Angrebets problemer ser ud til at påvirke holdets selvtillid. Den bravado, holdet og træner Jack Del Rio udviste i sidste sæson, er væk, men nu da Derek Carr ser ud til at blive sin skade kvit før søndagens kamp mod Los Angeles Chargers er der begrundet håb for, at Raiders kan komme tilbage på sporet.

23. Los Angeles Chargers (1-4 - en plads op)

Endelig en helstøbt præstation af Chargers, der viste glimt af det potentiale, der fik flere til at regne holdet for en dark horse i kampen om slutspilsbilletterne. Running back Melvin Gordon nåede over 100 yards langs jorden og greb to touchdown-kast. Forsvaret noterede sig for fem sacks - heraf to hver til Melvin Ingram og Joey Bosa - og Philip Rivers kastede tre touchdowns, men kastede også en interception i New York Giants’ end zone, ligesom en fumble i egen end zone kostede en safety. Desuden undgik Chargers brændte field goal-forsøg, men det skyldtes måske også, at Nick Novak har afløst rookie Younghoe Koo, hvis afbrændere kostede Chargers muligheden for at vinde de to første kampe.

24. New York Jets (3-2 - tre pladser op)

… Og så har Jets vundet tre kampe i træk og er nu på en delt førsteplads i AFC East. Det, ville jeg have nægtet at tro, var muligt inden sæsonstart. Hvordan det overhovedet er muligt, kan jeg nærmest ikke forklare. Den ene uge løber Jets modstanderne i smadder med 256 yards. Den næste uge er det kasteangrebet, der laver pointene, mens løbeangrebet kun skaffer 34 yards. Hvilket Jets-hold møder op på søndag, når New England Patriots kommer på besøg?

25. Arizona Cardinals (2-3 - fire pladser ned)

Larry Fitzgerald blev den blot tredje spiller i NFL-historien til at gribe en bold i for 200. kamp i træk. Det har kun Jerry Rice og Tony Gonzalez før ham præsteret. Meget mere positivt er der dog ikke at sige om Cardinals’ kamp mod Philadelphia Eagles, som ikke skulle bruge mere end et quarter på at afgøre opgøret. Uden et løbeangreb og et kasteangreb, anført af en aldrende quarterback uden nævneværdig hjælp fra sin offensive linje, er Cardinals ikke bygget til at lave store comebacks, og når forsvaret underpræsterer, er det i den grad op ad bakke. Det kan være begyndelsen på enden for Cardinals-holdet, som vi kender det. Fitzgerald, quarterback Carson Palmer og Træner Bruce Arians ventes alle tre at gå på pension efter denne sæson, og med tre nederlag i de første fem kampe, ligner Cardinals ikke et hold, der kan gøre sig gældende i år.

26. Tennessee Titans (2-3 - fire pladser ned)

Uden Marcus Mariota er Titans ikke det samme hold. Man kan lidt frækt sige, at Titans heller ikke har været det samme hold med Mariota i denne sæson, men at tabe til Miami Dolphin, hvis angreb snart er moden til at være omdrejningspunktet til tv-programmet ‘Sporløs’, var alligevel et nyt lavpunkt. Mariotas afløser, Matt Cassel, var godt nok den quarterback på banen, der noterede sig for flest yards med ‘hele’ 140 af slagsen, men han var med en fumble, der blev returneret til touchdown, i den grad også medvirkende til 10-16-nederlaget. Cassel blev sacket seks gange og led under en offensiv linje, der måtte se venstre tackle Taylor Lewan udgå med en skade. Det gik også ud over Titans ‘exotic smash mouth’-løbeangreb, hvor running back DeMarco Murray kun løb for 58 yards og fumblede bolden væk.

27. Indianapolis Colts (2-3 - en plads op)

På dagen, da Colts hædrede Peyton Manning, der blev optaget i The Ring of Honor på Lucas Oil Stadium - eller ‘The House That Peyton Built’ - må mange Colts-fans havde sukket efter tiden med Manning bag center - eller bare efter Andrew blev sacket seks gange ogLuck. Ikke fordi quarterback Jacoby Brissett gjorde det dårligt, men fordi det var dengang, Colts var relevante. Brissett viste i glimt, at han er en kapabel afløser for Luck - blandt andet fandt han T.Y. Hilton syv gange for hele 177 yards - men han var også lige ved at koste Colts sejren med en tåbelig interception i San Francisco 49ers’ end zone i overtiden. Vicepræsident Mike Pence nåede i øvrigt ikke at overvære Colts’ hyldest af Manning i pausen. Den tidligere guvernør i Indiana udvandrede efter få minutter i protest mod de 49ers-spillere, der knælede under nationalmelodien. ‘Respektløst’ kaldte Mike Pence protestaktionen. Man kunne sige det samme om hans beslutning ...

