Oktober er blevet til november, og det betyder, at det lige har været halloween. Den bød på både ‘tricks’ og ‘treats’ - og på uhygge i form af New England Patriots, der er skræmmende stærke i øjeblikket.
Faktisk er det svært at se nogen true Patriots i øjeblikket. Tom Brady og co. ikke bare vinder - holdet saver modstanderne over. Senest Buffalo Bills, der ellers påførte Patriots holdets hidtil eneste nederlag i denne sæson. Derfor er det heller ikke overraskende, at Patriots igen ligger nummer et, præcis som holdet gjorde i sidste uges power ranking, som du kan se her:
Nu har Patriots en friuge, men så venter sæsonens sværeste opgave, når Seattle Seahawks kommer på besøg i en gentagelse af Super Bowl 49. Det bliver en ‘treat’.
Det var opgøret mellem Atlanta Falcons og Green Bay Packers også. Et offensivt festfyrværkeri, som Falcons vandt med mindst mulig margin. Det kan godt være, at de stærkeste hold befinder sig i AFC, men de sjoveste kampe spilles i NFC.
Af ‘tricks’ kan nævnes Dallas Cowboys’ fake punt, hvor punter Chris Jones løb for 30 yards og tight end Tanner McAvoys kast til C.J. Prosise.
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter ottende spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. New England Patriots (7-1 - ingen bevægelse)
Det er vist ikke for meget at hævde, at Patriots havde noget, holdet ville bevise imod Buffalo Bills. Efter at være blevet ydmyget 0-16 hjemme tidligere på sæsonen satte Patriots skabet på plads ved at udradere Bills 41-25. I det første opgør var quarterback Tom Brady ikke med, så han havde ingen aktier i, at Patriots skrev historie ved for første gang at blive holdt fra at score på Gillette Stadium. Søndag vandt Patriots fjerde kamp på stribe siden Bradys tilbagevenden, og legenden førte selv an i nedslagtningen af bøflerne. Fire touchdown kastede Brady, mens wide receiver Chris Hogan med 93 yards og et touchdown gjorde det onde mod sit tidligere hold. Running back LeGarrette Blount satte trumf på ved at score sit niende løbetouchdown i denne sæson, og Rob Gronkowski satte ny klubrekord for flest grebne touchdown med sit 69. af slagsen. Fem forskellige spillere scorede for Patriots, og angrebet har nu scoret 34 point i snit, siden Brady vendte tilbage, mens forsvaret i snit tillader knap 18 point i snit. Så tror da pokker, at Patriots i ugens løb følte sig tryg nok ved at sende Pro Bowl-linebacker Jamie Collins til Cleveland Browns i bytte for en tredjerundevalg i næste års draft. Nu venter en friuge, så Patriots er i hvert fald sikker på at toppe listen endnu en uge.
2. Denver Broncos (6-2 - ingen bevægelse)
Broncos-trænerne må have San Diego Chargers som hademodstander nummer et. For to uger siden gik cheftræner Gary Kubiak glip af kampen mod divisionsrivalerne på grund af migræne. Søndag blev defensiv koordinator Wade Phillips kørt på hospitalet i returkampen efter at være blevet løbet ned af en Chargers-spiller, der forsøgte at hindre Broncos’ Bradley Roby i at score touchdown på et interception return. Det mislykkedes, og spillet var trods uheldet til Phillips stærkt medvirkende til Broncos’ 27-19-sejr. Ifølge Broncos slap Phillips nådigt fra episoden. Om han vil være at finde på sidelinjen til søndagens vigtige topkamp i AFC West-divisionen mod Oakland Raiders, er endnu uvist. Her får Broncos-forsvaret ellers hænderne fulde mod et Raiders-angreb, der har vist blændende spil. Enheden viste dog mod Chargers, at den stadig er en af ligaens bedst med tre interceptions, hvoraf en altså blev returneret til touchdown, fire sacks og et ‘goalline stand’ kort før tid, hvor Broncos fra 2-yard-linjen afviste Chargers på alle fire downs. Det var nok på en dag, da angrebet ikke diskede op med det store. Quarterback Trevor Siemian ramte blot plet på 20 ud af 38 kast for nul touchdowns og en interception, der blev returneret til touchdown mens løbeangrebet trods to touchdowns af Devontae Booker og Juwan Thompson led under fraværet af C.J. Anderson.
