KOMMENTAR
Tonen i toppen af dansk fodbold har næppe nogensinde været mere kras, end den er, efter forhandlingerne mellem landsholdsspillerne og DBU igen brød sammen.
Lars Jacobsen kaldte DBUs ageren for ’respektløs’, og William Kvist talte om, at DBU holdt ’spillere, fans og sponsorer for nar.’ DBU svarede igen med at være ’stærkt forundrede’ over, at ’Spillerforeningen melder ud med ultimative krav midt i en forhandlingsrække’ og hævdede, at Spillerforeningen fordrejer sandheden over for spillerne.
Problemet er ikke den løn-nedgang på 17 procent, DBU har bedt om, men spørgsmålet, om spillerne hver især skal skrive under på aftalen, eller om de skal repræsenteres af Spillerforeningen. Den første model er DBUs ønske, den sidste model er spillernes.
Den problemstilling har været den samme gennem nu et halvt år. Økonomisk og logistisk vil parternes respektive krav have stor betydning for dem hver især. Men vigtigere er de personelige relationer og de pengestrømme, enkeltpersonerne dirigerer. DBU vil ligesom klubberne rasende gerne af med Spillerforeningens direktør, Mads Øland, der gennem årene har gjort det dyrt og besværligt at være arbejdsgiver i Fodbold-Danmark med indgåelsen af overenskomsterne og sagsanlæggene i forbindelse med den såkaldte feriepengesag.
Spillerforeningen har omvendt meget lidt til overs for DBUs næstformand, Thomas Christensen, og den nye formand, Jesper Møller. Bemærk i den forbindelse, at spillerne torsdag relativt aggressivt italesatte DBUs bestyrelse som skurken. Ikke direktør Bretton-Meyer, men bestyrelsen.
Kilder omkring forhandlingerne beretter, hvordan spillersiden finder det kritisabelt, at man skal tvinges ned i løn, og der skal spares på kerneaktiviteterne for at dække to års samlet underskud på 14 mio. kr., når bestyrelsen i samme periode i alt har afsat mere end 46 mio. kr. til ’Udvalg for professionel Fodbold’ og ’Foreningen af Lokalunioner’ uden at regulere i forhold til det underskud på 10 mio., der ramte unionen sidste år.
Spillernes særlige forargelse skal ses i det interessante lys, at Thomas Christensen er formand for ’Udvalg for professionel Fodbold’, og at Jesper Møller sidste år blev DBU-formand på lokalunionernes overvældende opbakning. De hytter altså deres bagland, mens landsholdene må betale, mener spillersiden.
Forhandlingerne fortsætter om en uge, men som man kan forstå, er det et spørgsmål om mere end bare 17 procent. Meget mere.
