Real Madrid fandt melodien igen, da man sejrede 5-1 mod Basel i midtugens Champions League-kamp. Dog fik man ikke indtrykket af, at forsvaret har fundet sammen endnu, så meget tyder på, at udskældte Iker Casillas igen må hente bolden ud af nettet.

5-1 sejren over Basel markerede den femte kamp ud af seks mulige, hvor Real Madrid måtte gå fra banen med en scoring mod sig, og selvom halvdelen af kampene har været mod rivalerne fra Atletico Madrid, sidder man stadig tilbage med en følelse af, at salget af Xabi Alonso til Bayern München har svækket madrillenerne voldsomt bagtil.

Samtidig skal Real Madrid retur til et stadion, hvor de blot har vundet to af de sidste 19 møder, nemlig det intimiderende Riazór, hvor Deportivo venter. Real vandt sågar ikke en eneste kamp mellem 1993 og 2009, inden man i 2010 og 2013 sejrede med hhv. 3-1 og 2-1 i meget tætte opgør.

Deportivos oprykkere har scoret i alle tre kampe indtil videre. Eibar, Rayo og Granada kan dog heller ikke siges at være i nærheden af Real Madrids niveau, men træner Victor Fernandez bør være indstillet på, at angreb er det bedste forsvar mod de forsvarende Champions League-mestre og særligt det 20-årige stortalent Ivan Cavaleiro, der er kommet til fra Benfica, burde være et fint bud på en potentiel målskytte.

At Real Madrid scorer virker som en selvfølge - selvom spillet ikke glider som smurt, skaber Ronaldo, Bale, James Rodriguez og Luka Modric stadig et tocifret antal chancer pr. kamp, så der skal ske mindre mirakler, hvis Deportivo-målmand, German Lux, holder nullet for værterne.

Derfor skal der være fin ræson i at spille på mål fra begge mandskaber til aldeles godkendt odds.

Deportivo - Real Madrid begge hold scorer
Odds 1,83 ved Bet365
Spilstop lørdag d. 20/9 klokken 16:00
KARAKTER: 2/6