3. Dallas Cowboys (6-1 - en plads op)
Det holdt hårdt, men Cowboys fik til sidst skovlen under Philadelphia Eagles, der ellers førte med 10 point i begyndelsen af fjerde quarter. Dez Bryant var tilbage efter fem ugers fravær, og wide receiveren greb fire bolde for 113 yards og et touchdown. Dermed var han en stor del af forklaringen på, at Cowboys fik sin sjette sejr på stribe, selv om running back Ezekiel Elliott for første gang siden anden spillerunde blev holdt til under 100 yards. Bryant giver offensiven flere strenge at spille på, og det kan vise sig værdifuldt fremadrettet, for det er meget at bede de to unge rookies, Elliott og quarterback Dak Prescott, om at bære holdet hele vejen. Med det overraskende nederlag til Minnesota Vikings ligger Cowboys lige nu til at blive topseedet i NFC.
4. Atlanta Falcons (5-3 - en plads op)
Matt Ryan levede op til sit tilnavn som ‘Matty Ice’. Med 9 completions på 11 kast førte Falcons’ quarterback med stoisk ro holdet 75 ned ad banen og sluttede den imponerende angrebsserie af med at finde Mohamed Sanu i end zone til det afgørende touchdown, der sikrede en sejr på 33-32 over Green Bay Packers med et halvt minut igen i kraft af Matt Bryants ekstrapoint. Det var en kærkommen succesoplevelse for Falcons, der har lidt to smertelige nederlag på stribe efter at have haft en føring i fjerde quarter. Forsvaret havde ellers voldsomme problemer med at stoppe Packers-angrebet i første halvleg, men spillede sig op efter pausen, hvor Packers på tre angrebsserier noterede sig for et touchdown og to punts, inden den sidste serie endte, da Packers ikke formåede at konvertere en fjerde down til allersidst. Sejren skaber lidt tiltrængt luft i en division, hvor både New Orleans Saints og såmænd også Carolina Panthers hænger på trods en miserabel indledning på sæsonen. I øvrigt overtog Matt Bryant undervejs rekorden som den mest scorende spiller i Falcons’ historie fra danske Morten Andersen.
5. Green Bay Packers (4-3 - fem pladser op)
Bittert nederlag til Packers mod Atlanta Falcons, der vandt med mindst mulig margin med - næsten - mindst mulig tid tilbage på klokken. Trods nederlaget rykker Packers fem pladser op, for Packers-quarterback Aaron Rodgers spillede sin bedste kamp hidtil i sæsonen med fire touchdown-kast og 60 yards på løb, hvilket var ny personlig rekord. Rodgers var endda uden både Randall Cobb og Ty Montgomery, der ellers havde grebet i alt 20 bolde de seneste to kampe. Læg dertil, at holdets løbeangreb er nærmest ikke-eksisterende på grund af skader til Eddie Lacy og James Starks, og al snakken om Packers’ offensive problemer må forstumme. Også selv om Packers for sjette gang ud af syv mulige slet ikke satte nogen point på tavlen i tredje quarter. Ligaens bedste angreb viste sig dog at være for stor en mundfuld for Packers’ forsvar, der blandt andre var uden Clay Matthews. Enheden havde ellers godt styr på Julio Jones, der blot greb tre bolde for 29 yards, men fik slet ikke lagt nok pres på Matt Ryan, der kun blev sacket to gange og ramte plet på 80 procent af sine kast.
6. Seattle Seahawks (4-2-1 - tre pladser ned)
Hatten af - igen - for Seahawks-forsvaret. Seks gange havde New Orleans Saints bolden på Seahawks 1-yard-linje. Fem gange hindrede Seahawks et touchdown, og der skulle et ‘trickspil’ (for hvem regner med, at lille Brees laver et quarterback sneak?) fra quarterback Drew Brees til, før Saints fandt vej til end zone. Forsvaret sørgede endda også for et touchdown i kraft af Earl Thomas’ fumble return, efter at K.J. Wright havde slået bolden ud af hænderne på Saints’ Mark Ingram. Offensivt var der dog - igen - problemer hos Seahawks. Løbeangrebet havde blot flyttet bolden tre yards før pausen, og quarterback Russell Wilson kastede en interception for første gang efter 205 kast uden. Desuden skulle der et trickspil til, for at angrebet kunne score sit enlige touchdown. Russell Wilson sendte med et bagudrettet kast bolden på tværs til tight end Tanner McAvoy, der derefter fandt C.J. Prosise på 2-yard-linjen med et 43-yard-kast, der umiddelbart efter førte til et touchdown af Christine Michael. Seahawks scorer kun 18,7 point i snit pr. kamp - fjerdedårligst af alle. Det er ikke godt nok for et hold, der har ambitioner om at vinde Super Bowl. Heller ikke selv om forsvaret kun tillader 15,6 point i snit.
