KOMMENTAR
Der skal gå ret lang tid, før Brøndby igen beder investorer om flere penge. Dertil er den forudgående konkursfare, den langvarige proces og løfterne om, at alt nu var godt, alt for present i hukommelsen.
Men man begynder at få lidt bange anelser, når man ser Brøndbys regnskab for årets første seks måneder. Et solidt minus på 25 mio. kr. på seks måneder og forventninger om, at det for hele året ender på 30 mio. kr. betyder, at der allerede er foretaget et dybt indhug i de omkring 100 mio. kr., aktieemissionen kastede af sig i foråret.
Jeg er med på, at det koster penge at ( begynde med at ) tjene penge, og der er da også en del af de mange millioner, der er brugt på engangs-omkostninger. Det er ikke gratis at fyre medarbejdere og det giver hul i kassen, når man siger nej til sponsorater, fordi de er for små.
Man kan heller ikke forvente, at en spiller udelukkende tænker på pengene, når den tjetjenske fodboldstolthed Terek Grozny melder sig på banen. Og det er med til at belaste et transferbudget voldsomt.
Selvfølgelig forsøger den nye Brøndby-ledelse nu at signalere, at alt er som ventet. At den tidligere ledelse var overdrevet optimistisk i stort set alle dele af budgetlægningen, selv om den undskyldning i sagens natur kun kan bruges én gang. Og korrekt er det da også, at det er vanskeligt at stå på mål for urealistiske budgetter, hvis det er tilfældet.
Man må bare konstatere, at der ikke er flere skud i bøssen, når det kommer til voldsomme nedjusteringer - ikke hvis den optimisme, der trods alt har omgivet den nye ledelse, skal leve videre. Ikke at det udelukkende er Brøndby, der har lidt af den syge. Stort set alle danske fodboldklubber lover mere, end hvad de kan holde, når det kommer til regnskaber. Brøndby har bare ikke snor til mere. Og at bede investorer om flere penge om to år vil være en eklatant pinlighed.
Skal man komme Brøndby lidt i møde, så må det være, at man i regnskabet skriver, at det kommende halvår vil give et underskud på fem mio. kr. Og at det så skal være retvisende for den egentlige forretning - hvilket kan opvejes af et godt salg. Men var jeg investor med andet end hjertet som begrundelse for aktieopkøb, ville jeg være nervøs.
En sidsteplads i Superligaen, omgivet af hold, der ikke kommer til at være der hele sæsonen, og et regnskab, der viser, at pengene fortsat drøner ud af kassen, er ikke ret morsomt.
