Floyd 'Money' Mayweather bliver den nykronede boksemester fra USA kaldt, og det er ikke uden grund.

Mayweather tjente uhyggelige 1,2 milliarder kroner på lørdag nats sejr over Manny Pacquiao, der måtte nøjes med 800 millioner kroner.

Den amerikanske 'Money Man' slog fillippinske 'Pac Man' over 12 omgange, og dermed tjente Mayweather 33,3 millioner kroner i minuttet under kampen. En normal dansk kassedame tjener omtrent 2,25 kroner i minuttet før skat.

Efter 1. runde havde Mayweather altså tjent massive 100 millioner kroner.

Mayweather er sportsverdenens bedst betalte person - en mand, der intet mangler. Her giver vi et bud på, hvad boksestjernen vil kunne købe for præmiepengene:

OBS! Denne artikel er blevet redigeret. De oprindelige beregninger gav ingen mening!

Cristiano Ronaldo
Cristiano Ronaldo Foto: JON NAZCA
Vis mere

Cristiano Ronaldo
Den portugisiske superstjerne er en sværvægter inden for fodboldens pengeverden, men fluevægt sammenlignet med Mayweather.

Cristiano Ronaldo tjener ca. 2,6 millioner kroner om ugen i Real Madrid. Undervejs i kampen i Las Vegas tjente Mayweather Cristiano Ronaldos ugeløn hvert fjerde sekund.

Forårssol i Nyhavn
Forårssol i Nyhavn Foto: Torben Christensen
Vis mere

København
Den danske hovedstad er en af verdens dyreste byer at bo i. Her koster det omtrent 35.147 kroner per kvadratmeter i København K. Et greb i lommen på Mayweather, der efter kampen ville kunne købe mere end 34.000 kvadratmeter bolig i indre by.

100 parkeringspladser på Manhatten
Manhatten er verdens dyreste sted at parkere. Ved 66 E. 11th St. i downtown Manhattan ligger et ejerlejlighedskompleks, hvor parkeringspladsen koster en million dollars om året. Mayweather kunne leje den i 180 år eller købe 179 andre i New York.

Ferrari 250 GTO Berlinetta
Ferrari 250 GTO Berlinetta Foto: MICHAEL FIALA
Vis mere

1962 Ferrari 250 GTO
Den prestigefyldte historiske sportsvogn slog sidste år auktionsrekord for dyreste bil solgt nogensinde til en pris på vanvittige 254 millioner kroner. Den kunne Mayweather altså hoppe i og køre af sted med efter to og en halv runde mod Manny Pacquiao.