Jeg vil så gerne være blæst bagover af DR’s nye søndagssatsning ‘Bag enhver mand’. Alle de rette ingredienser er sådan set også til stede i tv-opskriften.
En ambitiøs stjernekok, der ikke kan styre sit temperament. En krænkende kvindelig leder og en ny souschef, der vil indføre mus-samtaler og bedre arbejdsmiljø. Læg dertil humoristiske bikarakterer og dygtige skuespillere, og så lyder det hele jo faktisk meget godt.
Alligevel sidder jeg efter de første to afsnit af ‘Bag enhver mand’ med en flad fornemmelse.
Makkerparret Julie Rudbæk og Jesper Zuschlach har de seneste år redet på en bølge af succes, senest med spillefilmen ‘Elsker dig for tiden’, og nu har de altså fået den prominente opgave at levere søndagsunderholdning i bedste sendetid på DR.
I serien følger vi køkkenchef og stjernekokken Michael (Jesper Zuschlag), der driver en hypet kødrestaurant i København. Han anretter med pincet og tror på kæft, trit og retning frem for dialog. Men alt det udfordres, da den nye souschef Naja bliver ansat og insisterer på bedre tone, samtaler og glade medarbejdere.
Det er på mange måder genialt at lave en tv-serie om netop nogle af de dynamikker, der har fyldt meget i den offentlige samtale de senere år. Dygtige røvhuller er på vej ud, og det at have det godt - også på arbejdet - er blevet vigtigere end nogensinde.
Desværre bliver det hele lidt for meget til den karikerede side i ‘Bag enhver mand’. Jeg har været stor fan af stort set alt, Julie og Jesper har lavet, fordi de har været ekstremt gode til netop ikke at være karikerede, men overraske og vise nuancer. Måske også derfor havde jeg håbet på mere her.
Manden er den hårde køkkenchef, og kvinden kommer ind med de bløde værdier. Det foregår (selvfølgelig, fristes man til at skrive) på en restaurant, for vi ved allesammen, at dét er et hårdt arbejdsmiljø, hvor der råbes.
Altid fremragende Ann Eleonora Jørgensen gør det fremragende som den kvindelige restaurantejer, der behandler køkkenchefen som sit eget personlige stykke, ja, kød. Men selv her bliver det også bare lidt for karikeret, når hun konstant skal kalde ham skat og kommentere fittet på hans t-shirt.
Ligesom det også bliver det, da den nye souschef Naja opdager, at kokke-eleven med asiatisk ophav kaldes ‘Gong’, selvom han i virkeligheden hedder Alex.
Det hjælper desværre heller ikke serien, at man let kan komme til at drage nogle paralleler til den amerikanske serie ‘The bear’, der også foregår på en restaurant med en ambitiøs køkkenchef og stjernekok, en kvindelig souschef og en række charmerende bikarakterer.
Den serie er en af de allerbedste på markedet de seneste år, netop fordi den formår at mikse vanvittig kaos med sårbarhed, humor og nogle virkelig stærke karakterer.
Når alt det er sagt, er ‘Bag enhver mand’ slet ikke en dårlig serie, og der er masser lyspunkter. Skuespillerne gør det hele vejen rundt godt - og jeg er fuldkommen pjattet med Eva Jin i rollen som tjeneren Sigrid, ligesom Anders Brink Madsen er virkelig morsom som tjeneren Flemming, der gerne vil være med i 'Vild med dans' og have nissevenner på kontoret.
Men når man slår serien op på at være ikke bare en dramaserie, men en dramakomedieserie, havde jeg håbet på flere grin.
Vi får også hintet, at kokken Michael gemmer på en lidt mørk fortid, og forhåbentlig bliver jeg mere investeret som serien skrider frem.
Jeg håber, vi får nogle lidt mere nuancerede karakterer, lidt mindre karikerede situationer og lidt mere humor i de kommende afsnit.
