KOMMENTAR
Selvfølgelig var det en drøm at stå i spidsen for det danske landshold for Anja Andersen. Hun satte som aktiv en uhyre stor ære i at repræsentere sit land, og derfor var det logisk, at hun som verdens bedste spiller og senere en visionær træner med enorme triumfer så sig selv som landstræner.
Det er vel de færreste, der med rette kan påstå, at Anja Andersen i den periode var den store diplomat. Nærmere lige omvendt. Hendes håndboldfilosofi adskilte sig markant fra den, der var fremherskende på landsholdet, hvor Jan Pytlick havde ansvaret. Det var lige fra den fysiske træning til selve taktikken, hvilket kunne få hende til at beklage sig til spillere, der vendte hjem fra landsholdssamlinger, fordi de nu skulle skoles igen i den rette håndboldopfattelse.
Den uoverensstemmelse lagde Anja Andersen aldrig låg på. Hun svarede bramfrit og hun var så hård i sine udmeldinger, at det til slut ville være en vanvittig ansættelse af DHF at hyre hende som landstræner, fordi det dermed ville være det fuldstændige knæfald. Man ville erkende, at man gjorde alt det forkerte, mens Anja Andersen gjorde alt det rigtige.
Hertil kom, at Anja Andersens temperament var en lunefuld ubekendt, som man ikke kunne sidde overhørig. Frygten, for at hun ville eksplodere i hidsighed, var ganske enkelt reel.
Derfor endte drømmen som et mareridt, hvor Anja Andersen smækkede noget så eftertrykkeligt med døren og aldrig senere gjorde forsøg på at åbne den igen.
Anja Andersen er milevidt fra den person i dag. Den egenrådige stil og de bombastiske udmeldinger er ændret til en langt mere afrundet, velovervejet og konsensussøgende person. Personer, der kender Anja Andersen, taler da også om store fortrydelser, når hun i dag reflekterer over sin fortid.
Hun er pinagtigt klar over, at hendes facon skræmte mange, og beklagelserne over, at hun dengang endte i skænderier med mange i håndboldens verden, er oprigtige.
Men omvendt var det også hendes vanvittige energi, fanden-i-voldskhed og stålsatte tro på ufejlbarlighed, der gjorde, at hun opnåede så stor succes. En succes, som kom med en pris, der bare aldrig var forenelig med drømmen om at blive landstræner.
