Det amerikanske bokseikon Floyd Mayweather kan trække sig tilbage fra boksesporten ubesejret, da han søndag morgen dansk tid besejrede landsmanden Andre Beto på point.

Efter 12 omgange i MGM Grand i Las Vegas var dommerne ikke i tvivl om Mayweathers sejr, men 32-årige Berto ydere alligevel overraskende god modstand. Men som det ofte sker, når man møder Mayweather spilder man mange kræfter på spildte slag, da han er fantastisk til at undvige.

Ifølge sejrherren selv var kampen den sidste i karrieren, hvilket betyder, at han som professionel har bokset 49 kampe og vundet dem alle. Mayweather annoncerede første gang sit karrierestop efter sin sejr over Manny Pacquiao tidligere på året.

Med sejren over Berto tangerer Mayweather sværvægtslegenden Rocky Marciano, der også gik i ringen 49 gange og altid forlod banen som vinder.