Ove Pedersen blev i går ansat som redningsmand i Hobro - og den rutinerede træners ankomst er blevet vel modtaget hos bookmakerne. I hvert fald er odds generelt faldende på at Hobro bliver oppe og modsat stigende på, at de rykker ud.

Inden nyheden kom ud, lå Danske Spil eksempelvis i 6,00 for at sænke odds til 5,00 på at det sker, og nøjagtigt det samme billede ser man hos Bet25, der tilsvarende hævede oddset på, at Hobro må gå den tunge gang ned i 1. division.

»Meget få kender gamet så godt som Ove Pedersen, og da det tilmed ofte er set, at et trænerskifte sætter gang i en positiv pointstime, har vi så meget respekt for den rutinerede træner, at trænerskiftet i vores øjne påvirker Hobros overlevelses-chancer i positiv retning,« siger oddsansvarlig Peter Emmike fra Danske Spil.

En vurdering, som kollegerne hos Bet25 er helt enige i. Hvis Hobro skal overleve, kan de ganske enkelt ikke finde nogen bedre mand til opgaven.

»Ove Pedersen er en noget nær ideel træner at få ind for Hobro på nuværende tidspunkt, og det afspejler sig selvfølgelig også i vores odds, hvor oddset på Hobro som nedrykker er steget, mens oddsene på de andre kandidater tilsvarende er faldet. I de sidste to sæsoner har han fået et Vestsjælland- og OB-hold, der var dømt til nedrykning, til at overleve, og vi anser det bestemt ikke som værende umuligt, at det bliver tre på stribe, selvom opgaven bliver svær,« siger oddssætter Niklas Nürnberg fra Bet25.