KOMMENTAR
I lørdags bragte Berlingske Business et interview med Kim Fournais, som efter nytår er enerådende i Saxo Bank, når Lars Seier Christensen forlader den daglige ledelse. Her gav Kim Fournais udtryk for, at der ville ske ændringer, når banken skal gøres klar til notering på børsen.
»Mange var nok lidt i tvivl om, hvorvidt vi var et politisk parti, et cykelhold, eller hvad var vi. Sponsorater har hjulpet os rigtigt meget med at få Saxo-navnet ud. Men det har ikke nødvendigvis hjulpet med at fortælle, hvorfor vi er fantastiske, hvem vi er det for, og hvad det er, vi kan gøre for dem. Det vil vi gerne bruge noget mere krudt på nu,« lød det, og tolkningen lå ligefor: Slut med at bruge penge på sport.
Helt så radikalt skal det ikke forstås. Saxo Bank afviser ikke, at man kan genoptage støtten til et hold i cykelsporten – underforstået, hvis Bjarne Riis får held til at finde en vej tilbage. Det bliver til en pause i 2016, fordi man ganske enkelt var kørt sur i forholdet til Oleg Tinkov, der aldrig får en karriere i diplomatiet.
Det forlyder også, at der stadig er en vis dialog mellem parterne med Bjarne Riis på den ene side og Oleg Tinkov på den anden. For at den russiske rigmand er villig til at afhænde sit hold, er der ingen tvivl om. Det er ikke mere end et par uger siden, at Oleg Tinkov satte en egentlig pris på mandskabet, da han fortalte, at hvis man ville betale mere end de 4,5 mio. euro (33 mio. kr.) for holdet, så skulle man nok finde ud af det.
Det kan meget vel blive til mere reelle forhandlinger i løbet af 2016, og her er det naturligvis en fordel, at Saxo Bank ikke endegyldigt har smækket kassen i, men fortsat kan se sig selv bruge op mod 40 mio. kr. på at være en del af cykelsportens absolutte verdenstop.
Men 40 mio. kr. gør det langt fra, så Bjarne Riis’ altovervejende opgave i det kommende år bliver derfor at finde den hovedsponsor (Saxo Bank ønsker ikke at være bærende kraft i et projekt), der vil sikre midlerne til først at købe og siden drive et hold.
Altså ikke nogen let opgave med tanke på, at det første års udgifter kan løbe op i små 100 mio. kr. Og det er her, Lars Seier Christensen kommer ind i billedet. For når den nuværende direktør stopper ved årsskiftet, er det ikke utænkeligt, at han vil indgå i en rolle som døråbner og pengefinder. Det internationale netværk tæller masser af pengestærke personer, og den hjælp vil Bjarne Riis have brug for.
Det er langt fra givet, at det ender med et nyt dansk ejerskab. Men det er ikke Saxo Banks manglende opbakning, der kommer til at bremse noget. Udfordringen vil være at finde en investor, der kan se idéen i at bruge et voldsomt stort beløb år efter år. For Oleg Tinkov har ret i sin grundlæggende kritik af cykelsportens forretningsmodel, der betyder, at holdejere reelt ikke kan tjene penge på deres aktiviteter, men konstant er tvunget til at skaffe finansiering.
Faktisk præcis det, Bjarne Riis var allermest træt af i sin tid som holdejer. Ja, og så frygten for, hvad en vis dopingrapport kunne indeholde .
