KOMMENTAR
Jeg kan huske, da svenskerne begyndte at stille storskærme op til deres kampe i Allsvenskan. Det skulle være muligt at følge med i de opgør, der blev spillet samtidig, og man skulle kunne se højdepunkter fra den kamp, man selv sad og overværede. Svenskerne elskede det og strømmede til stadionerne i en sådan grad, at DBU Sponsorship inviterede klublederne til Sverige for ved selvsyn at betragte succesen. På ti år var tilskuergennemsnittet steget fra 4.000 til lidt over 10.000, og det kunne de danske ledere godt se det charmerende i.
Det var i 2004, og selvom Per Bjerregaard, der var formand for DBU Sponsorship, tvivlede på storskærmenes effekt, gik der ikke længe, før de også spredte sig på de danske stadioner. I dag er de over det hele, og nu taler man om, hvordan gratis wifi og andre teknologiske muligheder kan øge oplevelsen for de forvænte tilskuere, der både vil se fodbold og være på de sociale medier og oddse på samme tid. Det er der også nogen, der er modstander af, men mon ikke det kommer alligevel, og så skal man finde på noget nyt bagefter det. Det hedder udvikling.
Svenskerne fandt også på noget andet smart. I 2008 fandt de på at professionalisere deres dommere i det, der i første omgang var en forsøgsordning på tre år. Det svenske fodboldforbund afsatte, hvad der svarede til 4,5 mio. danske kr. til projektet, og klubberne blev bedt om at øge deres dommeromkostninger med 25 procent.
Det var ikke voldsomt dyrt og efter at have evalueret projektet, gjorde man det permanent. Svenskerne har i dag flere dommere på højeste niveau end Danmark, der ikke har en eneste i øverste lag, og selvom det nok ville være for meget at trække parallellen hele vejen, ville det også være omsonst ikke at se efter en sammenhæng. Her virker Danmark ikke til at være ret interesseret i det der udvikling.
I dag uddeles den første tredjedel af sæsonens tv-penge ellers. I alt skal der være delt 367 mio. kr. ud mellem de 12 klubber, når 33. spillerunde er forbi, og derpå træder den nye tv-aftale i kraft. Hele 400 mio. kr. skal fra sommeren 2015 hvert år fordeles mellem Superliga-klubberne, og målet fra Divisionsforeningens side sammen med tv-selskaberne er at skabe et bedre produkt, der kan konkurrere med de mange internationale kampe.
Det kan man gøre på mange måder. En af dem er at hjælpe dommerne til at blive bedre med at dømme. Det er et gigantisk paradoks, at vi uge efter uge bruger tid på at kritisere dommerne for de fejl, der desværre er for mange af, men stadig fastholder, at de skal være amatører i en rendyrket professionel verden.
Jeg har skrevet om emnet før, og hver gang der skal uddeles tv-penge, får jeg lyst til at skrive om det igen, og jeg håber sådan, at klubberne en dag vil enes om at øremærke en lillebitte procentdel af deres tv-penge på dommerne.
I dag fik jeg ikke mindre lyst efter at have set straffesparkene i Telia Parken og på MCH Arena. Det var da i al beskedenhed en forrygende idé at bruge nogle af de mange millioner på at hjælpe dommerne med at blive endnu bedre og ikke skælde ud på en lille flok, der lige skal nå hjem fra arbejde og hente tasken, inden de cykler ud for at fløjte.
