KOMMENTAR
Da Kent Nielsen for fire år siden kom til AaB, var det kun et halvt år siden, han var blevet fyret i Brøndby. Efter næsten otte sæsoner i AC Horsens, hvor han havde bygget såvel klubben som sit eget trænernavn op fra bunden og pludselig blev nævnt som en fremtidig landstrænerkandidat, var han på mindre end halvandet år i Brøndby sparket langt tilbage i sin karriere. Nok havde han haft succes i lille Horsens, men han havde fejlet, da han fik chancen på højeste niveau, og da Lynge Jakobsen gav ham chancen for at overtage efter fyrede Magnus Pehrsson, blev det mødt med en vis skepsis fra omverdenen.
Tre et halvt år senere havde Kent Nielsen genrejst AaB, der ved hans overtagelse var på randen af konkurs og lå på sidstepladsen af Superligaen, og siger til sommer farvel efter at have hentet et mesterskab, en pokaltitel og en pæn europæisk succes til Aalborg.
Respekten er tilbage og markant større end den var, da han i 2009 forlod Horsens, men i stedet for at forlænge sin kontrakt med AaB eller søge væk fra Danmark, vælger Kent Nielsen endnu engang at kaste sig ud i et projekt med fuld risiko for sit eget omdømme. Han er manden, der aldrig giver sig selv arbejdsro, og jeg håber, han er bevidst om, hvad det er for en udfordring, han står over for.
OB minder i dag på mange måder om det Brøndby, han overtog i januar 2009. Dengang for fem år siden var Brøndby stadig kun midtvejs i sin store krise, selvom det så ud som om, klubben var på kommet på rette køl, da Tom Køhlert, der havde overtaget cheftrænersædet efter fyringen af René Meulensteen og havde efterladt klubben på førstepladsen ved vinterpausen i 2008/09, da Kent Nielsen skulle overtage.
De følgende år skulle det vise sig, at der både var store økonomiske og ledelsesmæssige problemer, og at truppen blev stadig mere usammenhængende. Hvis ikke der sker store forandringer i OB frygter jeg, at det er det samme billede, der er ved at tegne sig i Odense, og at Kent Nielsen er ved at bevæge sig ind i en summende hvepserede.
Klubben er rigtigt nok på rette spillemæssige vej, efter at Ove Pedersen har overtaget holdet, men i det store billede er OB langt fra den forfatning, den var i for tre-fire år siden. Skiftende direktører, trænere, sportsligt ansvarlige og et markant mindre spillerbudget har resulteret i magtkampe og en trup helt uden harmoni i sammensætningen, og talentudbuddet ser ikke ud til at ramme det niveau, Kent Nielsen i årevis har oplevet i Aalborg.
Bestyrelsesformand og storaktionær Niels Thorborg har tilsyneladende lovet ham større budgetter og en ny begyndelse, og holder han løftet, har OB et større økonomisk potentiale end AaB, men jeg vil se det folde sig ud, før jeg tror det sker. Kent Nielsen har vist, at han har kvaliteterne til at bygge op fra bunden, men i OB får han ikke nødvendigvis den ro og støtte, han fik i Horsens og AaB. Hverken fra fans eller bagland. Han har igen kastet sig ud på det helt dybe vand. Spørgsmålet er, om han er vokset nok til at kunne bunde. Jeg håber det for ham.
