De fleste vordende forældre må nøjes med små spark fra deres lille ny i moderens mave. Et britisk par fik dog lidt mere end det, da de var til en rutinescanning hos deres læge.

For da moderen Jen Cardinal og hendes mand var til scanning, viste scanningsbilledet, ifølge Daily Mail, noget lidt usædvanligt.

Se også: ’Mor’ eller ’far’ var for nemt: Hør Lukaz på 12 uger sige sit første ord

Moderen Jen Cardinal har lagt en kort video på YouTube, som i al hast blev optaget, da lægen så, hvordan den lille guldklump opførte sig på på ultralyds-scanningen.

På billederne kunne man se det, der ligner, at Jen Cardinals ufødte barn klappede.

Videoen der går lige i smilet: Hun vidste ikke, hvordan hun brugte hoppeselen - men så kom familiens hund

Så da lægen begyndte at spole frem og tilbage i optagelsen, mente forældreparret selvfølgelig at sangen 'If You're Happy And You Know It Clap Your Hands' (klap hvis du er glad, red.) var meget passende.

- Ved uge 14 til ultralydsscanningen, klappede vores baby, så jeg sang en sang, mens min mand filmede, fortæller Jen Cardinal om videoen.