7. Oakland Raiders (6-2 - en plads op)
Jeg ved nærmest ikke, hvad der er mest imponerende. At Oakland Raiders for første gang i 29 år har vundet sine fem første udekampe. At Raiders fører AFC West-divisionen halvvejs inde i sæsonen - FORAN Super Bowl-mestrene fra Denver Broncos. At Raiders skulle bruge overtid til at slå Tampa Bay Buccaneers, selv om holdet producerede 626 yards mod Bucs’ 270. Eller at holdet overhovedet vandt rematchen af Super Bowl fra 2002 efter at have sat en NFL-rekord med 23(!) straffe for i alt 200 yards. Jeg gentager: 200 yards! Det er to banelængder. Raiders er kendt for at være udiscplineret, men træner Jack Del Rio er nødt til at få strammet op, for mod bedre modstandere end Buccaneers vil de mange straffe være gift for Raiders. Ud over de mange straffe var der et hav af andre fejl, der var ved at koste Raiders sejren. Kicker Sebastian Janikowski holder rekorden for flest field goals over 50 yards, men mod Buccaneers brændte han først et fra 50 yards, som den ordinære tid løb ud, og i overtiden missede han så fra 52 yards. Kort inden den første afbrænder formåede Amari Cooper ikke at gribe en perfekt bold fra quarterback Derek Carr, som ville have placeret bolden dybt ned på Buccaneers’ halvdel. Det hele gik alligevel for Raiders, da ‘Black Jack’ Del Rio gik all-in på en fjerde down og fire og fik jackpot med Derek Carrs 41-yard-touchdown til Seth Roberts, men sørøverne lever livet farligt. De fejl går ikke i næste søndags divisionsopgør mod Broncos om førstepladsen i AFC West. Her skal Carr, der satte ny klubrekord med sine 513 yards, op mod Broncos’ berygtede ‘No-Fly Zone’-forsvar.
8. Kansas City Chiefs (5-2 - to pladser op)
Det var en overbevisende sejr, Chiefs hev op af hatten ude mod Indianapolis Colts. Ikke mindst, fordi holdet både mistede quarterback Alex Smith og running back Spencer Ware, der begge pådrog sig en hjernerystelse. Da Jamaal Charles samtidig røg på injured reserve i ugens løb, og Knile Davis er blevet sendt til Green Bay Packers, er Chancandrick West pludselig den eneste running back i truppen. I Smiths fravær måtte Nick Foles igen i aktion, og han slap hæderligt fra opgaven ved at ramme plet på 16 ud af 22 kast for 223 yards og to touchdowns. Men hans gamle vane med at miste bolden hænger ved. Mod Colts kastede han både en interception og tabte en fumble. Noget af et skifte i forhold til Alex Smith, der sjældent mister bolden. Derfor er det da også skidt nyt for Chiefs, at Foles allerede er blevet udnævnt som ny starter søndag i næste kamp mod Jacksonville Jaguars. Men mon ikke Smith snart er klar igen?
9. Philadelphia Eagles (4-3 - ingen bevægelse)
Det kan vise sig at blive utrolig dyrt, at Eagles smed en føring på 10 point til Dallas Cowboys og endte med at tabe i overtiden. Dermed rykkede Cowboys to sejre fra resten af NFC East, mens Eagles nu åndes i nakken af New York Giants og Washington Redskins. Nederlaget var på sin vis unødvendigt, for Eagles gjorde mange ting rigtigt. Cowboys-quarterback Dak Prescott lignede i store dele af kampen den rookie, han er. Prescott indledte med et langt touchdown til Dez Bryant, men ramte ellers kun plet på 19 ud af 39 kast. Da det gjaldt sidst i fjerde quarter og i overtiden, faldt Eagles-forsvaret dog sammen og indkasserede 16 point på 20 minutter - det samme, holdet i snit tillader pr. kamp. Offensivt spillede Eagles’ egen rookie-quarterback, Carson Wentz, en fin kamp. Wentz ramte plet på 32 af 43 kast, men for blot 202 yards. Ingen af hans kast var over 20 yards. Et sådant dink-and-dunk-angreb er fint nok, når man er foran, men Eagles-offensiven virker ikke bygget til at skulle komme fra baghjul, hvis forsvaret skulle svigte.
