Brian Hoims sprinter, Mark Cavendish, er blandt favoritterne på søndagens etape og til den grønne trøje, men en god spurt kræver ikke kun hurtige ben.

Cykelcomputeren blinker med 60 kilometer i timen. Toget af ryttere fra det samme hold buldrer derudaf i positionskampen i fronten af feltet. Formålet er udelukkende at levere holdets sprinter bedst muligt kort før målstregen.

Søndagens etape i Tour de France byder på 166 kilometer flad vej i Holland, og det er et hjemmeevant territorie for sprinterne og dermed en oplagt mulighed til at sikre sig point i kampen om den grønne pointtrøje, som sidste år blev vundet af Peter Sagan. Selv om sidevinden godt kan drille på de breddegrader og sprænge feltet til atomer, ligner etapen en lækkerbisken for ryttere som Mark Cavendish, der virkelig excellerer i spurterne og med 25 etapesejre er den tredjemest vindende i Tour-historien.

Brian Holm, sportsdirektør for Mark Cavendish og Etixx-Quickstep, kender alle ingredienserne, der skal til for at være den gode spurtkonge, hvilket er helt essentielt, hvis man skal krones som vinder af den grønne trøje i Paris.

»Sprintere som Cavendish er gjort af noget specielt. Det nytter ikke noget at have verdens hurtigste ben, hvis man bliver bange og placerer dig forkert. Man skal være eminent til at placere dig og finde hullerne, men man skal også have is i blodet, for det er noget af det mest panikagtige at blive klemt på de sidste 500-600 meter af en etape i så høj fart,« siger Brian Holm.

En sprinter er ikke særlig meget uden et godt ’tog’ – det vil sige den række af ryttere, hvis opgave er at køre sprinteren bedst muligt frem til de sidste hundrede meter. Alle sprinterhold kender vindforholdene, rundkørslerne og vejens hældning ned til mindste detalje på etapens sidste 10 kilometer. Det er helt nødvendigt for at kunne køre den gode spurt. De gode ’sprintertog’ holder sig enten i højre eller venstre side af vejen for at undgå, at andre toge kan overhale dem på to sider. Det har også sin fordel, når feltet buldrer ind i et sving, for så kan ’toget’ skære over i den modsatte side af vejen og tvinge andre hold til at bremse og lukke dem inde i positionskampen i front af feltet.

Mark Cavendish har Mark Renshaw som det sidste led i ’toget’, den såkaldtelead-out man.

»For en lead-out man er det vigtigt at øge farten uden, at sprinteren bagved får syre i benene. Derfor skal rytteren foran – i det her tilfælde Renshaw – ikke øge farten i én acceleration fra 57 til 59 km i timen, men i stedet gøre det mere glidende. Her er Renshaw virkelig god,« siger Brian Holm.

Når målstregen nærmer sig, er det så op til sprinteren selv at kapitalisere på ’togets’ forarbejde.

»Den trænede sprinter kan sidde og vente i 200 kilometer og så bare være der, når det rigtige hul åbner sig i spurten. Det er meget fascinerende,« siger Brian Holm.