Anita Wlodarczyk forbedrede lørdag sin egen verdensrekord i hammerkast. Den muskuløse polak kastede kuglen længere end 81 meter.

I 2014 satte den 29-årige polak en verdensrekord på 79,58 meter. Det forbedrede hun for en måned siden med et kast på 79,83 meter, og lørdag ved et stævne i den polske by Wladyslawowo satte hun så en ny verdensrekord på 81,08 meter.

Anita Wlodarczyk har i forvejen en række imponerende bedrifter under den stramme atletikdragt. To EM-guld, en sølvmedalje ved OL og en enkelt guldmedalje i VM er det blevet til.