10. Minnesota Vikings (6-1 - fire pladser ned)
For to uger siden toppede Vikings denne power ranking. Nu er holdet røget 10 pladser ned, og pilen peger kun i én retning. Længere ned. Offensiv koordinator Norv Turner sagde onsdag sit job op. Årsagen er endnu uvist, men man forstår godt, hvis den garvede assistent, der selv har mange års erfaring som cheftræner, ikke gider mere. Godt nok er angrebet enormt hårdt ramt af skader - blandt andet til quarterback Teddy Bridgewater, running back Adrian Peterson og de to startende tackles på den offensive linje - men det er der mange hold, der er. Indrømmet, afløserne har ikke samme kvalitet. Med undtagelse af quarterback Sam Bradford, men hvis han bliver ved med at få så mange tæv, risikerer han at gøre Bridgewater selskab på sidelinjen. Det, der dog for alvor må bekymre, er den nærmest ugidelige indstilling, angrebet udviste mod Chicago Bears, som vandt 20-10. Selv om holdet var bagud fra start til slut, virkede spillerne ikke opsatte på at komme igen og vinde. Sidste år lagde Atlanta Falcons fra land med fem sejre, men tabte så otte af de sidste 11 kampe. Vikings er i den grad i fare for at gøre det samme.
11. Arizona Cardinals (3-4-1 - tre pladser ned)
Det var næsten som at se en gentagelse af sidste sæsons NFC-finale, hvor Cardinals fik en over næsen mod Carolina Panthers. Søndag var cifrene ikke lige så ubarmhjertige, men ligesom i sidste sæson ødelagde holdets dårlige start det hele. Panthers var foran 24-0, og derfra var det kun et spørgsmål om nederlagets størrelse for Cardinals. Quarterback Carson Palmer nøjedes med at kaste én interception denne gang, Til gengæld blev han sacket otte gange. Det første førte til Panthers’ første touchdown, og så gik det ellers ned ad bakke derfra. Defensivt havde Cardinals store problemer med at stoppe Panthers’ løbeangreb, mens holdets eget løbeangreb blev holdt til sølle 24 yards. Nu venter en friuge og en pligtsejr mod San Francisco 49ers, inden to uhyre vigtige og svære udekampe mod Minnesota Vikings og Atlanta Falcons. Taber holdet dem begge, vil kravet pludselig være fem sejre resten af sæsonen, hvis Cardinals, en af denne sæsons allerstørste favoritter til at vinde Super Bowl, overhovedet skal i slutspillet.
12. Washington Redskins (4-3-1 - en plads op)
For anden uge i træk var en upræcis kicker i overtid skyld i en uafgjort kamp. Dustin Hopkins sendte ellers bolden op imellem stængerne fra 34 yards, men Cincinnati Bengals nåede at kalde en timeout - en ofte brugt taktik for at gøre kickeren nervøs. Det virkede, for Hopkins brændte det efterfølgende forsøg. At kampen overhovedet gik i overtid skyldtes til dels en anden upræcis kicker, idet Bengals’ Mike Nugent missede et ekstrapoint. Det gjorde nu ikke noget for alle os, der så på, at kampen fra Wembley i London varede et helt quarter mere - det var i øvrigt første gang, en kamp i London gik i overtid - for det var noget af et festfyrværkeri, de to hold leverede. Redskins producerede 546 yards. Quarterback Kirk Cousins ramte på 38 ud af 56 kast for 458 yards, to touchdowns, men også en interception. Tre Redskins-spillere greb bolde for over 93 yards, og running back Rob Kelley scorede også et touchdown som Matt Jones’ afløser. Selv om det ikke umiddelbart kan aflæses i statistikkerne, spillede forsvaret også en god kamp, og derfor var forskellen reelt special teams, og her svigtede Hopkins altså sine holdkammerater. Mon ikke han sad alene i flyet på vej hjem over Atlanten?
