KOMMENTAR
Den skade, som Andreas Cornelius pådrog sig mandag aften, var frygtelig, men den får ikke nødvendigvis betydning for FC København i foråret.
Naturligvis er det et kæmpe afsavn, Ståle Solbakken står med, for man prøver som træner altid at have den fornødne konkurrence på de fleste pladser, så man i truppen har 16-17 mand, der kan være bedst på deres respektive positioner på forskellige tidspunkter af sæsonen.
Men der vil også være spillere, der er umulige at erstatte. Andreas Cornelius er, når han er på toppen af sin ydeevne, sådan en spiller. Lionel Messi og Zlatan Ibrahimovic har samme betydning i deres klubber og er spillere, som man umuligt kan undvære, uden at holdet svækkes mærkbart. I FCK er Andreas Cornelius i en position, hvor ingen af de nærmeste konkurrenter er i nærheden af at matche ham.
Når jeg så påstår, at skaden ikke bliver skæbnesvanger, så handler det om, at Andreas Cornelius trods alt ikke har scoret voldsomt mange mål. Og at den øverste del af tabellen ser ud, som den gør. For det ville alligevel være urealistisk at forestille sig, at FCK kunne indhente FC Midtjylland – også med Cornelius på holdet – mens jeg heller ikke kan forestille mig, at der er hold under FCK, som for alvor vil kunne true andenpladsen.
Det lange fravær til klubbens ubetingede førsteangriber efterlader dog Ståle Solbakken med nogle udfordringer, både på kort og på lang bane.
I første omgang tror jeg, man vil se, at spillere, som har stået i skyggen af Cornelius, i højere grad får chancen – og at opgaven, der har ligget hos Cornelius, omfavnes af kollektivet. Nicolai Jørgensen kan i nogle kampe få rollen som central angriber, mens Steve De Ridder og Björn Sigurdarson får mere tid, end de ellers ville have gjort.
Når en spiller med stor betydning, hvad enten det er på banen eller i omklædningsrummet, er skadet, så kan det medføre forskellige reaktioner. Holdet kan smuldre, som jeg har været bange for i Brøndbys tilfælde, hvor Daniel Aggers enorme betydning har fået alle andre til at fremstå små, eller det kan løfte dem, der pludselig får chancen.
Når et stort træ falder, får de mindre træer i skovbunden lys og kan vokse. Jeg så selv, hvad det betød for nogle spilleres udvikling, da jeg var træner i AGF og lod yngre folk få plads på bekostning af ældre. Casper Sloth fik lov til at spille på midten, uden at det pr. definition var Martin Jørgensen, der skulle styre den, og Aron Johannsson kunne spille langt mere frigjort, da han fik Peter Graulunds plads.
Når det så er sagt, er jeg sikker på, at Ståle Solbakken finder en erstatning for Andreas Cornelius til sommer. Men det er langt fra, hvad han ønsker. Det kostede 30 mio. kr. at købe Cornelius tilbage, og man vil ikke bruge 20 mio. kr. på en erstatning, der kan ende som periferispiller, når Cornelius kommer tilbage.
Omvendt skal FCK også forberede sig på, at der går lang tid, før de har deres normale spidsangriber i kampform. Det var en uhyre grim skade, Cornelius fik. Det kan godt være, han er skadesfri om et halvt år, men der kan godt gå yderligere seks måneder, før han er på det niveau, han var, da uheldet skete. Og her var han endda et stykke fra den topform, vi ved, han kan nå op på.
Det var en skrækkelig skade at se, og jeg er ret sikker på, at den oplevelse fortsat sidder i nogle spillere, fordi man bliver mindet om, at det kan ske for alle. Tacklingen fra Dennis Flinta var hård, men ikke overdrevet svinsk, hvilket minder alle om, at det kan gå galt i fodbold. Jeg tænkte aldrig sådan som aktiv - før jeg besluttede mig for at indstille karrieren. Fra det øjeblik blev jeg mere påpasselig.
Jeg var nervøs for at få smadret tandsættet, når jeg gik op i hovedstødsdueller, og de tanker kom, da jeg først begyndte at tænke over, hvilke konsekvenser det kan have at spille fodbold. De tanker sidder givetvis i flere spillere efter Andreas Cornelius’ uheld.
Skaden er ikke
skæbnesvanger
Andre spillere
kan vokse
Der går længe, før
Cornelius er tilbage
