"Afstanden ligger i hjertet" skrev jeg engang i en bog. Det handlede om, at jeg dengang lige var flyttet til Sverige, og at mine københavnske venner havde det med at komme to timer for tidligt, når de skulle besøge mig første gang. I deres forestilling ville det tage en time at køre hen til broen, en time at køre over den, og så en time at finde frem til adressen på den anden side. Virkeligheden er, at det tager en halv time at køre fra Rådhuspladsen og hjem til min indkørsel, hvis der altså ikke er trafik ud af København.
For mange mennesker var jeg flyttet langt væk, og det sker stadig, at folk spørger mig: Skal du så køre hele vejen hjem til Sverige? Det ville de aldrig spørge nogen, der bor i Vordingborg, selvom det er mere end dobbelt så langt væk. Jeg prøver at undgå at blive irriteret, for jeg ved det godt: Afstanden ligger i hjertet!
Andedammen er et udtryk, vi ofte bruger om Danmark, mest i en negativ kontekst. Ikke sjældent indgår det i vendinger, der fremsiges af danskere, som er flyttet til udlandet - lidt for at demonstrere, at de nu selv er blevet verdensmænd og -kvinder, og Danmark er blevet for småt. Ordet bliver også flittigt anvendt, når den akademiske elite fra København har brug for at distancere sig som værende mere belevne, berejste og begavede end flertallet i "andedammen".
Man må gerne mene, at Danmark og danskerne er et lille snæversynet samfund, men jeg synes også, vi skal passe på, at vi ikke gør det til vores selvforståelse. Der er ikke mange, der som skuespillere og musikere hele tiden rejser rundt i landet - helt ud til de fjerneste afkroge - og somme tider bor der i længere perioder, fordi deres arbejdsplads hele tiden flytter sig. Jeg selv er en af dem, der sætter umådelig stor pris på netop den del af mit arbejde.
Læs også:
Senest boede jeg seks dage i Sønderborg, der trods alt er en pænt stor by. Her var jeg på den lokale badeanstalt og faldt i snak med flere kvinder. Nogle af dem kunne såmænd have været ud af en af de stenrige familier, der bor på den egn. Men det er jo svært at gennemskue, når vi alle sidder der i Eva-kostume i saunaen. Der blev vi meget hurtigt lige, og det var sjovt at høre deres opfattelse af afstanden til København. Den var så godt som lig nul.
»Alsie Express er jo så billig, så vi fløj over og spiste i København den anden dag,« fortalte den ene, og den anden talte om, at de gerne tager til Hamburg, når der skal shoppes. Det er jo bare et par timers kørsel.
Gad nok se den københavner, der havde samme opfattelse af afstande til shopping og god mad. Så er det, jeg spekulerer på, hvem der egentlig er mest berejst og åbensindet!
Læs også:
Nej, vi går altså glip af nogle gevaldige oplevelser på vores egen hjemmebane, fordi vi ind imellem har så travlt med at dyrke vores egen opfattelse af, at Danmark er en andedam. Og dét samtidig med, at vi netop på grund af de korte afstande er blevet så dovne, at vi opfatter 300 km som en uoverstigelig afstand.
Udkantsdanmark. Vandkantsdanmark. Jeg er sådan set ligeglad med, hvad vi kalder det, men jeg synes, alle skulle tage ud og opleve det og blive bedre til at værdsætte de mange vidunderlige ting, landet har at byde på, netop fordi det er så lille.