13. San Diego Chargers (3-5 - ingen bevægelse)
Hvorfor, Mike McCoy? Hvorfor lagde du ikke bolden i hænderne på den spiller i ligaen, der har scoret flest touchdowns? Med bolden på Denver Broncos’ 2-yard-linje og med visheden om, at et touchdown er påkrævet - og en two-point conversion - for bare at sende kampen i overtid, er det mig ubegribeligt, at Chargers vælger fire kastespil i stedet for at give bolden til running back Melvin Gordon. Mod Super Bowl-mestrenes berygtede ‘No-Fly Zone’. Det er beslutninger som denne, der har gjort McCoy favorit til at blive fyret som den første træner i denne sæson. Chargers havde ellers en gylden mulighed for at bringe spændingen helt tilbage i AFC West med endnu en sejr over Broncos. I stedet er holdet nu tre sejre efter både Broncos og Oakland Raiders, der mødes på søndag. Med kun otte kampe tilbage af sæsonen er det en margin, der virker for stor til at kunne indhentes.
14. Pittsburgh Steelers (4-3 - ingen bevægelse)
Det helt store spørgsmål i Pittsburgh og omegn er, om Ben Roethlisberger når at blive klar til arvefjendeopgøret mod Baltimore Ravens. Kampens betydning kan ikke undervurderes, for med et nederlag overtager Ravens førstepladsen i AFC North, mens en sejr sender Steelers to sejre foran sine nærmeste konkurrenter. Landry Jones gjorde en god figur i Roethlisbergers fravær i sidste runde mod New England Patriots, men med ‘Big Ben’ bag center er Steelers et helt andet hold.
15. Cincinnati Bengals (3-4-1 - ingen bevægelse)
Bengals missede en gylden mulighed for at lægge pres på AFC North-rivalerne fra Pittsburgh Steelers og Baltimore Ravens ved ‘kun’ at spille uafgjort mod Washington Redskins. Der var dog også positive ting at tage med hjem fra London. Tight end Tyler Eifert spillede for første gang i sæsonen for fuld kraft, og det kunne ses. Ni grebne bolde for 102 yards og et touchdown lød Eiferts produktion på. Fremadrettet vil en frisk Eifert tage noget af presset af A.J. Green, der har ageret noget af en enmandshær indtil videre i sæsonen. Over for Redskins-cornerback Josh Norman greb Green 121 yards - i sig selv en fænomenal præstation, for Norman spillede absolut ikke en skidt kamp. Forsvarsmæssigt kan Bengals dog ikke være tilfreds med, at man tillod Redskins at flytte bolden 494 yards.
16. Tennessee Titans (4-4 - fem pladser op)
Klinisk kamp af Titans, der halvvejs igennem sæsonen faktisk ligner bedste bud på en vinder af AFC South-divisionen efter tredje sejr i træk. Quarterback Marcus Mariota ramte på 18 ud af 22 kast for 270 yards, to touchdowns, ingen interceptions og en passer rating på 148,1 mod Jacksonville Jaguars . Running back DeMarco Murray løb for 121 yards og et touchdown, mens Derrick Henry supplerede med 60 yards og et touchdown. Titans producerede i alt 494 yards, det højeste antal i denne sæson, og scorede over 26 point for fjerde kamp i træk.
17. New York Giants (4-3 - ingen bevægelse)
En god friuge for Giants, der kravlede op fra kælderplaceringen i NFC East-divisionen, efter at Washington Redskins spillede uafgjort på Wembley. Forhåbentlig for Giants er friugen blevet brugt til at få pustet lidt liv i et kasteangreb, der har været underligt ujævnt på det seneste. For to uger siden eksploderede Eli Manning og Odell Beckham Jr. mod Baltimore Ravens, men mod Los Angeles Rams i sidste uge var angrebet uhyre blodfattigt. Med så mange offensive våben er det dybt skuffende, at angrebet blot sætter 19 point på tavlen i snit pr. kamp.
