Han vandt på suveræn vis Tour de France – og stort set alle andre løb han stillede op i sidste år – og skrev danmarkshistorie ved at blive kåret til verdens bedste cykelrytter.
Men Jonas Vingegaard måtte alligevel kigge langt efter prisen som årets cykelrytter i Danmark, der tirsdag aften blev tildelt Mads Pedersen.
'Useriøst og pinligt', lyder dommen fra Lasse Vøge, B.T.s sportskommentator, og i en større læserundersøgelse på B.T. er det da også tydeligt, at den danske befolkning ikke forstår, hvordan Vingegaard kunne undgå at få tildelt hæderen.
Det er licensrytterne i Danmarks Cykle Union (DCU), der har peget på Mads Pedersen som årets cykelrytter. Men hvad siger DCU's elitechef Morten Bennekou egentlig til, at en Tour de France-sejr ikke er nok til at snuppe den ultimative hæder i dansk cykling?
Morten Bennekou, med din indsigt i professionel cykling: Hvem var i din bog årets danske cykelrytter i 2023?
»Det har jeg ikke nogen officiel mening om. Det er jo også derfor, at det ikke er os, der afgør det. Vi vil ikke stå på mål for at afgøre det, for det er en ‘æble og pærer’-afstemning.«
»I det her tilfælde er de nominerede Mads Pedersen, Jonas Vingegaard, Mattias Skjelmose og 4-kilometerholdet. 4-kilometerholdet vinder det, de skal. Men det er jo ikke nær så meget, som en landevejsrytter kan vinde. Så de vil jo ikke fremstå lige så succesfulde, fordi de bare er blevet verdensmestre og slet ikke andet. Så det bliver jo æble og pære. Skal de så aldrig kunne vinde?«
»Og hvad med BMX-rytteren eller mountainbikeren? Det bliver jo sådan en svær afvejning. Så tror jeg bestemt også, at det er en popularitetskonkurrence. Der er nogen, der har nogen som idol, og der er nogen, der har en anden som idol.«
Men har du slet ikke en holdning til, hvem du ville stemme på?
»Nej. For det første: Man skal jo have licens som cykelrytter for at stemme. Det har jeg jo ikke. Selv hvis jeg havde, ville jeg ikke stemme, fordi jeg har den position, jeg har. Jeg vil gerne bare stå udenfor og kigge på det. Og være neutral. Jeg synes, det er meget bedre, at vi lægger det ud til en befolkningsgruppe. Som det i øvrigt også er med mange andre afstemninger.«
Jonas Vingegaard er kåret som årets cykelrytter i verden, men er af sit moderforbund blevet fravalgt til årets danske cykelrytter. Hvordan forklarer I det?
»Jeg kan jo ikke forklare det. Fordi jeg har jo ikke gjort det. Så jeg ved jo ikke, hvor mange der har stemt. Jeg ved heller ikke, hvad stemmefordelingen er. Jeg ved heller ikke, hvad den enkelte har tænkt over, da vedkommende stemte. Der er formentlig også nogle, der har stemt på ingen af de to.«
Men har du da ikke indsigt i de tal?
»Nej, jeg kunne godt få det, hvis jeg ville. Men det interesserer mig egentlig ikke. Det, der interesserer mig, det er, hvem der vinder. Fordi vi skal jo kåre vedkommende. Og jeg synes, det er det rigtige at lade medlemmerne gøre det. Det er jo også det, som vinderne til hver en tid udtrykker en særlig glæde ved. De siger jo som regel, at det er nogen, der har forstand på det.«
Hvorfor lader I ikke de professionelle cykelryttere afgøre det – i stedet for de mange tusinde licensryttere?
