Det holdt hårdt, men Danmark holdt de hidsige egyptere på afstand og snuppede den anden sejr i træk ved OL i Tokyo.
Cifrene 32-27 fortæller ikke den helt sande historie om en kamp, som var tæt bortset fra de sidste tre minutter, hvor Egypten slog op i banen.
Det gjorde de bestemt ikke fra kampens start.
De afrikanske mestre kom helt som forventet ud til kampen med mord i øjnene og en overordentlig stor sult efter at revanchere nederlaget fra den vanvittige VM-kvartfinale i januar. De var ekstremt aggressive og forsøgte at skræmme danskerne med deres hårde spil.
Det kunne de rødhvide spillere have sagt sig selv. Alligevel virkede de ikke helt klar til at modstå trykket fra egypterne. Retfærdigvis skal det siges, at Egypten ikke blot er hårdt spil og vilje. De spiller klart bedre ved OL end VM. Der er mere tempo, mere (klog) fysik og langt mere frigjorthed.
Så det var altså også en kompetent modstander. Det er ikke uden grund, at Nikolaj Jacobsen har udråbt dem som en medaljekandidat ved dette OL.
Det til trods kan vi alligevel godt tillade os at være skuffede over den måde, som danskerne angreb kampen på. I iskolde Yoyoga National Stadium – hvis I læser med, japanske arrangører, så må I gerne være knap så hidsige med aircondition-anlægget – hakkede den danske maskine en del fra start.
Egypterne lignede et hold, som var mere klar. Det var dog i høj grad også danskernes egne problemer, som gav en egyptisk føring. Vi så en del mærkelige ting, som ikke er hverdagskost hos håndboldherrerne: Lasse Andersson, der skød på mål fra egen banehalvdel med omtrent 12 km/t. Mikkel Hansen med sløsede indspil og uskarpe skud. Magnus Landin der ikke kunne finde ud af at blive inde på banen – eller ramme målet. En halv-horribel dommerpræstation gjorde heller ikke tingene bedre og bidrog til fornemmelsen af en rodet omgang.
Derfor var der ikke så meget at indvende mod egypternes føring på 15-14 ved pausen.
Det begyndte ikke meget bedre efter pausen. Men så fik Nikolaj Jacobsen nok og råbte ad Mikkel Hansen, så ingen i arenaen var i tvivl.
»VI PISSER BOLDEN VÆK! FOR HELVEDE ALTSÅ,« råbte landstræneren efter endnu en Mikkel Hansen-fejl i angrebet.
Jeg ved ikke, om det gjorde udslaget, men danskerne hankede alvorligt op i sig selv.
Netop Mikkel Hansen nåede dog aldrig de højder, vi forventer af ham. Men opgøret blev et bevis på, at Danmark har flere strenge at spille på – og det var nok, når modstanderen ikke er fra den allerøverste hylde.
Kampen blev samtidig også et bevis på, at årets handel allerede er gjort. Glem alle provinsbyers knaldtilbud til by night. Glem Black Friday. Glem Single's Day – og hvad det ellers hedder. GOG har lavet årets kup. At det lykkedes fynboerne at få en forlængelse i hus med Mathias Gidsel, det er ganske enkelt forrygende godt arbejde.
Der må stå en række storklubber, som har svært ved at styre mundvandet, når de ser på 22-årige Gidsel, og han lever på lånt tid i den danske liga – det er hævet over enhver tvivl.
Mod Egypten demonstrerede den unge højre back endnu en gang, at han spiller med imponerende kvalitet og koldblodighed, når man tænker på hans beskedne erfaring. Kan han fortsætte de takter, ser det lovende ud.
Mikkel Hansen skuffede derimod, men jeg er ikke så bekymret for, at han leverer flere af den her slags præstationer. Den danske superstjerne har udviklet en god evne for at skrue op og ned, alt efter hvad der er nødvendigt. Og så skal vi lige huske at rose ham for perlen i de sidste minutter, som var med til at holde Egypten på afstand.
Til den næste kamp, som er på onsdag mod Bahrain, bør det ikke blive nødvendigt at rulle hele kavaleriet ud.
Den kamp skal Danmark vinde uden problemer.
