Der er sidste runde i den schweiziske Super League, og umiddelbart ligner opgøret imellem Luzern og Sion en ligegyldig kamp i midten af tabellen. Men sådan forholder det sig slet ikke.

Sagen er nemlig den, at St. Gallen skal en tur til Basel i sidste runde - hvor det trods alt er ganske sandsynligt at de taber - og i så fald kan både Luzern og Sion overhale dem og sikre en europæisk billet, hvis Basel som forventet også vinder pokalfinalen.

Det ved man naturligvis godt i de to klubber, men begge hold kan kun bruge en sejr, da man er henholdsvis to og tre point efter St. Gallen. I forvejen er det to hold, der normalt blæser til angreb, som her mødes. Begge hold snitter normalt omkring 2,70 mål pr. kamp, og senest viste Sion høj offensiv klasse ved at slå sølvvinderne Young Boys med hele 6-2.

De to hold plejer også at give hinanden målrige kampe - således har der været 10 mål i de første tre møder imellem de to mandskaber i sæsonen, så heller ikke på den front er der noget, der taler imod spillet.

Skal man finde argumenter imod, så må det være, at Luzern er gået lidt i stå rent målmæssigt på det seneste, men til gengæld kommer begge hold i stærkeste opstilling offensivt, mens Luzern har den centrale forsvarer Jerome Thiesson i karantæne og  Kaja Rogulj skadet, så de må ændre i den bagerste kæde. Selv om oddset er lidt til den fedtede side, er det svært ikke at se mange mål komme i dette opgør.

Luzern - Sion over 2,5 mål
Odds 1,70 hos Ladbrokes
Spilstop fredag 29/5 klokken 20:30
Indsats 100 kroner