18. New Orleans Saints (3-4 - fire pladser op)
Flot skalp af Saints, der nedlagde Seattle Seahawks hjemme i Superdome. Endda på en dag, hvor quarterback Drew Brees scorede lige så mange touchdowns med sine ben som med sin arm. Hvem skulle have troet det? Det stærkt kritiserede forsvar leverede endda også et par afgørende spil, som var med til at sikre 25-20-sejren. Først lavede Nathan Stupar en sjælden interception af Seahawks-quarterback Russell Wilson, og på kampens sidste spil pressede cornerback B.W. Webb Jermaine Kearse så meget, at han ikke nåede at få begge fødder inden for kridtstregerne bagest i end zone, da han greb et kast fra Wilson. Sejren betyder, at Saints lagde sig op på siden af Tampa Bay Buccaneers i NFC South-divisionen, og holdet har nu tre sejre i de seneste fire kampe.
19. Carolina Panthers (2-5 - fem pladser op)
Otte sacks, en interception og en fumble returneret til touchdown. Man kan vist godt sige, at Panthers-forsvaret fik lukket munden på kritikerne efter at have tilladt over 500 yards to uger i træk. Og dog. For Luke Kuechly og co. skal selvfølgelig vise, at det kan præstere på det samme niveau som mod Arizona Cardinals i søndags på fast basis for at genvinde folks respekt. Når det er sagt, har det været klart hele sæsonen, at holdet er bedre end sejrsstatistikken viser. Tre af holdets fem nederlag har skyldtes field goals i de døende sekunder, og havde holdet vundet her i stedet for at tabe, ville holdet ligge på en delt førsteplads i NFC South. Nu ligger de sidst, men forude venter tre kampe, som godt kan give lutter sejre, hvilket bestemt ikke er tilfældet med konkurrenterne.
20. Miami Dolphins (3-4 - ingen bevægelse)
Det bliver nok svært for Jay Ajayi at blive den første running back i historien til at løbe for over 200 yards i tre kampe på stribe. Søndag er modstanderen nemlig New York Jets, der har NFLs bedste løbeforsvar. Til gengæld har Jets det sjettedårligste kasteforsvar, så det er nu Dolphins’ quarterback, Ryan Tannehill, skal vise, at han kan bære holdet på sine skuldre. Han har tilmed haft en ekstra uge til at knække koden.
21. Buffalo Bills (4-4 - fem pladser ned)
Bills er bare ikke det samme hold uden running back LeSean McCoy. Dertil er kasteangrebet for dårligt - især uden Sammy Watkins, der fortsat er ude med en skade. Når modstanderen tilmed er New England Patriots, er det også meget at forlange af forsvaret, at det skal holde holdet inde i kampen - især når holdets bedste pass rusher, Lorenzo Alexander, udgår med en skade. Bills har nu tabt to kampe i træk og skal møde Seattle Seahawks på udebane i næste runde. Et nederlag her sender ikke alene Bills under .500, men kan også sende holdet ned på tredjepladsen i AFC East-divisionen.
22. Houston Texans (5-3 - en plads op)
Hjemme godt, ude bedst. Hvis bare Texans kunne spille alle kampe på hjemmebane, for her er holdet fortsat ubesejret, efter at Detroit Lions blev sendt hjem med et nederlag på 13-20 efter at have vundet tre i træk. Det var ellers ikke, fordi spillet pludselig var blevet markant bedre. Quarterback Brock Osweiler spillede dog tilstrækkelig godt til at overskygge kollega Matthew Stafford, der ellers har været en af de bedst spillende på positionen det seneste år. Osweiler ramte plet på 20 ud af 29 kast for 189 yards, et touchdown og den obligatoriske interception. Sejren betød, at holdet holdt fast i førstepladsen i AFC South og sidder dermed på en billet til slutspillet, hvor Texans som divisionsvinder er sikret en hjemmekamp. Hvis de holder stimen som ubesejret på hjemmebane og kan vinde et par udekampe, bliver de for alvor farlige, når vi når slutspillet og Super Bowl, for den spilles nemlig i Houston.
