KOMMENTAR
»Det går fremad for Brøndby IF«.
Det er ordene sportsdirektør Per Rud og cheftræner Thomas Frank messende gentager igen og igen. Og de to har ret. I hvert fald delvist. Trods søndagens nederlag til Hobros mirakelmagere, har Brøndby vist fremskridt dette Superliga-forår.
Brøndby har fået et fundament at stå på. Et defensivt fundament, der sørger for, at få mål suser ind bag Lukas Hradecky. Det er naturligvis en god ting. Især med tanke på, at dette fundament i de seneste uger har været på plads, uanset om Daniel Agger har været med eller ej.
Fundamentet sørger for, at Brøndbys vej til point er kort. Holder man nullet, er mindst det ene point sikret, som man klichefyldt siger. Men at kyle alle sine æg i den defensive kurv er farligt. Det gør, at Brøndby leger med den endimensionelle ild. Og den er ikke nem at slukke.
Brøndby og mål er to modsatrettede ord i øjeblikket. Blot én gang siden 19. oktober, hvor de blå-gule tævede FC Vestsjælland med 5-0, har Thomas Franks mandskab scoret mere end et enkelt mål i en kamp. Én gang i 14 forsøg. Det er mildt sagt foruroligende tal.
Teemu Pukki og Jose Ariel Nunez er i og for sig gode spillere, men de spiller ude af position for at gøre plads til en aldrende svensker, der flirter fælt med begrebet ’flop’. Johan Elmander ligner mere en hæmsko end en gevinst for Brøndbys offensiv, og hvorfor han i dag ikke sidder fast på bænken, kan kun handle om tidligere tiders storhed, truphierarki og en dyr kontrakt. Spillemæssigt giver det ikke mening.
Men er det godt nok, at hvad Thomas Frank og Per Rud på nu snart to år har fået stablet på benene, er et defensivt fundament – og ikke så meget andet?
Hvis jeg – som Jan Bech Andersen har gjort – havde postet utallige millioner efter nye spillere, ville jeg ikke være overbevist. Og det tror jeg heller ikke Bech Andersen er.
Brøndby har Superligaens næsthøjeste budget, og spillere som Thomas Kahlenberg, Daniel Agger og Johan Elmander hører til blandt ligaens bedst lønnede.
Samtidig har Per Rud købt dyre spillere som Elbasan Rashani, Ferhan Hasani og Alexander Szymanowski. Men blot Hasani kan rubriceres som et bare nogenlunde indkøb.
Helhedsbilledet er altså ikke imponerende. Brøndby skraber i snit 1,52 point til sig pr. kamp. Det er hverken fugl eller fisk. Offensiven fungerer ikke, mens defensiven efterhånden er på plads. Holdet kan spille fornuftige kampe, men tilbage står, at et hold af fyraftensprofessionelle spillere fra Hobro nu i tre omgange har taget fusen på dem.
Alt dette er Thomas Franks ansvar. For Per Rud gælder, at der har været for mange fejlskud, og at for mange middelmådige spillere er kommet ind af døren i Brøndby. Købet af Johan Larsson er det drivtømmer, der netop nu holder sportsdirektøren oppe.
Med tanke på at Brøndby til sommer skal hente 15 millioner i transferindtægter og ikke kan købe for samme beløb, er det svært at se dem hale ind på FC Midtjylland og FC København, der begge vil spendere. Tværtimod kan de blå-gule blive distanceret yderligere af de to øjeblikkelige lokomotiver.
Alt dette ved Jan Bech Andersen. Spørgsmålet er, om han kan sidde det overhørig til sommer. Det tror jeg ikke, han kan. Klubejeren har en målsætning om top tre-placeringer i hver sæson og et mesterskab senest om tre år.
Men lige nu er det mesterskab lysår væk. Truppen er for dårlig, og spillet er det samme til overhovedet at drømme om guld.
Kan Jan Bech Andersen se Brøndby vinder mesterskaber med Thomas Frank på bænken og Per Rud i kulissen? Det er det altafgørende spørgsmål, som klubejeren skal og vil stille sig selv i de kommende uger og måneder.
Svaret kan kun Bech Andersen selv give. Men jeg bliver ikke overrasket, hvis der sker store ændringer i Brøndby til sommer.
