Som mange andre danskere sad jeg klinet til skærmen, da TV 2’s ‘Forræder’ blev sendt i efteråret. Det blev en kæmpe seersucces, og TV 2 skyndte sig at skaffe rettighederne til den britiske version.
Og gudskelov for det. 'Forræder UK' - eller ‘Traitors’ som det hedder - er så vanvittigt spændende, at jeg næsten ikke har kunnet fokusere på andet. Ja, jeg har nærmest været besat af at se videre, og min nattesøvn er i den grad blevet påvirket, fordi jeg konstant måtte snige et afsnit mere ind.
Særligt tre ting er markant bedre i den britiske udgave og grund nok til, at du straks sætter en weekend af.
Først og fremmest adskiller den britiske udgave af 'Forræder' sig ved at have helt ukendte, almindelige briter med frem for kendte mennesker, som vi så i den danske udgave. Og det er lige præcis dét, der gør, at det her program er langt mere spændende, dramatisk - og psykologisk interessant.
For det første har deltagerne langt mere på spil. Kan du huske de mærkelige sølvmønter i den danske udgave af ‘Forræder’, som ingen vidste, hvad man egentlig skulle bruge til?
I den britiske udgave dyster deltagerne selv om pengene - og mange af dem. Der er en, der har mistet sin hånd og vil bruge pengene på en ny. En anden, der vil bruge pengene på en udbetaling til et hus til sin mor, og endelig er der Wilfred, der skal finansiere et dyrt bryllup og betale for skole til sine tre børn.
Der er helt naturligt langt mere nerve i et program, hvor helt almindelige mennesker potentielt kan få deres liv forandret, end et hvor kendte mennesker dyster om penge til velgørenhed - og i øvrigt (antager jeg) får en klækkelig lønpose fra TV 2, mens de gør det.
Deltagerne er mere tændte, mere vrede, mere kritiske, mere følelsesladede og langt mere utilregnelige - med andre ord alt det, der giver ekstremt godt tv.
Derudover kan man ikke fremhæve programmets vært, Claudia Winkleman, nok.
Hun er et kæmpe scoop for programmet og har så meget personlighed, at det flyder i spandevis ud gennem skærmen. Hun er kæk, decideret skarp og af og til lidt ubehøvlet i replikken. Men hun er samtidig sjov, omsorgsfuld og ekstremt engageret i deltagernes udfordringer.
Læg dertil, at hun dyrker det britiske i alt fra tøj til de snacks, hun tilbyder deltagerne efter endte udfordringer. Hun er så god, at man næsten ikke fatter det - og hun får ærligt talt danske Lise Rønne til at blegne i sammenligning.
Mens værterne er meget forskellige, er der flere ligheder mellem det danske og britiske cast. Man kan i hvert fald godt se, at den danske caster har skelet til det britiske hold - og godt det samme.
De såkaldt ‘ældre kvinder’ blev ‘Forræder’s helt store succes. Og mens den danske udgave har en Bjørli, har den britiske en Andrea - som simpelthen er fantastisk.
På samme måde er forræderen Amanda virkelig en gave til programmet - ligesom både Tine Gøtzsche og Mette Blomsterberg er i det danske.
‘Traitors’ minder fuldkommen om det danske 'Forræder' i både opbygning og forløb - men en fjerde forskel er også, at der er kastet en del flere penge og en noget større portion fantasi efter udfordringerne i den britiske version.
Uden at afsløre udfordringerne, må jeg også konstatere, at også de er noget mere underholdende at se på i den danske udgave, hvor jeg ofte sad med følelsen af, at jeg egentlig bare gerne ville videre til snakken og det runde bord.
Der er ingen tvivl om, at jeg er lykkelig for, at TV 2 valgte at købe ‘Forræder’.
Det var ekstremt vellykket tv, og jeg håber, man holder fast i formatet. Men jeg håber også, at man i Danmark gør som Storbritannien og laver en udgave med almindelige mennesker - for det er uden sammenligning det bedste tv, jeg har set i år.
'Forræder UK' kan ses på TV 2 Play.
