Omkring 250 millioner kroner kanaliseres årligt fra rettighedshaveren NENT ud i de danske Superliga-klubber.
Hvor kommer pengene fra? Svaret er forudsigeligt. Fra forbrugerne og fansene.
Nu skal netop den gruppe igen have en væsentligt større tegnebog frem, hvis de vil følge Superligaen helt tæt. Endda midt i en tid, hvor de danske stadioner er lukket land, og tossekassen dermed er det eneste sted, de kan se bolden rulle live.
Viaplay, der er NENTs streamingtjeneste og det sted, mange danske fodboldfans får deres livefodbold, varslede tirsdag en voldsom prisstigning, som har fået mange af tjenestens kunder helt op i det mørkerøde felt.
Eksisterende kunder kan se frem til en prisstigning på over 30 procent – 110 kroner om måneden – mens nye kunder fremover skal betale 449 kroner for den 'totalpakke', som inkluderer NENTs sportsrettigheder, heriblandt Superligaen.
Prisstigningen har allerede fået mange kunder til at proklamere et farvel til streamingtjenesten, og i en uvidenskabelig afstemning på bt.dk siger næsten 90 procent nej til »fortsat at abonnere på Viaplay, efter at de har sat prisen op til 449 kroner om måneden«. Over 30.000 brugere har svaret.
Helt så galt går det næppe for NENT, men de rasende reaktioner er et tydeligt vidnesbyrd om, at grænsen er ved at være nået, når det handler om, hvad fansene vil betale for Superliga-fodbold. Og det forstår jeg i den grad.
Det er vigtigt at understrege, at der er meget mere end Superliga-fodbold i et Viaplay-abonnement. Så helt objektivt er det umuligt at sætte en værdi på Superliga-fodbolden, når den i pakker blandes med film, serier og alskens anden sport. Men det er fodboldforbrugerne, der på bagkant af prisstigningen er mest højlydte i deres sabelraslen.
Det er de, fordi mange af dem i høj grad betaler for en streamingtjeneste som Viaplay for at se Superliga-fodbold. Og så bliver det dyrt. Rigtig dyrt.
Det ville i lige så høj grad klæde Superliga-klubberne og Divisionsforeningen at komme fansene til forsvar, men hvad gør man, når man for alt i verden ikke vil bide de to hænder, som man fodres af? Man lukker selvfølgelig munden.
I sidste ende er det nemlig i klubberne, mange af pengene lander. Fansene betaler NENT, som betaler klubberne. Sådan er økosystemet.
Og alt imens klubberne høster – ganske vist tiltrængte – indtægter på støttetrøjer, støttebilletter og meget andet, sendes endnu en regning videre til fansene, mens klubberne stikker hovedet i busken og udadtil hverken vil træde rettighedshaverne, som direkte betaler gildet, eller fansene – som gør det indirekte – over tæerne.
Ja, store tv-aftaler kan være med til at udvikle produktet, forbedre rammerne og tiltrække bedre spillere. Men ved at lade stå til og nærmest bevidstløst lade tv-aftalerne vokse og vokse år for år, er det i sidste ende netop fansenes tæer og tegnebøger, der ender med at blive trådt på.
Det skete på én måde, da Discoverys kampe forsvandt fra YouSee-pakken. Nu sker det igen på en anden. Og måske er grænsen nået.
