30-årige Jakob Fuglsang står med et vigtigt valg til sommer efter det flotte forår: Bliv som hjælper – eller rejs som kaptajn.
Jakob Fuglsang fuldendte en forrygende forårssæson, da den 30-årige silkeborgenser søndag kørte endnu en top 10-placering hjem i ét af de helt store monument-løb, Liège-Bastogne-Liège. Danskeren var som i Amstel Gold Race med i et lovende udbrud i finalen, og med lidt mere held kunne Dannebrog have vajet i Ardennerne.
Selv om danskerne og medierne jubler over præstationerne, kommer de dog ikke bag på hovedpersonen selv.
»Det har umiddelbart været en god måned. Den hårde træning har båret frugt. Jeg kan mærke, at jeg er i god form, og det er den bedste form, jeg har været i under klassiker-løbene, og den bedste uge, jeg har kørt,« siger han og fortsætter:
»Jeg synes, jeg har bevist, at jeg har, hvad der skal til for at vinde. Hvis jeg bare havde haft lidt mere held, kunne jeg have vundet. Jeg har løftet mit niveau siden sidste år, og hvis det fortsætter, kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skal vinde næste år,« siger han.
Astanas helt store stjerne, den tredobbelte Grand Tour-vinder, Vincenzo Nibali, står klart foran Jakob Fuglsang i det kazakhiske hierarki. På trods af silkeborgenserens fine forårsform, og at Nibali intet har vist endnu i sæsonen, ændrer dét billede sig ikke. Men det er Fuglsang fint nok tilfreds med indtil videre.
»Jeg synes, de (folkene i Astanas ledelse, red.) værdsætter mig, og de sagde for eksempel her i Amstel (Gold Race red.) og Flèche (Wallonne, red.), at jeg var kaptajn, så det er ikke sådan, at jeg ikke bliver anerkendt. Jeg har selv bedt om at køre Schweiz Rundt i stedet for Dauphiné Libéré, og det lytter de til. Så jeg føler, jeg får de muligheder, jeg ønsker,« siger han.
Ifølge Jakob Fuglsang er positionen som luksus-hjælperytter dog ikke en, der skal vare for evigt. Astana-rytteren er fyldt 30 år, så et skifte væk fra rollen som Nibalis løjtnant ligger ham ikke fjernt.
»Jeg har ikke kun ambitioner om at blive ved med at være hjælperytter. Selvfølgelig vil jeg gerne prøve – og har ambitioner om – at køre som kaptajn i Grand Tours. Men det er ikke sådan, at jeg død og pine skal til et hold, hvor jeg er den eneste første-kaptajn. Jeg kan godt affinde mig med at dele rollen,« siger han.
Jakob Fuglsang er dog ærlig omkring sin egen fysiske formåen. Han ved godt, at det kræver endnu mere, hvis man skal være kaptajn.
»Så længe jeg ikke kører stærkere, og der er så mange andre, der er bedre, er det svært at finde et hold, der satser på klassementet og ikke har en anden, der er bedre end mig. Men så må jeg jo bare køre stærkere,« siger han.
Silkeborgenseren kom til Astana i 2013, men har efter to år på holdet kontraktudløb efter denne sæson. Jakob Fuglsang er åben for et team-skifte, når han efter 1. august må skrive kontrakt med et nyt hold.
»Jeg kigger selvfølgelig efter andet i forbindelse med mit kontraktudløb, men jeg vil ikke væk for enhver pris. Jeg kunne godt se mig selv fortsætte på holdet. Jeg må se på, hvilke muligheder der er, og om der er noget, der byder sig til sommer. Det er jo det vigtigste,« siger han.
»Lotto-Soudal kunne være en mulighed, hvis de vil. Men de har jo stadig Jurgen Van den Broeck og Tim Wellens, som er fremtidens mand. Så tror jeg mere på et hold som Orica-GreenEdge, der savner klassementsryttere. Men hvis de ikke er interesserede i at bruge penge på en klassementsrytter, er det jo lige meget,« siger han.
Uroen har ulmet på Fuglsangs kazakhiske hold i forårssæsonen, hvor det længe har været uvist, om holdet fik frataget sin World Tour-licens. Astana er viklet ind i en større dopingsag – den såkaldte Padova-sag – hvor brødrene Maxim og Valentin Iglinsky er testet positive for EPO. Torsdag valgte den internationale cykelunion, UCI, dog at lade holdet fortsætte med at køre World Tour-løbene. Den ærgerlige sag har dog ikke påvirket Fuglsang i en sådan grad, at han flygter.
»Vi har internt på holdet altid troet på, at vi ville beholde licensen. Umiddelbart virkede det, som om der var så lidt kød på den sag, at hvis de (UCI, red.) virkelig ville køre på det, var cykelsporten dårligt stillet. Vi har selvfølgelig snakket om det, men stemningen har været meget ’ja ja, lad os nu se’. Jeg har hele tiden troet på, at vi nok skulle beholde den,« siger han og fortsætter:
»Jeg synes ikke, det har påvirket mig personligt. Jeg har forsøgt at gøre mit arbejde så godt som muligt og træne, som jeg plejer, og jeg har jo bevist, at jeg er i superform. Det er ikke sådan, at jeg har siddet derhjemme og revet mig selv i håret og ikke har villet træne,« siger Jakob Fuglsang, der tirsdag stiller op i Romandiet Rundt.
