Laval har leveret en ganske fornuftig sæson indtil videre, primært fordi holdet leverer et stærkt stykke arbejde defensivt. Til mødet med Nancy er man imidlertid hårdt ramt af afbud, hvilket bør få grimme konsekvenser.

Målmand Lionel Cappone så rødt mod Angers for to uger siden og blev idømt to spilledages karantæne, sådan så komplet uprøvede Maxime Hautbois får sin kun anden kamp fra start. Nok holdt han nullet i sin startdebut i Ligue 2 mod bundproppen Arles, men han kommer på helt anderledes udfordringer mod rækkens mest scorende hold fra Nancy. Også forsvarsspilleren Kevin Perrot sidder ude med skade. Han er også fast mand i Lavals bagkæde.

Defensivt har Laval blot lukket 22 mål ind i 26 kampe, hvilket er tredjebedst i rækken, men omvendt har man også kun scoret 26 gange i samme periode, som er dårligst blandt holdene i top12. Kun syv af målene er faldet på fremmed græs, de tre af dem tilmed i sæsonens første kamp mod Arles, og i aften er man i seriøse problemer offensivt.

Topscorer Hassane Alla er i karantæne efter gult kort senest og samme skæbne overgår vicetopscorer Wesley Said. Læg dertil, at man solgte sidste sæsons suveræne topscorer, Christian Bekamenga, til Troyes for en måned siden. De tre herrer har stået for 12 af Lavals 26 sæsontræffere og bliver svært savnede i aften.

Nancy sluttede 2014 elendigt af med fire nederlag på stribe, men virker til at have genfundet formen i det nye år. De sidste fem kampe har givet 11 af 15 mulige point med imponerende 12 mål i processen. Med 40 scoringer i sæsonen er Nancy således det skarpeste hold i Ligue 2 på den konto.

Holdet kommer fri for skader og karantæner og bør ganske problemfrit slå Laval. Odds 1,65 for den almindelige sejr er lige i underkanten, så i stedet prøver vi os med en specialvariant på, at holdet vinder uden at lukke mål ind imod et voldsomt decimerede udehold.

Nancy - Laval, Nancy vinder uden mål imod
Odds 2,50 ved Bet365
Spilstop fredag d. 6/3 klokken 20:00
INDSATS: 200 kroner