23. Detroit Lions (4-4 - fem pladser ned)
En sejr over Houston Texans ville pludselig have gjort Lions til en alvorlig outsider i kampen om at vinde NFC North. I stedet tabte holdet for første gang i fire kampe, og forsømte dermed muligheden for at gå op på siden af Green Bay Packers og hale ind på Minnesota Vikings, som er næste modstander. En stor del af forklaringen på nederlaget var, at offensiven ikke levede op til tidligere ugers produktion. Matthew Stafford var ikke lige så præcis på sine kast, som han har været hidtil i sæsonen. Det hjælper heller ikke quarterbacken, at løbeangrebet lider under, at man ikke har en tung running back, for Theo Riddick er mere en væver type, der er god på tredje down, ikke alle tre downs. Lions kaldte blot 14 løbespil, og så bliver holdet altså for let at forsvare sig imod. Forsvare sig havde Lions også svært ved, selv om Houston Texans ikke just har en skræmmende angreb. Men uden et hav af startere var det alligevel for meget op ad bakke at stoppe Lamar Miller og co. Lions får dog bedre muligheder mod Vikings, hvis offensiv var yderst blodfattig i mandagens kamp mod Chicago Bears.
24. Indianapolis Colts (3-5 - fem pladser ned)
Det blev ikke til endnu en comeback-sejr over Kansas City Chiefs a la den, Andrew Luck hev ud af ærmet i den legendariske wildcard-kamp fra 2013, hvor Colts havde været bagud med 28 point. Så stort et hul gravede Colts sig ikke ned i søndag, men selv om Luck tre gange tidligere i sæsonen har ført sit hold til sejr til allersidst, var han ikke i nærheden af at kopiere bedriften. Det er selvfølgelig også svært, når man hele tiden ligger på jorden. Seks gange blev han sacket mod Chiefs. Tænk, hvad det ikke kunne blive til for Colts-angrebet, hvis den offensive linje var bedre. Hvis Colts vil vinde AFC South, var kampen hjemme mod Chiefs en af den slags kampe, der kan momentum og give tro på ævred. Nu skal Colts en tur til Lambeau Field med visheden om, at holdet sandsynligvis er 3-6, når de rammer friugen. Og hvor stor er sandsynligheden så for at vinde divisionen?
25. Baltimore Ravens (3-4 - ingen bevægelse)
Alle Ravens’ syv kampe er blevet afgjort inden for en scoring. De første tre vandt Ravens, mens de seneste fire er blevet tabt. Alligevel er holdet kun en sejr over Pittsburgh Steelers på søndag fra at overtage førstepladsen i AFC North. Holdet er dog hårdt ramt af skader, men har fået god hjælp af friugen til at få spillere som Marshal Yanda og Terrell Suggs på højkant igen. Offensiv koordinator Marty Mornhigweg har også haft glæde af friugen, så han har kunnet få fikset de problemer på angrebet, som var skyld i, at han overtog jobbet fra Marc Trestman.
26. New York Jets (3-5 - ingen bevægelse)
Det var lige ved at blive pinligt for New York Jets, der var bagud med 13 point ved pausen mod ligaens prygelknabe, Cleveland Browns. Men så vågnede angrebet efter en rædderlig indsats i første halvleg og scorede 24 point i træk i anden halvleg, samtidig med at forsvaret strammede op og interceptede Browns-quarterback Josh McCown to angrebsserier i træk. Efterfølgende kom det frem, at træner Todd Bowles havde givet spillerne en kæmpe skideballe og ordre om ikke at vende tilbage til omklædningsrummet uden en sejr, men udvise en anden attitude. For Jets-fans må man håbe, at skideballens effekt varer ved, for det niveau, holdet viste i første halvleg, var simpelthen en fornærmelse mod sporten.
27. Tampa Bay Buccaneers (3-4 - ingen bevægelse)
Hvor må det ærgre Buccaneers, at holdet tabte til Oakland Raiders i overtiden. Med en sejr kunne holdet have overhalet Atlanta Falcons med en sejr i de to holds indbyrdes opgør i næste runde, men nu er holdet to sejre efter ligesom New Orleans Saints - med Carolina Panthers yderligere en sejr efter. Ærgrelsen bliver ekstra stor, når man tænker på, at Buccaneers havde en føring på syv point med knap fire minutter igen af kampen. Forsvaret formåede dog ikke at stoppe Raiders, som udlignede, og i overtiden havde angrebet bolden to gange, men formåede end ikke at få én første down. Hvad værre var, at running back Jacquizz Rodgers udgik med en skade. Dermed har Buccaneers nu tre running backs skadet.
