KOMMENTAR
Selvfølgelig er Nicklas Bendtner med i landsholdslejren, når truppen samles. Men hvis det er en selvfølgelighed, hvorfor så udelade ham på pressemødet, hvor de udvalgte mod Serbien skulle præsenteres? Hvorfor lade ham hænge, hans form være et åbent spørgsmål og hvorfor holde så mange pladser åbne?
Det handler om desperation, potentielle undskyldninger og figenblade. For Morten Olsen har selvfølgelig tænkt over, hvad det er for en historie, han fortæller, når han klager sin nød over de få skarpe angribere. Det her er hans måde at lade omverdenen vide, at udfordringen er tydelig, når den vigtige kamp mod Serbien venter. Der er ikke en naturlig bomber, som hamrer boldene ind. Næ, der er en angriber med skadesproblemer og en scoringspause på landsholdet, der nu skal tælles i år.
Så derfor har landstræneren på forhånd ladet os alle vide, at det ikke er med hans helt gode vilje, at han stiller med Nicklas Bendtner på toppen (for det gør han). Der er blevet advaret på forhånd, og skulle det gå galt, er undskyldningen da også til at hive frem: Ja, det er mit ansvar, men hey, se, hvad jeg har at arbejde med.
For havde han nappet Nicklas Bendtner med uden forbehold, ladet ham starte inde og endt med et skuffende resultat, var han pludselig placeret i en anderledes sårbar situation, hvor der ville blive stillet større spørgsmålstegn ved netop den disposition. Det her er forbehold med seler og livrem, vinterdæk og vandspand ved siden af det tændte juletræ. Han er med andre ord dækket ind.
Og hvem kan fortænke Morten Olsen? Nicklas Bendtner er jo ikke den eneste spiller, der volder panderynker. Christian Eriksen fik verbale prygl efter Portugal-kampen, og flere nøglespillere savner spilletid, så jeg er helt med på, at Olsen vil komme ridende med alle de kendte forsigtighedsfraser. Forståeligt nok, når det aldrig har været lettere at komme med til EM, og modstanderne i vores egen selvforståelse tilhører den bløde mellemvare. For kommer man om to år ikke med til et EM, der er en fest, hvor der nærmest ikke er en dørmand ved indgangen, er fiaskoen da til at føle på.
De forbehold og forsigtighedsfraser fik vi første eksempel på her. Og det fortsætter, helt til kampen for tomme tribuner i Serbien om ni dage er forbi.
