Jonas Vingegaard blev tirsdag udskrevet efter 12 dage på et hospital i Spanien. Nu deler han et sødt billede fra indlæggelsen.

Vingegaard styrtede voldsomt i Baskerlandet Rundt 4. april og har siden da været indlagt på Txagorritxu-hospitalet i Vitoria-Gasteiz i det nordlige Spanien. Tirsdag blev han så endelig udskrevet.

'Jeg har modtaget mange beskeder, gaver og tegninger. Det varmer hjertet! Nu er det tid til at komme sig helt,' lød det i en udmelding fra den danske stjerne.

Nu har han delt et billede af nogle tegninger, som han har fået og hængt op på hospitalsvæggen, mens han var indlagt.

Foto: Instagram/Jonas Vingegaard
Vis mere

'Tak for al jeres støtte og beskederne,' skriver Jonas Vingegaard på sin Instagram-profil, hvor billedet af tegningerne er blevet delt i en story.

Her kan man blandt andet se en tegning, hvor Jonas Vingegaard står øverst på sejrsskamlen med teksten 'god bedring.'

Jonas Vingegaards hold, Visma - Lease a Bike, holder kortene tæt ind til kroppen, hvad angår den danske stjernes nuværende tilstand. 

Det kan du læse meget mere om HER.