Premier League kan være et monster.

I England hedder det sig meget ofte, at selv nogle af de største spillere skal vænne sig til at spille i den liga, som englænderne selv kalder for verdens hårdeste. Kigger man på resultaterne i Champions League og Europa League, er der måske ikke så meget, der tyder på, at Premier League er den allerbedste, men det er på mange måder den allerhårdeste. Både fysisk og mentalt.

Det har blandt andet to af de største stjerner i Superligaen 2012/13 måttet sande. Andreas Cornelius og Nicklas Helenius forlod for et år siden de danske fodboldbaner med kurs mod henholdsvis Cardiff og Aston Villa.

Efter at have lavet tilsammen 34 mål i Superligaen. I Premier League fik de ikke lavet et eneste. De blev begge to ædt af monsteret. Ja, der var skader. Og ja, de to danskere manglede måske de rigtige marginaler på det rigtige tidspunkt, men uanset hvad lyder den brutale bundlinje sådan her: Cornelius og Helenius faldt begge igennem.

Cornelius er allerede hjemme i FCK igen, og jeg er rimelig sikker på, at Helenius spiller i Danmark igen i næste sæson. Premier League er ubarmhjertig på mange områder. Spillet er hårdt og tempofyldt, konkurrencen om pladserne på holdet er ekstrem, og så er tålmodigheden meget, meget kort.

Det betyder, at meget få managere i Premier League er indstillet på at vente på, at en spiller vænner sig til tempoet. Hvis en spiller er købt om sommeren og ikke er slået igennem, når januar-transfervinduet åbner, kigger man sig om efter afløsere.

Som tilfældet var i Cardiff, hvor den nye manager, Ole Gunnar Solskjær, gav Andreas Cornelius en time i en FA Cup-kamp og et indhop på et kvarter i Premier League, inden han hentede den rutinerede Kenwyne Jones ind på en lejeaftale.

Nicklas Helenius er godt nok blevet hængende i Aston Villa, men efter at danskeren kom ind og scorede i en FA Cup-kamp mod Sheffield United 4. januar har han ikke spillet så meget som et sekund. Villa-manager Paul Lambert gjorde som Solskjær og hentede en prøvet War Horse ind på leje i skikkelse af Grant Holt. At Helenius stadig er i Villa, skal ikke ses som et tegn på, at klubben stadig tror på ham.

Danskeren er opgivet og meldes til salg for en brøkdel af de fire mio. pund, han kostede i sommer.Ligheden mellem tilfældene Cornelius og Helenius er, at de begge to kom til England direkte fra Superligaen. Faktisk var deres klubskifter nogle af de første efter en årrække uden ret megen eksport fra Superligaen til Premier League, og nu kan der godt gå nogle år, før den slags bliver prøvet af igen.

For selvfølgelig registrerer de engelske klubber, hvordan de forskellige nationaliteter klarer sig. Se blot på invasionen af belgiske spillere i kølvandet på den succes, som Marouane Fellaini og Vincent Kompany har haft, efter at de kom til England i 2008. Daniel Agger er vel fortsat den seneste spiller, som er skiftet direkte fra en dansk topklub til en engelsk og fået ultimativ succes. Og han skiftede altså helt tilbage i 2006.

Det skal også lige nævnes, at Jores Okore viste tegn på at kunne klare transitionen, inden han blev korsbåndsskadet, men hans blot to starter i Premier League er for spinkelt et bedømmelses-grundlag. På baggrund af Cornelius’ og Helenius’ forløb kommer vi næppe til at se nogen spillere skifte Superligaen ud med Premier League til sommer. Sporene skræmmer.

Og hånden på hjertet: Kan man se Kasper Kusk, Patrick Banggaard, Rasmus Falk, Thomas Delaney eller Simon Makienok slå til i verdens hårdeste liga? Selv om de er unge, sultne og talentfulde, vil de næppe kunne besejre det monster, som Premier League kan være, når man ikke har oplevet ret meget andet end den danske fodboldkultur.