Usain Bolt havde ikke noget mindeværdigt 2014, hvor det meste af tiden blev brugt med genoptræning frem for på løbebanen.

Og verdens hurtigste mand har med undren kunne se til, mens han hurtigt blev glemt af sportsverdenen til fordel for Justin Gatlin, 100-meterdistancens varmeste navn i øjeblikket.

»Jeg havde det, som om jeg havde stoppet karrieren, sådan som folk snakkede om Justin Gatlin,« udtaler Bolt ifølge Daily Mail.

»Jeg fandt det morsomt. Wow, jeg er ude én sæson, og så er det, som om jeg er stoppet,« fortæller Bolt med slet skjult kritik af mediernes flygtige natur.
Jamaicaneren har dog dog kun roser til overs for sin amerikanske konkurrent.

»Justin Gatlin gjorde det godt, han fastholdt spændingen i sporten. Han gav folk lyst til at se os konkurrere. Det er kun fint for mig, jeg ser altid frem til at få konkurrence.«

Tometermanden er for tiden tilbage i sit hjemland, Jamaica, hvor han træner frem mod en genskabelse af den form, der i 2008 gjorde ham til den med afstand største sprinter siden Carl Lewis revolutionerede atletik i 80'erne og 90'erne.