Indbyggerne i Buffalo vågnede onsdag morgen op til endeløse hvide landskaber, efter at en hidsig snestorm havde raset i løbet af natten.

Det voldsomme vejr betyder, at det bliver en kamp mod tiden for at få byens football-stadion, Ralph Wilson Stadium, klar til kamp søndag. Og NFL-holdet Buffalo Bills udlover nu 10 dollar i timen samt kampbilletter til fans, der vil hjælpe med at skovle de massive snemasser væk.

Bills møder søndag New York Jets. Kampen kan ikke flyttes til New York, da byens andet store NFL-hold New York Giants spiller hjemme i weekenden.