28. Chicago Bears (1-4 - ingen bevægelse)

Mitchell Trubisky-æraen er begyndt i Chicago, og man kan jo så undre sig over, at holdet gav Mike Glennon så guldrandet en kontrakt, når han så åbenlyst er en dårligere quarterback end rookien. Det blev ikke til en sejr, men Trubisky viste eksempler på sin mobilitet og præcision, og Bears har helt andre muligheder med ham bag center end den mere statiske Glennon. Det viste holdet blandt andet på en two-point conversion, hvor Trubisky løb bolden ind i end zone efter en såkaldt double pitch option, hvor Trubisky først gav bolden til running back Jordan Howard, der gav den videre til tight end Zach Miller, som kastede den sidelæns til Trubisky. Bears kørte sågar et trickspil, hvor punter Pat O’Donnell kastede bolden til Benny Cunningham til touchdown. Trods alt dette formåede angrebet dog ikke at slå kapital af Bears-forsvarets fine aften, der blandt andet resulterede i seks sacks - heraf noterede Akiem Hicks og Leonard Floyd for to hver.

29. Miami Dolphins (2-2 - to pladser op)

Bedst som man tror, at Dolphins-angrebet ikke kan blive ringere, leverer det en præstation, der næsten ikke er NFL værdigt. Mod Tennessee Titans blev det til sølle 178 yards. Heraf stod quarterback Jay Cutler for sølle 92. Alligevel vandt Dolphins, hvilket ikke mindst skyldes det touchdown, Reshad Jones scorede på en fumble return. Cutler fik også lov til at komme på tavlen, da han afgjorde kampen med et touchdown-kast til Jarvis Landry i fjerde quarter, hvor der endelig var lidt kvalitet over angrebsspillet.

30. San Francisco 49ers (0-5 - ingen bevægelse)

Andet overtidsnederlag i træk for 49ers - og endnu en gang, fordi en kommende Hall of Famer leverede et fantastisk spil. I sidste runde scorede Arizona Cardinals’ Larry Fitzgerald kampens eneste touchdown, mens 44-årige Adam Vinatieri afgjorde søndagens kamp til Indianapolis Colts’ fordel med et 51-yard field goal. Forud var gået endnu en slingrende indsats af angrebet, der først i anden halvleg slap bremsen i jagten på Colts’ føring. Især tight end George Kittle var framragende og sørgede for det udlignende touchdown kort før tid. Forsvaret begik dog alt for mange mentale fejl, og selv om Ray-Ray Armstrong reddede 49ers med en interception i egen end zone i overtiden, formåede enheden ikke at holde stand på et par vigtige tredje downs til sidst.

31. New York Giants (0-5 - fem pladser ned)

Hvad er oddsene for, at et hold mister fire wide receivere i samme kamp? Måske det samme, som at Giants, der af mange - inklusive mig selv - blev spået til at vinde NFC East, ville være uden sejr efter fem kampe. Begge dele er dog realiteten for Giants, der måtte se Odell Beckham Jr., Brandon Marshall, Sterling Shepard og Dwayne Harris udgå mod Los Angeles Chargers. Værst gik det ud over Marshall og Beckham, der brækkede anklen og er ude resten af sæsonen. En sæson, der nu synes forbi, nærmest før den begyndte. Giants har investeret mange penge i forsvaret det seneste år. Et udtryk for, at holdet vil vinde nu, men med en quarterback, der snart bliver 37 år og nu er uden sine bedste angrebsvåben, er det overhovedet ikke utænkeligt, at Giants dropper alle sine kortsigtede planer og indleder et generationsskifte allerede efter denne sæson ved at vælge en af de mange lovende college-quarterbacks, der vil være i draften. Sådan som sæsonen udspiller sig, står Giants i hvert fald til et højt draftvalg ...

32. Cleveland Browns (0-5 - ingen bevægelse)

Myles Garrett lavede et sack på sit allerførste spil i NFL efter at have siddet ude i sæsonens fire første kampe med en skade, mens David Njoku scorede et flot touchdown. Dermed var det en god dag for to af Browns’ tre førsterundevalg. Men man vil ikke kunne fortænke Browns’ fans i at spekulere på, hvordan holdets sæson ville have set ud, hvis Browns havde valgt Deshaun Watson og Kareem Hunt i stedet. For quarterback DeShone Kizer har ikke vist sig at være den nye Dak Prescott, og running back Isaiah Crowell snitter 38,8 yards pr. kamp og har endnu sit første touchdown til gode. Kizer blev pillet ud i pausen og erstattet af Kevin Hogan, og først da begyndte angrebet at producere. Dog ikke nok til at vinde over New York Jets. Det er svært at se, hvordan Browns skal rykke op ad listen her.