28. Chicago Bears (2-6 - to pladser op)
Det var ikke til at se, at det var Bears, der kun havde vundet én kamp, og Minnesota Vikings, der kun havde tabt én kamp, da de to hold rundede ottende spillerunde af mandag nat. Bears var Vikings overlegne i alle spillets facetter. Jay Cutler gjorde comeback, og han pustede nyt liv i offensiven, der skaffede 403 yards mod et af NFLs bedste forsvar - heraf løb rookie running back Jordan Howard for 153 yards. Forsvaret lagde tungt pres på Vikings-quarterback Sam Bradford, som blev sacket fem gange, og pludselig blev det meget sjovere for Bears at gå ind i friugen.
29. Los Angeles Rams (3-4 - ingen bevægelse)
Jared Goff-æraen kan kun være en kamp væk. Meldingerne går på, at Rams har givet forårets topvalg mere træningstid sammen med starterne i løbet af holdets friuge, og Case Keenum kan næppe holde til endnu en kamp med fire interceptions, ligesom han havde i London mod New York Giants. Keenum er dog ikke den eneste grund til, at Rams har tabt tre kampe i træk. Wide receiverne taber for mange bolde, og løbeangrebet er NFLs fjerdedårligste og skaffer sølle 80 yards i snit pr. kamp.
30. Jacksonville Jaguars (2-5 - to pladser ned)
Træner Gus Bradley - eller var det i virkeligheden holdejer Shahid Khan? - tog konsekvensen af angrebets blodfattige indsats og fyrede offensiv koordinator Greg Olson efter nederlaget på 22-36 til Tennessee Titans. Her kørte Jaguars blot 22 spil for blot tre første downs i en første halvleg, hvor Titans reelt allerede havde lukket kampen med en 27-0-føring. At Blake Bortles kastede tre touchdowns i anden halvleg glædede vel kun dem, der har quarterbacken på deres fantasy-hold (medmindre de som mig netop havde bænket ham ...). Én ting er problemerne på angrebet, som Nathaniel Hackett, der er blevet forfremmet fra quarterback-træner til offensiv koordinator, nu har ansvaret for. Noget andet er defensiven, der tillod 494 yards og kunne se Titans score på seks angrebsserier i træk.
31. San Francisco 49ers (1-6 - ingen bevægelse)
Som sæsonen skrider frem, skal 49ers-fans være glade for, at holdet vandt åbningskampen, for ellers kunne man godt frygte en gentagelse af Detroit Lions’ sæson fra 2008 (mere om den om lidt). Det er nemlig svært at se, hvilket hold 49ers vil kunne besejre når nu restprogrammet ikke omfatter Cleveland Browns. New York Jets på hjemmebane i 14. spillerunde er vel reelt det eneste bud. For der er problemer hele vejen rundt for 49ers, så selv ikke en friuge er nok til at rette afgørende op på dem. Quarterback-spillet er blevet en smule bedre, men stadig ikke godt nok, med Colin Kaepernick i stedet for Blaine Gabbert, men løbeangrebet savner Carlos Hyde, og forsvaret er en skændsel - især mod løb.
32. Cleveland Browns (0-8 - ingen bevægelse)
Hvis San Francisco 49ers-fans febrilsk leder efter modstandere i restprogrammet, som holdet har en lille chance for at slå, tør jeg slet ikke på, hvad Browns-fans gør. Kigger på gamle klip fra Jim Brown-æraen i 1960erne? Holdet har nu tabt 11 kampe i træk - senest til New York Jets, der ellers kun havde vundet to kampe i sæsonen - og personligt har jeg svært ved at se, hvem Browns skulle kunne besejre i denne sæson. Josh McCown var tilbage som quarterback efter sin skade, men mon ikke han bliver skadet i næste kamp, som holdets quarterbacks har for vane at gøre i år. McCowns tilbagevenden så ellers ud til at tænde en gnist i Browns-holdet, der gik til pause foran 20-7, men tillod Jets at score 24 point i træk i anden halvleg, inden holdet fik pyntet på resultatet. Så der er en lille flig af håb om, at Browns kan vende skuden, men ellers må Clevelands sportsfans nøjes med at glæde sig over NBA-holdet Cleveland Cavaliers, der er forsvarende mester, eller baseball-holdet Cleveland Indians, der i hvert fald i skrivende stund har muligheden for at hjemtage World Series for første gang siden 1948.