»Vil det blive bedre? Hvad hvis det samme sker? Vil der ikke være de samme faldgruber i det? Jeg tror ikke, det nødvendigvis ville ændre noget. Der sidder jo også nogle, der er venner med hinanden ude i feltet. Nogle, der er holdkammerater. Der vil jo også være alle mulige konspirationsteorier. Det tror jeg ikke, vi kan komme udenom.«
»Men hvis nu vi satte et fagudvalg til det. Hvis vi nu sagde, det var landstrænerne, eller det var en samling sportsjournalister, eller hvem vi nu synes, der var en relevant faggruppe. Så ville man jo stadigvæk kunne sige: ‘Jamen er det ikke bare fordi, de har en større kærlighed for landevejen end for banen – eller banen end for landevejen?' Altså, du vil jo altid kunne drage det i tvivl. Uanset hvad så kommer det jo til at bero på en subjektiv vurdering. Det vil jo altid kunne angribes.«
»Jeg tænker faktisk også, at der var nogen – hvis Jonas havde vundet – der ville sige, at det skulle været Mads Pedersen. Og det kunne man så også være enig eller uenig i. Så jeg tror ikke rigtigt, at vi kommer uden om det.«
»Så hvis jeg skal være helt ærlig, så tager jeg det ikke så tungt. Men jeg synes, det er fint, vi har prisen. Jeg synes, det er dejligt at kåre en årets cykelrytter.«
I har valgt at lade danske amatører afgøre det. Er der ikke en fare for, at jeres pris bliver en popularitetskonkurrence i stedet for en faglig proces?
»Jo, altså hvis man ser det som en fare. Jeg synes, det er okay, at det jo ikke er en samlet befolkning, men en større population, som kommer med deres udtryk. Jeg synes faktisk, at der er noget i, at det er medlemmerne i den sportsgren, der bestemmer eller der afgør det. Det kan jeg meget godt lide.«
»Så vil man som fagperson måske være enig eller uenig. Det kan både være en journalist eller en cykelfaglig person, som kan mene noget andet – men pyt med det. Sådan har jeg det. Jeg tror, vi kunne diskutere alle vindere og kunne argumentere for, at det også kunne have været en anden. I hvert fald i mange tilfælde. Og det kan man jo også i fodbold, tænker jeg.«
Tour de France er verdens største cykelløb. Er vi ikke ude i noget som i 1992, hvor EM-trænerhelten Richard Møller Nielsen blev forbigået som årets fodboldtræner?
»Jeg tager det stille og roligt, fordi jeg har jo ikke haft med det at gøre. Jeg har ikke lyst til at sige, at så skal det hellere være en fagperson – en faggruppe. Jeg synes, der er noget charmerende over, at det er folket. Det er jo også demokrati. Hvorfor bliver det Trump, eller hvorfor bliver det ikke Trump? Jamen det er fordi, befolkningen har talt. Det er jo demokratiets bagside, at alle må være med til at bestemme.«
Det virker ikke til, at samarbejdet mellem Jonas Vingegaard og landsholdet er det allerbedste. Vingegaard har som senior ikke kørt i landsholdstrøjen. Kan det være en ‘tak for sidst’ fra medlemmerne?
»Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror stadig, at der er rigtig mange, der synes, det er fedt at se Vingegaard – uagtet at han så ikke bliver årets cykelrytter. Det er jo rigtigt nok, at vi har et tættere samarbejde med Mads Pedersen. I og med at han har deltaget i mange af de ting, vi har kørt. Det har Jonas ikke endnu. Men det tror jeg nok, han skal komme til.«
»På den måde har vi haft et tættere samarbejde med Mads, helt naturligt. Men vi har jo ikke kontroverser med Jonas. Jeg tror ikke, at folket hævner sig på hans ikke-landsholdsdeltagelse. Jeg tror befolkningen fokuserer på, hvad han vinder på i sin Jumbo-trøje.«
Får det her resultat jer til at overveje, om afstemningen som årets danske cykelrytter skal udformes anderledes i fremtiden?
»Nej, ikke umiddelbart. Der er jo et stykke tid til, at vi skal tænke over det igen. Men det er ikke sådan, at vi har holdt krisemøde i dag og tænkt: 'Hvad skal vi gøre? Nu vandt den forkerte! Nu er de alle sammen blevet sure.' Sådan er det ikke. Nu lader vi det være. Det har i øvrigt altid været medlemmerne i de der 48 år, den pris har kørt. Det betyder ikke, at det skal blive ved med det. Men vi tager ikke lige nogen beslutning nu. Det er ikke sådan umiddelbart noget, hvor vi tænker, at det må vi skynde os at lave om.«
