Jeg har bøjet mig i støvet for denne sæson af ‘Gift ved første blik’, som med nye eksperter og greb har en helt anden seriøsitet.
Men nu skete det så - dramaet har indfundet sig, og flere gange i løbet af ugens afsnit måtte jeg simpelthen se væk, fordi det blev for akavet. Ét par har jeg faktisk næsten mistet troen på.
Og det måtte jo komme, for det gik næsten lidt for godt for alle parrene, og sådan kunne det selvfølgelig ikke blive ved.
Traditionen tro er bryllupsrejsen i ‘Gift ved første blik’ garant for en god portion tv-drama, og trods de måske samlet set bedste match i årevis, er dette års sæson ingen undtagelse.
En anden ting, der næsten er så sikkert som amen i kirken, er, at sæsonens ældste par hurtigt ender i problemer. Og nu skete det så for Pernille og Martin.
Jeg har tidligere beskrevet, hvor befriende det føltes, ikke at have behov for at krumme tæerne i denne sæson. Men jeg skal lige love for, at de blev krummet, da Pernille og Martin - i selskab med deres bedste ven - bogomslags-mobilcoveret, også kendt som boomercoveret over dem alle, indtog Rom.
Man kan jo næsten ikke lade være med at trække på smilebåndet over, hvordan de to fotograferer ALT, de ser. Men som en, der personligt selv i årevis har prøvet at få min egen kæreste til måske bare at tage to-tre fotos på en ferie, synes jeg faktisk også, det næsten er lidt sødt, at de har fundet i hinanden i en fælles fotofetisch. Mærkeligt, men sødt.
Men dér hvor det så for alvor går galt, er, da Martins konstante knævren bliver for meget for Pernille, og det forstår man egentlig godt. Revnerne i det perfekte glansbillede kan efterhånden spores.
Det samme gør sig gældende hos Nicklas, der er meget glad for støvet grøn, og Sara. Eller, glansbillede er måske så meget sagt, for det midtjyske par har umiddelbart ikke haft den mest sprudlende kemi.
Bevares, det er før set, at den slags vokser roligt frem, men efter torsdagens afsnit, må jeg desværre erkende, at jeg ikke rigtigt tror på de her to.
De har det åbenlyst akavet sammen. De synes ikke, de har nok til fælles og føler ikke, de kan være helt sig selv i den andens selskab. Det er altså gevaldigt op ad bakke.
Med fare for endnu engang at lyde som en jubelidiot, der er alt for stor fan af denne sæson, må jeg dog sige, at man - selv i de super akavede situationer - kan mærke, at parrene har en anden ro end tidligere.
Dagene efter brylluppet, de individuelle psykologtimer og fridagene har muligvis gjort, at alle har en større portion overskud med sig på bryllupsrejsen.
Det gør, at Pernille i god ro og orden kan fortælle Martin, at han snakker for meget (at han så ikke rigtigt opfanger budskabet, er en anden snak).
På samme måde har Sara og Nicklas overskud til at håndtere deres krise - modsat tidligere sæsoner, hvor der er gået panik i den meget hurtigt.
Mens to par kæmper, er det tydeligt, at Rasmus og Sara i Irland, Jeanette og Michael i Nice samt Line og Mark i Barcelona stadig virker til at være et godt match.
Jeg hepper virkelig stadig, og må jeg bare sige til casterne derude: Tak for Mark!
Han er en gave for det program. Kranføreren, der konstant modbeviser ens fordomme, har befriende stor mængde selvironi og ikke kan skære en peberfrugt om så hans liv afhang af det.
Som spillepladen står nu, tror jeg, vi ender med tre succesfulde par og to, der ikke holder. Men jeg glæder mig allerede til at se, om det billede er forandret i næste uge. Én ting er sikkert - 'Gift ved første blik' bliver ved med at være godt tv.
