KOMMENTAR

Hvor godt er det danske landshold egentlig målt med toppen af poppen – og toppen af poppens reserver? Den slags finder vi ikke ud af, ved at se det spille i Albanien eller Armenien. Det svar får vi kun af kampe som den, vi blev tvunget til at overvære i Saint-Étienne søndag aften.

Desværre er svaret ikke et af dem, man har lyst til at høre. For hold da op, hvor er der langt derop. Bliver vi i musiksproget er Frankrig Roskilde Festival, mens Danmark i aftes mest af alt lignede en sløj torsdag aften på Bork Havnefestival.

De rød-hvide blev i store dele af kampen kørt over af en flok reserveprægede franskmand, der trods det faktum var både hurtigere og bedre i alle spillets facetter. For gode, det var de, de kommende EM-værter. Især i 1. halvleg. De bliver farlige til næste års slutrunde.

Morten Olsen er en fodboldklog mand. Klogere end de fleste. Og heldigvis for det. For han har nok at gruble over efter nederlaget i den franske provins. Lykkeligvis er Daniel Agger og Andreas Bjelland sandsynligvis tilbage, når der til sommer skal spilles om vigtige point mod Serbien. For Simon Kjær skal bruge en bedre makker i det centrale forsvar end Erik Sviatchenko – og han skal bruge en makker, der kan holde ham lidt i hånden og bakke af, når han buser frem i sine tacklinger.

Olsens største bekymring er dog næppe at finde i midterforsvaret. Den ligger i stedet på midtbanen. Olsen har længe overhørt diverse eksperters krav om, at han bør bruge Daniel Wass, og i aftes blev det tydeligt, hvorfor han har tøvet. Wass spillede en forfærdelig kamp og blev med rette flået ud i pausen, inden han kunne nå at tabe bolden flere gange. ’Hvad sagde jeg’, kunne Olsen med rette sige, hvis ikke han havde haft interesse i at få Wass til at fungere. For det har han.

Landet fattes nemlig centrale midtbanespillere med klasse, og Pierre-Emile Højbjerg ligner med ét en meget svært undværlig ung herre for det danske landshold. Han træder som det nemmeste i verden ind i startopstillingen igen, når han er sin skade kvit. Højbjerg var savnet mod sit andet hjemland.

Savnet blev blot tydeliggjort af, at William Kvist igen spillede en kamp under middel. Kvist var ikke imponerende onsdag mod USA, men mod de lynhurtige og kombinationsstærke franskmænd så det endnu værre ud for reserven fra Wigan, der netop nu blot må indgå i Morten Olsens startformation i mangel af bedre.

Kvist og den defensive midtbaneposition må netop nu være Olsens største hovedbrud, og opper Kvist sig ikke, bør han ikke spille, når vi rammer juni måned.

Det danske landshold skal nok nå EM i Frankrig næste år. Men vi skal prise os lykkelige for, at slutrunden er udvidet til 24 hold. Ikke bare forøger det den danske chance for at nå dertil. Det betyder også, at Olsens drenge har en berettigelse til at spille med.

Danmark kan ikke måle sig med Europas bedste nationer. Heller ikke på landsholdsniveau. Det blev skåret ud i pap i aftes. Det er meget sjovere at vinde, end at være med. Men lige nu må det danske landshold lade sig nøje med sidstnævnte.