Alt er stort set afgjort imellem Trencin og Vojvodina, men derfor ligger der nu alligevel et glimrende spil og venter i kampen.

For på forhånd havde man spået et jævnbyrdigt opgør, men sådan kom det langt fra til at gå. Trencin var altdominerende fra stort set første fløjt, og nåede ikke færre end 22 afslutninger mod Vojvodina-målet i de 90 minutter, som da også kastede en fuldt fortjent sejr af sig på 4-0. I den kamp fik serbernes Marko Živković oveni rødt kort midt i anden halvleg, hvorfor han er ude med karantæne til dette opgør.

Man kan selvfølgelig anfægte, at Trencin efter 4-0 ikke behøver at gå efter endnu en sejr, men erfaringen og historikken siger noget andet. Kigger man på de seneste fire års Europa League-kvalifikations to første runder, hvor det ene hold har vundet med fire mål eller mere, så er billedet nærmest skræmmende tydeligt.

Det er sket 22 gange - nul gange har det tabende hold fra første kamp vundet returkampen, mens det blot tre gange er endt uafgjort. De resterende 19 gange har det vindende hold fra den første kamp vundet (og i 16 af tilfældene endda med to mål eller mere).

Med andre ord er der en klar tendens i retning af, at har et hold først tabt 0-4 i en af de tidlige runder, så har de også mere eller mindre mentalt stemplet ud af turneringen, og kunne man fristes til at tro, at Trencin ville tage let på returkampen, så fik fredagens lodtrækning i hvert fald holdet på andre tanker. Vinderen af dette opgør skal nemlig møde Hull, og træner Martin Ševela udtalte da også bagefter, at det var en historisk chance for spillerne for at møde et Premier League-hold, og at man derfor ville gøre alt for at nå videre, hvilket blandt andet inkluderer stortalentet Moses Simon.

Han er allerede nu på blokken hos flere europæiske storklubber, og var den store forskel i det første opgør, hvor han lavede hattrick og kan også snildt vise sig at blive det igen i aften. Vojvodina imponerede ellers stort i sidste års Europa League, hvor man blandt andre eliminerede tyrkiske Bursaspor, men siden da er det meste af holdet skiftet ud - blot tre gengangere i startopstillingen fra Bursaspor-kampen til det seneste opgør mod Trencin - og Vojvodina fremstår således noget svagere end dengang. Alt i alt er det svært ikke at have Trencin som pæne favoritter i opgøret.

Vojvodina - Trencin 2
Odds 2,60 hos Unibet
Spilstop torsdag 24/7 klokken 20:00
KARAKTER: 2/6.