KOMMENTAR
Formel 1 i Danmark? Med Nürburgring ved Køln som det nordligste af de nuværende løb og kørere i feltet fra Finland, Danmark og Sverige, burde det give mening. Men der er kun én mand, der ved, om planerne er seriøse - Bernie Ecclestone.
Den 84-årige englænder bestemmer suverænt, hvor og hvornår Formel 1-feltet kører. Da jeg fangede ham i paddocken i Abu Dhabi og spurgte, om rygterne om et Formel 1-grandrix i Danmark bare var en vild historie, svarede han med sit berømte ulvesmil:
- Det er en FIN historie!
Enhver samtale med Formel 1-bossen er kort og målrettet:
- Come on, Bernie: Skal du til Danmark i den nærmeste fremtid for at tale om et Formel 1-grandprix?
Nu blev den lille mand alvorlig.
- Ja – i næste uge, sagde han.
Da jeg spurgte til en tidshorisont for, hvornår det første danske grandprix ville komme med i Formel 1-kalenderen, svarede han:
- Omkring 2017.
Der er altså bund i rygterne. Der er seriøse planer om at hente Formel 1 til Danmark. Og Ecclestone elsker rygterne. Jo flere lande, der kæmper om en plads i VM-kalenderen, jo højere gebyrer kan han kræve for at komme på besøg med sit omrejsende highspeed-cirkus. Ecclestone kunne have opfundet den simple lov om udbud og efterspørgsel.
For Danmark vil et Formel 1-grandprix give langt mere fornuft end et OL eller en fodbold-slutrunde. Begge dele afvikles hvert fjerde år, og kommer så ikke tilbage i en generation eller tre. Et Formel 1-grandprix afvikles hvert år, og giver derfor langt bedre muligheder for at bruge eksponeringen og genvinde investeringerne.
Selvom økonomien i et Formel 1-grandprix handler om svimlende beløb, er modellen ganske simpel: En lokal promotor/bane betaler Bernie Ecclestones FOM-organisation et meget betydeligt millionbeløb for at komme forbi med sit cirkus.
Beløbet afhænger af, hvor ’sulten’ promotoren er: Nye lande, der gerne vil sikre sig en af de eksklusive pladser i kalenderen, betaler de største beløb, og det er den kategori, Danmark kommer i. Beløbene er naturligvis hemmelige, men i paddocken snakkes der om, at Rusland i øjeblikket topper listen med et løbsgebyr på mere end 300 millioner kroner årligt. Etablerede Formel 1-lande med historiske løb betaler mindre, og Monaco, hvis grandprix anses for at være af afgørende betydning for sporten, betaler slet ikke for at få besøg af Ecclestone.
Som en del af aftalen overdrager promotoren alle tv-rettigheder og indtægter fra bandereklamer og VIP-loger (’Paddock Club’) til Ecclestone og FOM.
Promotorens eneste mulighed for at genvinde investeringerne i banen og løbsafgiften, er ved at sælge billetter. I de fleste lande anser man dog Formel 1 for at være en så stor image-maker og indsprøjtning i den lokale økonomi, at en betydelig del af budgettet stammer fra offentlige kasser. Uanset hvor man kører i Danmark, vil der næppe kunne sælges billetter nok til at finansiere løbet, der derfor i første omgang vil kræve massiv offentlig støtte.
I anden omgang vil de offentlige udlæg sandsynligvis komme flerfoldigt igen. Et Formel 1-grandprix skaber enorme indtægter inden for blandt andet hotel-, restaurant- og transport-branchen. Det amerikanske grandprix i Austin anslås således at generere indtægter i omegnen af tre milliarder kroner for staten Texas.
Hertil kommer mere luftige ’indtægter’ på image- og goodwill-kontoen. Derfor stiller lande som Mexico, Aserbajdsjan, Indien og – måske – Danmark op for at komme med i Formel 1-kalenderen: Det kan simpelthen være en rigtig god forretning.
Hvor Danmarks første grandprix skal køres, er en mindre detalje. Glem alt om de nuværende baner Jyllands-Ringen, Ring Djursland og Padborg Park, og en nybygget bane i Formel 1-standard er der næppe økonomi til. Løsningen vil være en bybane, og så er Herning, København, Roskilde, Esbjerg og hvem der ellers byder ind lige relevante.
Som Jan Magnussen siger det:
- Når man kan køre Formel 1 i Monaco, kan man køre det overalt.
Formel 1 i Danmark? Det KAN lade sig gøre, men det kræver store investeringer og politisk velvilje. Og naturligvis en bedre økonomistyring end det seneste grandprix i Danmark, der hed noget med ’melodi’ til fornavn.
