Det er ikke billigt at investere i en ny bil på danske plader. Derfor gælder det om at passe på den nuværende firehjuler, så den kan holde i mange år. Her spiller bilvask og -pleje en vigtig rolle for at holde bilen sund.

Den nemmeste løsning er at køre bilen i vaskehallen, men der er flere områder, der skal rengøres, hvis bilen skal køre i mange år uden at få problemer med sin værste fjende: Rust.

Med B.T. plus får du:

- Gode råd til hvordan du vasker din bil bedst

- Råd til hvilken vask du skal vælge i vaskehallen

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Microbiler til fantasipriser

- Disse bil-apps gør hverdagen billigere og lettere

- Sådan kobler du din smartphone til bilen

Med et abonnement på B.T. Plus kan du få adgang til alle vores bilanalyser, test af gadgets og elektronik samt meget mere


Det er nemt og bekvemt at køre bilen i vaskehallen. Men skal bilen holde sig flot i mange år, så skal man selv gribe børsten.

For de store, automatiske børster holder kun din bil pæn på overfladen. Den når ikke ind der, hvor snavset samler sig og giver rust.

- Vaskehallen er mest for syns skyld. Man skal selv vaske bilen grundigt i hånden tre til fire gange årligt og komme ind i de kroge, hvor vaskehallens børster ikke kan nå, siger Jørgen Jørgensen, afdelingsleder hos FDM teknisk rådgivning.

Endnu er dette års vinter stadig mild, og derfor kan man godt nå at gøre bilen ordentligt ren. Alt man skal bruge er en børste eller svamp samt en vandslange og noget autoshampoo.

- Det gælder om, at man skal ind de steder, man ikke kan se og altså også der, hvor vaskemaskinen ikke kommer. Åbn alle døre og vask i døråbningerne, rundt om lygterne og i skærmkanterne, hvor rusten ellers har frit spil, siger Jørgen Jørgensen.

Vælg den billigste

At benytte de store vaskemaskiner på tankstationerne er dog ikke en helt dum idé. Den er god til den normale overflade vask, og her er ikke nødvendigt at spendere flere hundrede kroner.

- Den billigste vask er alt rigeligt. Den dyre ser nok pænere ud lige her og nu, men ligegyldigt hvor dyr vasken er, så kommer den stadig ikke ind og fjerner det kritiske snavs, siger Jørgen Jørgensen.

Husk at sikre mod vinteren

At vaske bilen i hånden er godt for det dyre transportmiddel, men når det bliver gjort på denne tid af året, skal man huske et par ekstra ting.

- Så man skal tørre gummilisterne i dørene af og give dem lidt silikone, så dørene ikke fryser fast. Og så skal dørlåsen smøres regelmæssigt, siger Jørgen Jørgensen.

Det tager godt et par timer at få vasket bilen, men så har man også sørget for at holde rusten på afstand. Derudover skal man huske at give bilen lakforsegler mindst en gang om året, men så holder bilen også til mange kilometer uden at få problemer med rust.

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Microbiler til fantasipriser

- Disse bil-apps gør hverdagen billigere og lettere

- Sådan kobler du din smartphone til bilen

Med et abonnement på B.T. Plus kan du få adgang til alle vores bilanalyser, test af gadgets og elektronik samt meget mere.