Årets sidste forårsklassiker, Liége-Bastogne-Liége, bliver kørt søndag, og dermed er det sidste chance for de mange specialister til at hente metal hjem til teamet. BT bedømmer nedenunder, hvem der er favoritter til sejren.

Alejandro Valverde:
Team Movistar
Chancevurdering: *****

Den eksplosive spanier må betegnes som den støtrste favorit i et tæt favoritfelt. Selv om alderen har taget nodet af brodden på eksplosiviteten, er den 36-årige spanier i superform lige nu. Senest vandt han Fleche Wallon og blev nummer to i Amstel Gold Race.

Michael Kwiatkowski:
Ettix-Quick Step
Chancevurdering: ****

Den 24-årige polak er for alvor i vinderform i dette forår. Sidste uge vandt han Amstel Gold Race foran Alejandro Valverde. Og den unge verdensmester kan meget vel gøre det igen søndag.

Joaquim Rodriguez
Team Katusha
Chancevurdering: ***

Endnu en eksplosiv spanier, som minder meget om sin landsmand Valverde. Har været på podiet flere gange, men aldrig på toppen af det. Hans mål vil være at stikke på én af de stelje stigninger, da chancerne i spurten ikke vil være til stede.

Daniel Martin
Team Garmin
Chancevurdering: **

Udråbte Ardenner-klassikerne til at være sit store mål i foråret. Han udgik i Fleche Wallone og blev nr. 15 i Amstel Gold Race. Liége-Bastogne-Liége er dermed irerens sidste chance.

Vicenzo Nibali
Team Astana
Chancevuredering: *

Er ikke just en klassiskerspecialist, men hans taktiske evner fejler intet, og evnen til at klatre har han bevist flere gange.